Hvad kan valgplakaten – og hvem har den bedste?

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Der er valg på AU, og det kan ses på både gange og vinduer, som er plastret til med valgplakater. Men hvad kan valgplakaten i en verden præget af sociale medier? Og hvilke kandidater har de bedste plakater? Vi har bedt lektor i politisk markedsføring på AU, Robert Ormrod, om at fælde dom over de bedste plakater til uni-valget – og de mindre heldige.

09.11.2017 | Miriam Brems

Overalt på universitetet er plakater hængt op til uni-valget. Lektor i politisk markedsføring, Robert Ormrod, mener, at de gode valgplakater bærer et billede af kandidaten, navn, tilhørsforhold og links til sociale medier.

Den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 efterlod ingen tvivl om, hvor magtfuldt et middel de sociale medier kan være. Alligevel har mange kandidater satset på de klassiske valgplakater som en del af valgkampen til univalget – og i øvrigt også til kommunalvalget. Det er der ifølge Robert Ormrod en god grund til.

”Valgplakaten giver dig opmærksomhed på gaden, hvor du ikke konkurrerer med andet om vælgernes opmærksomhed. På Facebook konkurrerer man om interessen med alt muligt andet, som intet har at gøre med politik. Når man hænger plakater op, konkurrer man kun med de andre kandidaters plakater. Samtidig er de sociale medier et tilvalg fra vælgerens side. Plakaterne kan man ikke undgå, de er der bare.”

Den gode valgplakat

Robert Ormrod forklarer, at den gode valgplakat kan tiltrække opmærksomhed, giver et positivt indtryk af kandidaten, og bærer ansigt, navn og budskab. Med det slået fast, kan vi vende os mod domsafsigelsen over et udvalg af de forskellige plakater, der er hængt op i forbindelse med uni-valget på AU.

Victoria Drummond Kilpatrick, Konservative Studenter

 

”Personligt synes jeg, at det er den bedste plakat. Den har ansigt, navn, tilhørsforhold og et budskab, som ikke er alt for konkret. Det er al den information, man som vælger skal bruge for at træffe et valg,” siger Robert Ormrod.

Samtidig hæfter han sig ved, at plakaten er professionelt sat op, billedet taget tæt på, og at universitetets gule mure kan genkendes i baggrunden.

”Det eneste, den mangler, er et link til sociale medier. Det er en god idé at have med, for det gælder om at integrere så mange forskellige platforme som muligt.”

Dog understreger han også, at links til sociale medier forpligter. ”Det nytter ikke noget at linke til en Facebook-profil, hvis den ikke er blevet opdateret i to uger. Derfor kan det være en god idé at udelade det, hvis ikke man satser på de sociale medier”

Mikael Brorson, Konservative Studenter

 

”Han er klædt som en borgerlig, hun (Victoria Drummond Kilpatrick, red.), er klædt som en studerende. Prøver han at blive valgt til byrådet, eller til bestyrelsen på universitetet? Det formelle tøj risikerer at skabe forvirring. Samtidig er hans mærkesag ”mindre optag” også et landspolitisk spørgsmål, som han får svært ved at påvirke i bestyrelsen.”

Personligt mener forskeren, at det er en god idé at have et budskab med på plakaten. Men man kan ikke sige entydigt, hvordan vælgerne afkoder budskaberne, og derfor heller ikke præcis, hvad effekten er. I udgangspunktet advarer Robert Ormrod mod at love mere, end man kan gennemføre i det udvalg, man forsøger at blive valgt til. Gør man det, risikerer man at skuffe, eller at vælgerne er skeptisk indstillede over for budskaberne. Dog er det ikke sikkert, at vælgerne kan gemmeskue, hvad der er muligt.

”Trump havde sloganet ’make America great again’. Han fortalte ikke, hvornår landet var stort, eller hvem det skulle være stort for. Mange af dem, der stemte på Trump, står til at få det værre med hans politik. Det er et eksempel på, at man stemmer med følelserne og ikke rationelt,” siger Robert Ormrod.

Sune Koch Rønnow, Studenterrådet

 

”Han udstråler med sin plakat, at han er mere venstreorienteret. Han forsøger ikke at kapre de borgerlige stemmer. Han har valgt røde farver og har en afslappet stil på billedet. Samtidig afspejler hans mærkesager, hvad der rent faktisk er muligt at få indflydelse på i universitetets bestyrelse. Han har fået de sociale medier med, hvilket er rigtig godt.”

Sebastian Thomassen, Frit Forum

 

”Frit Forums plakater har de sociale medier med, og det er rigtig godt. Men ansigtet mangler. Aarhus’ vartegn er også fine, men hvis jeg skulle sige noget til den plakat, så var det, at det skal være universitetet, og at der skal være et ansigt på plakaten.”

Marc Ratzer Petersen, Foreningen for Borgerlige Jurister

 

Forenede Borgerlige Juristers plakat får også plusser i karakterbogen for at have navn, ansigt, tilhørsforhold og sociale medier med. ”Men det er skidt med det sorte tøj og de sorte farver. Man forsvinder i det,” siger Robert Ormrod. Til gengæld er sloganet ’Frihed, faglighed, fremtid’ godkendt.

Én plakat – én kandidat

 

Begejstringen for Studenterrådets plakat med fire kandidater på er ikke overvældende.

”Det er ligesom med et speciale. Én opgave, én problemformulering. Sådan er det også med plakaterne. Der skal kun være én kandidat på.”

Det samme forhold mellem kvalitet og kvantitet gælder også, når det gælder ophænging af plakaterne.

”Det afgørende er ikke, hvor mange plakater man har hængt op, men i langt højere grad, hvor man har placeret dem. Det gælder om at ramme de steder, hvor mange opholder sig. For eksempel ved kantinen eller lige foran forelæsningssalen.”

Har humoren en fremtid?

Flere og flere politikere forsøger sig med humoristiske indslag på plakaterne. For eksempel har Karina Bergmann fra Liberal Alliance i Købehavn en label påtrykt ”Nej, det er ikke mig med brylluppet på Rådhuset” som en kommentar til Anna Mee Allerslev-sagen. Det er dog ikke en strategi, som Robert Omrod vil anbefale studenterpolitikerne at lade sig inspirere af.

”Humor er svær at kontrollere. Enten går det fantastisk godt eller fantastisk skidt. For det meste fantastisk skidt, fordi alle har så forskellig humor.”

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også