Hidtil har mange fleksjobbere ikke kunnet stemme ved universitetsvalget­ – nu er valgreglerne ændret

Ann Dorthe Lehmann er kontorfunktionær ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS og ansat i et fleksjob. Ved det seneste universitetsvalg, hvor de teknisk-administrative og videnskabelige medarbejdere skulle stemme i 2023, modtog hun ligesom sine kolleger et link til den digitale stemmeurne på sin arbejdsmail. 

”Men jeg kunne ikke logge ind. Jeg tænkte, at der var en fejl i systemet,” fortæller Ann Dorthe Lehmann. 

Hun sidder på kontor med en anden fleksjobber, der også havde problemer med få linket til at virke. Deres øvrige kolleger kunne imidlertid sagtens åbne linket. 

Kollegaen fortalte Ann Dorthe Lehmann, at de ikke havde stemmeret, fordi de begge er ansat på den nye fleksjobordning med under 18,5 arbejdstimer om ugen. Ifølge AU’s daværende valgcirkulære var netop medarbejdere med under 18,5 arbejdstimer ikke omfattet af valggrupperne med stemmeret til universitetsvalget.

”Jeg blev helt paf. Hvorfor kan vi ikke stemme? Jeg har været på universitetet i 14 år og blev fleksjobber her for fem år siden,” siger Ann Dorthe Lehmann og fortsætter:  

”Jeg tænkte: Vi arbejder her jo også, og vi lægger nogle gode timer. Mange fleksansatte kender universitetet godt, så jeg tænker, vi godt kan stemme på lige fod med fuldtidsansatte, selvom vi ikke har lige så mange timer,” siger hun.

”Jeg tænkte, at det ikke var demokrati. Den regel var også pænt gammel. Det hang ikke sammen hverken på Aarhus Universitet eller Danmark,” siger Ann Dorthe Lehman. 

Ifølge Ann Dorthe Lehmann var fleksjobberne dog ikke stillet ens med hensyn til stemmeret. Den afhang af, hvorvidt man var på den nye eller gamle fleksjobordning. Fleksjobbere på den gamle ordning kunne godt stemme, mens fleksjobbere på den nye ordning med under 18,5 arbejdstimer om ugen ikke kunne stemme. 

Ifølge valgsekretariatet ved Aarhus Universitet er denne udlægning “meget sandsynlig”, men da der siden er sket en udskiftning blandt medarbejderne i sekretariatet, kan de ikke bekræfte dette.  

Opbakning fra tillidsrepræsentant 

Ann Dorthe Lehmann gik til sin tillidsrepræsentant, Mette Tønder, som tog sagen videre i systemet. Mette Tønder kunne godt forstå, hvorfor Ann Dorthe Lehmann havde en følelse af uretfærdighed.

”Jeg kan jo til en hver tid sætte mig i hendes sted. Hvorfor er hendes stemme ikke så vigtig som alle andres? Det er den jo,” siger Mette Tønder, der ud over at være tillidsrepræsentant, er institutsekretær på Juridisk Institut. 

”Jeg undersøgte det så, og jeg kunne godt se som tillidsrepræsentant, at ingen fleksjobbere havde muligheden for at stemme, fordi de ikke havde over 18,5 timer,” siger Mette Tønder og fortsætter:

”Jeg sendte det videre til de daværende medlemmer af valgudvalget,” fortæller Mette Tønder, der understreger, at valgreglen ikke har haft til hensigt at udelukke fleksjobbere. 

”Det har udelukkende været af valgtekniske årsager,” siger Mette Tønder og henviser til behovet for at undgå sammenfald mellem valggrupper.

Reglen er nu ændret

Siden er Aarhus Universitets valgcirkulære blevet ændret med virkning fra 2024, oplyser valgsekretariatet på Aarhus Universitet. For alle fire valggrupper, der indeholder medarbejdere, gælder nu, at ”medarbejdere på senioraftaler og fleksjobbere er omfattet af valggruppen uanset timetal”. Cirkulæret er nu også tilføjet et bilag om, hvordan der skal prioriteres i det tilfælde, at en medarbejder eller studerende kan omfattes af flere valggrupper – for eksempel en studerende, som også er ansat som studentermedhjælper.

Ændringen betyder, at Ann Dorte Lehmann og andre på fleksjobordningen vil være stemmeberettiget ved det kommende universitetsvalg i 2027, hvor videnskabelige medarbejdere og tekniske og administrative medarbejdere skal stemme. En ændring, der også gælder for medarbejdere, der som følge af en senioraftale, er gået ned i timetal. 

Opgør med uretfærdig status quo

For Ann Dorthe Lehmann er ændringen i valgreglen ikke bare en teknikalitet. Det er også et opgør med status quo. 

”Det var underligt at opleve, at linket ikke virkede og tænke, at det var en teknisk fejl for så at finde ud af, at jeg ikke måtte stemme,” siger Ann Dorthe Lehmann. 

”Man skal ikke bare acceptere, at tingene er, som de er. Man må også gerne reflektere over, om det er retfærdigt,” siger hun. 

”Vi har muligheden for at ændre noget til det positive og opdatere det til anno 2025, så demokrati og AU nu igen går hånd i hånd,” siger Ann Dorthe Lehmann.