Omnibus prik

Højgravid studerende fik afslag på at få ekstra tid til eksamener trods graviditetsgener

Jurastuderende Katja Knudsen søgte sidste år om at få ekstra tid eller enerum til tre skriftlige stedprøver, da hun på eksamenstidspunktet ville være omkring to uger fra sin termin og var besværet af sin graviditet. Blandt andet havde hun en nerveforstyrrelse i fingrene, der gjorde det svært at skrive på computer. Hun fik afslag – også på sin klage – og står nu tilbage med spørgsmålet: Hvis ikke hun kunne få dispensation, hvad skal der så til?

Katja Knudsen læser jura på Aarhus Universitet. Hun fik ved vinterens eksamener afslag på at få ekstra tid til sine tre skriftlige stedprøver, selvom hun var højgravid og havde graviditetsgener; blandt andet karpaltunnelsyndrom, der giver smerter og en sovende fornemmelse i fingrene. Foto: Omnibus

I oktober sidste år søgte jurastuderende Katja Knudsen studienævnet om dispensation til tre stedprøver. Eksamenerne skulle finde sted henholdsvis 19. december, 2. januar og 4. januar – hun havde termin 18. januar og ville dermed være højgravid på eksamenstidspunktet. Derudover var hun besværet af sin graviditet.

”Jeg har aldrig været bekymret for at skulle til skriftlige eksamener, men denne gang gjorde det mig ked af det at tænke på. Jeg vidste jo allerede, hvor besværet jeg var, når jeg læste og forberedte mig derhjemme, og tanken om at skulle sidde til eksamen i flere timer og have ondt kunne jeg ikke se mig ud af.”

Hun søgte derfor om at få ekstra tid og også gerne enerum for ikke at forstyrre de andre studerende med sine hyppige toiletbesøg og sit behov for at bevæge kroppen.

”Jeg døjer med typiske graviditetsgener såsom ondt i ryggen, karpaltunnelsyndrom, hyppig vandladning, generelt ubehag osv. Derudover vil jeg ikke tro, at det er enormt praktisk at sidde med så stor en mave ved et bord”, skrev hun i sin ansøgning til nævnet og vedhæftede foto fra sin sundhedsjournal som dokumentation for graviditet og terminsdato.

Karpaltunnelsyndrom er en nerveforstyrrelse, som ofte rammer gravide, der som følge af meget væske i kroppen kan opleve, at nerver i hånden klemmes. Det kan forårsage stikkende smerter og en sovende fornemmelse i fingrene. Katja Knudsen mærkede det især om natten, hvor hun kunne vågne flere gange og måtte massere sine fingre for at få smerterne væk. Hun havde også svært at skrive på computer i længere tid, fordi fingrene snurrede og blev følelsesløse. Her måtte hun holde adskillige pauser for at ryste og massere dem.  

”På AU’s hjemmeside fik jeg det indtryk, at man gerne vil imødekomme gravide studerende, og jeg havde klart en forventning om, at der var hjælpe at hente i denne situation,” fortæller Katja Knudsen.

Derfor blev hun også meget overrasket, da hun fik afslag.

Afslag

Juridisk Studienævn skriver i sin begrundelse for afslaget, at nævnet anlægger en restriktiv praksis i sager om særlige eksamensvilkår i form af ekstra tid og lægger vægt på, om der dokumenteres fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

”Studienævnet finder ikke, at graviditet i sig selv udgør en funktionsnedsættelse eller et forhold, der kan begrunde tildeling af ekstra tid eller enelokale. Studienævnet har derfor vurderet, hvorvidt du har dokumenteret symptomer, der påvirker dig i eksamenssituationen i en sådan grad, at særlige eksamensvilkår er nødvendige for at ligestille dig med andre eksaminander. Studienævnet finder ikke dokumentation herfor. Studienævnet vurderer dermed, at tildeling af ekstra tid vil medføre risiko for ændring af eksamens niveau”, skriver nævnet blandt andet i sin afgørelse.

Nævnet vejleder dernæst Katja Knudsen om mulighederne for at gå til reeksamen, hvis hun vurderer, at hun ikke kan gå til eksamen på grund af de graviditetsbetingede gener.

”Men reeksamen ser jeg ikke som en reel mulighed – den ville i så fald finde sted kort efter fødslen, hvor jeg så også har et spædbarn at tage mig af. Og at skyde eksamen et semester ville også være en stor ulempe for mig, fordi stoffet så vil være på for lang afstand.”

Forskel i praksis på tværs af AU

Det følger af universitetsloven, at det er de enkelte studienævn, der har kompetencen til at træffe afgørelser i sager om dispensation fra eksamen. Det betyder, at der er forskel på, hvordan nævnene på tværs af AU stiller sig i den type sager.

Omnibus har tidligere beskrevet, at der på Natural Sciences og Technical Sciences (Nat-Tech) samt på Health er praksis for, at gravide studerende, der er henholdsvis i tredje trimester eller har otte uger eller mindre til termin, kan tildeles særlige vilkår ved skriftlige stedprøver. Omvendt er der på Aarhus BSS, som jurastudiet hører under, en mere restriktiv praksis.

Stor forskel i praksis på tværs af AU: På nogle studier kan højgravide studerende få ekstra tid til eksamen – på andre får de afslag

Havde Katja Knudsen derfor læst på Health eller Nat-Tech, ville hun med stor sandsynlighed være blevet tildelt ekstra tid til sine eksamener. Og denne forskelsbehandling af gravide studerende finder hun uretfærdig.

