Stor forskel i praksis på tværs af AU: På nogle studier kan højgravide studerende få ekstra tid til eksamen – på andre får de afslag

Deva Marie Sørensen Borkfelt skal være mor til juli. Hun har netop afsluttet fjerde semester på bacheloren i psykologi – et semester, hun afsluttede med en tretimers skriftlig eksamen i faget statistik.

Til trods for at hun har haft en graviditet uden komplikationer, er hendes mave nu så stor, at de tre timer bænket på en stol i foroverbøjet stilling ikke ligefrem var noget, hun så frem til.

”Jeg har behov for muligheden for pauser til at rejse mig op og gå lidt rundt og for at kunne få adgang til toiletbesøg oftere end andre,” fortæller hun.  

Derfor havde hun også i god tid inden eksamen forsøgt at sætte sig ind i, hvad der var af muligheder for som gravid at gå til eksamen på særlige vilkår. Hun begyndte med at sende en ansøgning til studienævnet, hvor hun søgte om at få lov at sidde i enerum, så hun ikke forstyrrede de andre eksaminander, når hun skulle op at stå eller på toilet. Den ansøgning fik hun dog afslag på.

”Set i bakspejlet var enerum måske også lidt meget at bede om,” konstaterer hun.

Det, hun havde brug for, var pauser – og også gerne at sidde i et mindre lokale, hvor hun ikke ville forstyrre så mange.

Søgte igen

Deva Marie Sørensen Borkfelt er ikke den eneste gravide studerende, der har fundet det udfordrende at skulle gå til eksamen med en gravid mave. I løbet af foråret har flere medier skrevet om studerende i den situation. Blandt andet kunne Fyens Stiftstidende berette, at fire højgravide eller ammende medicinstuderende ved Syddansk Universitet ifølge Foreningen af Danske Lægestuderende havde fået afslag på at få mere tid til eksamen. I flere artikler oplyses det, at der på Aarhus Universitet tilbydes ekstra tid til pauser til gravide, hvis eksamen falder inden for de sidste otte uger af graviditeten.

Deva Marie Sørensen Borkfelt læste artiklerne med interesse – og kunne konstatere, at hun ville være omfattet af muligheden for at få ekstra pauser, da hun på eksamenstidspunktet blot har fem uger til sin terminsdato. På den baggrund søgte hun igen studienævnet om særlige vilkår. Men denne gang søgte hun om ekstra tid til sin eksamen.

Men igen fik hun afslag. Det viste sig, at de regler, hun har henvist til – og som der blev henvist til i artiklerne – gælder på fakultetet Health, men at der er en anden praksis på Aarhus BSS, som psykologistudiet hører under. Den praksis undrer Deva Marie Sørensen Borkfelt.

”Jeg synes, det er mærkeligt, at der bliver gjort forskel på vilkårene til eksamen, alt efter hvilken uddannelse man går på.”

Forskellig praksis på tværs af AU

Det følger af universitetsloven, at det er studienævnene, der har kompetencen til at behandle ansøgninger om dispensation, og derfor er der ganske rigtigt forskellig praksis på tværs af AU.

Omnibus har spurgt de studieadministrative centre på AU’s fakulteter, hvilke muligheder gravide studerende har for at søge om særlige vilkår til eksamen. Af svarene fremgår det, at der på henholdsvis Natural Sciences og Technical Sciences (Nat-Tech) og på Health er praksis for, at gravide studerende kan tildeles særlige vilkår ved skriftlige stedprøver.

På Nat-Tech søger gravide studerende dispensation til særlige prøvevilkår på samme måde som andre studerende. Der skal foreligge dokumentation for eksempel i form af en vandrejournal eller en lægeerklæring. Der søges typisk om forlænget tid til skriftlig eksamen, og her er ens praksis på tværs af de tre studienævn, nemlig at den fastsatte eksamenstid kan forlænges med 25 procent. Nat-Tech Uddannelse oplyser, at begrundelsen for, at gravide søger om forlænget tid til eksamen, ofte er hyppigere toiletbesøg, og at det er svært at sidde ned så længe uden pauser.

På Health er studienævnene også enige om en praksis, hvor gravide studerende ved skriftlige stedprøver kan tildeles fem minutter ekstra per time til eksamener, der ligger inden for otte uger af terminsdatoen. Her skal den studerende dokumentere tidspunktet med sin vandrejournal. Ovenstående gælder for studerende uden komplikationer. Hvis en studerende kommer med en lægeerklæring på graviditetskomplikationer, vurderes ansøgningen på baggrund af den forelagte dokumentation.

På fakulteterne Arts og Aarhus BSS er der ikke på samme måde en fastlagt praksis for at tildele gravide studerende mere tid til eksamen. Fakultetet Arts afvikler kun få skriftlige stedprøver. Morten Bruun Hansen, der er afsnitsleder for Studienævnsbetjening og uddannelseskvalitet (SNUK) ved Arts oplyser i en mail, at der de seneste fem år kun er én studerende, som har søgt om ændrede prøvevilkår begrundet i graviditet.

”I den sag blev der ansøgt om at få lov til at afvikle eksamen ved et hæve-sænke-bord og med en exercise ball til at sidde på. Den studerende begrundede ansøgningen med, at hun på eksamenstidspunktet ville være meget langt henne i graviditeten (uge 35) og dermed have behov for at kunne skifte stilling under eksamen. Studienævnet imødekom denne ansøgning”, skriver han i mailen.

På Aarhus BSS er udgangspunktet, at man som gravid studerende deltager i eksamener på lige vilkår med sine medstuderende, da graviditet som udgangspunkt ikke anses som en funktionsnedsættelse, der i sig selv kan begrunde særlige eksamensvilkår. Hvis den studerende oplever gener som følge af sin graviditet, kan vedkommende søge dispensation.

Det betyder med andre ord, at havde Deva Marie Sørensen Borkfelt læst på Health, ville hun blive tildelt et kvarter mere til at færdiggøre sin skriftlige stedprøve. På Nat-Tech ville hun have 3 timer og 45 minutter til rådighed. Men på Aarhus BSS blev det til et afslag.

Forskellig praksis er efter bogen

Anna Bak Maigaard er vicedirektør for AU Uddannelse på Aarhus Universitet og kender fakulteternes praksis vedrørende dispensation til gravide studerende i eksamenssituationer. Og den er efter bogen, slår hun fast.

”Jeg vil gerne indledningsvis sige, at vi fra AU Uddannelses side finder, at den nuværende praksis er velbegrundet – også selvom der er forskellige nuancer på tværs af fakulteterne. Jeg kan med andre ord ikke se et mønster, hvor nogle grupper af gravide studerende bliver behandlet uretfærdigt på AU”, skriver hun i en mail til Omnibus.

”Når det så er sagt, så er det jo helt rigtigt, at praksis er forskellig på tværs af AU. Altså: To studerende i samme situation kan blive behandlet forskelligt, hvis de læser ved to forskellige uddannelser. Det gælder gravide studerende, studerende med dysleksi, studerende med samme funktionsnedsættelse og så videre. Sådan er systemet på universitetsområdet i dag i Danmark, hvor meget afgørelseskompetence ligger i studienævnene”, skriver hun videre.

Anna Bak Maigaard fortæller, at den varierende praksis er et emne, som løbende drøftes i AU’s Uddannelsesudvalg.

”Det er en opgave for AU’s Uddannelsesudvalg at sikre, at vi på AU løbende sammenligner og drøfter vores praksis, så den ikke stritter i helt forskellige retninger. Det er løbende et emne, vi drøfter. De studerende skal selvfølgelig opleve at blive behandlet retfærdigt.”

Ubehageligt

Efter sit andet afslag fra studienævnet valgte Deva Marie Sørensen Borkfelt at gå til eksamen på ordinære vilkår.

”Jeg havde lidt givet op på at blive mødt, så min plan var, at hvis jeg følte, jeg havde behov for noget bestemt undervejs, måtte jeg alliere mig med en eksamensvagt.”

Hun mødte op en time før for at sikre sig en plads bagerst i lokalet, så hun ikke skulle genere for mange, når hun rykkede sig rundt på stolen. Og hun sørgede for at gå på toilettet, lige før eksamen begyndte.

”Det gik o.k. Det var ikke behageligt, og jeg havde det meget varmt. Så jeg skyndte mig mere, end jeg normalt ville have gjort. Normalt ville jeg bruge tid på at gennemlæse min besvarelse en eller to gange for at spotte eventuelle fejl, men det gjorde jeg ikke denne gang; jeg gik allerede efter 2 timer og 15 minutter,” fortæller Deva Marie Sørensen Borkfelt.

Eksamen bestod af en multiple choice bestående af 30 spørgsmål, som skulle besvares på computer. Herefter skulle resten af besvarelsen skrives i hånden.

”Så jeg sad meget lænet ind over bordet, hvilket var ubehageligt på grund af min mave.”

”Jeg oplever også meget fosteraktivitet lige nu, hvilket jo er en positiv ting, men når man sidder til eksamen, virker det forstyrrende.”

Hvorfor bad du ikke om at få en pause undervejs, når nu du havde tid til det?  

”Mit håb var bare at komme igennem, jeg var sådan lidt opgivende, fordi jeg jo havde forsøgt at forholde mig til situationen i god tid, men to gange havde fået afslag i studienævnet. Vi var også 40 mennesker i lokalet, og de tre eksamensvagter havde i forvejen meget at se til, så jeg ville ikke forstyrre.”

Principielt mener Deva Marie Sørensen Borkfelt også, at der bør være klare regler på området, så det ikke afhænger af, hvad den enkelte eksamensvagt finder rimeligt i situationen. Og når nu hun fik afslag på både enerum og ekstra tid, kunne det være rart, hvis studienævnet havde kunnet rådgive hende om, hvordan hun kunne indrette sig inden for de ordinære rammer, mener hun.

”Sådan lavpraktisk, hvad må jeg så? Hvordan gør jeg? Må jeg rejse mig? Kan jeg gå lidt rundt? Jeg vil jo ikke risikere at blive beskyldt for at kigge på de andres besvarelser, og jeg synes heller ikke umiddelbart om at skulle stå og strække ud eller bevæge mig foran andre, fordi jeg ikke vil forstyrre,” siger Deva Marie Sørensen Borkfelt.

Korrekturlæst af Charlotte Boel