Klager – og får afslag igen

Katja Knudsen besluttede sig for at klage til studienævnet over afgørelsen.

”Jeg er ramt på min retfærdighed og finder afslaget ulogisk.”

Da studienævnet i første omgang ikke havde fundet, at der var tilstrækkelig dokumentation for de graviditetsrelaterede gener, vedlægger hun denne gang som dokumentation sin vandrejournal og en udtalelse fra sin læge, hvor lægen bekræfter, at Katja Knudsen har graviditetsrelaterede gener og derudover karpaltunnelsyndrom og svimmelhed.

”Jeg var overbevist om, at en lægelig udtalelse om karpaltunnelsyndrom var nok.”

I sin klage undrer hun sig over, hvorfor nævnet ikke betragter karpaltunnelsyndrom som en fysisk funktionsnedsættelse og graviditet to uger før termin som et usædvanligt forhold. Hun skriver ligeledes, at hun har svært ved at se, hvordan det ville stille hende bedre i forhold til hendes medstuderende, at hun får tildelt mere tid – når man tager hendes graviditetsgener in mente.  

Studienævnet fastholder imidlertid sin afgørelse og overdrager sagen til Uddannelsesjura på Aarhus Universitet. Dette sker i midten af december, få dage før Katja Knudsens første eksamen.

”Jeg blev overvældet og modløs over afslaget,” fortæller hun.

Hun beslutter sig dog for at gå til samtlige tre eksamener. Eksamen 4. januar rykkes som følge af snestorm til 10. januar, altså otte dage før hendes termin. Hun sørger alle gange for at skaffe en plads tæt på toilettet. Hun må bruge tid på at massere sine fingre undervejs og finder i det hele taget situationen ubehagelig.

”Det var hardcore, og mit fokus var meget på, at jeg havde ondt og var presset.”

Hun bestod alle eksamener. To af dem var bestået/ikke bestået – mens hun ved den sidste eksamen måtte tage til takke med karakteren 02. Ærgrelsen over karakteren blev dog skubbet til side, da hun få uger senere fødte sin søn. Nogle uger efter fødslen genoptog hun studiet som selvstudium. Hun var langt inde i semesteret, før hun fik afgørelsen fra Uddannelsesjura, der måtte forlænge sagsbehandlingstiden ad tre omgange.

Først i april kom afgørelsen: Uddannelsesjura finder ikke, at der er begået retlige fejl i sagsbehandlingen. Uddannelsesjura understreger i den forbindelse, at man ”ikke efterprøver, om en afgørelse er hensigtsmæssig eller rimelig, men alene forholder sig til, hvorvidt skønnet er udøvet inden for rammerne af lovgivningen”.

Dernæst oversendes klagen til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Og her ligger den stadig; der er nemlig op til seks måneders sagsbehandlingstid.

Hvor slemt skal det være?

Katja Knudsen står tilbage med oplevelsen af, at der ikke er særlig meget hjælp at hente som gravid studerende, der gerne vil gennemføre sit studie med så lidt forsinkelse som muligt. Og hun stiller sig selv spørgsmålet: Hvis ikke hun kunne få dispensation med smertende og følelsesløse fingre som følge af karpaltunnelsyndrom, hvad skal der så til?  

”Hvor slemt skal det være?”

Hun har affundet sig med, at hendes klage ikke har ændret noget i forhold til hendes egen situation. Men hun håber med sit opråb at være med til at forhindre, at andre gravide kommer til at stå i samme situation.  

Efterfølgende har hun tænkt, at hun måske skulle have talt med en studievejleder, inden hun søgte dispensation – fordi det måske kunne have været med til at kvalificere hendes første ansøgning.

”Hvis jeg vidste, hvad jeg ved nu, ville jeg nok have brugt mere energi på ansøgning og dokumentation. Men jeg troede jo ikke, det ville være så svært. Og det burde det heller ikke være.”

Afdelingsleder: Forstår, at forskelle i praksis kan føles uretfærdige

Omnibus har forelagt kritikken for Lisbeth Sonne Christensen, der er afdelingsleder for studentersager ved Aarhus BSS. Hun har ikke mulighed for at kommentere på den konkrete sag, men skriver i en mail:

"Helt generelt har jeg forståelse for, at det kan føles uretfærdigt, når man som studerende oplever forskelle i praksis, men da det er de enkelte studienævn, der har kompetencen til at fastlægge praksis og foretage et skøn i de enkelte sager, vil man som studerende kunne opleve, at praksis varierer på tværs af uddannelser, og at der på nogle uddannelser er en lempeligere praksis, mens der på andre er en mere restriktiv praksis".

Gør det ikke igen

Katja Knudsen og hendes kæreste, som også studerer jura på AU, havde egentlig tænkt, at det ville være en fordel at få børn under deres uddannelse på grund af fleksibiliteten og friheden til selv at strukturere deres tid og aflaste hinanden. Men efter at have oplevet, hvor svært det er at få dispensation, er Katja Knudsen ikke sikker på, at hun vil have et barn mere under sin uddannelse.

”Jeg vil ikke udsætte mig selv for at stå i den situation igen,” siger hun.

Katja Knudsens søn er nu blevet seks måneder, og selvom hun fortsat ammer ham, besluttede hun sig for at gå til to eksamener af seks timers varighed ved afslutningen af dette semester. Hun orkede ikke at kaste sig ud i at søge om dispensation til at få pauser til at amme ham, fortæller hun.

”Jeg har jo allerede én verserende sag kørende, og jeg gider heller ikke at være hende, der hele tiden søger om dispensation,” siger hun.

Korrekturlæst af Charlotte Boel