Hvem vinder? Studerende fra statskundskab forsøger at forudsige udfaldet af det amerikanske valg
25 studerende fra statskundskab har forsøgt at svare på et af tidens helt store spørgsmål: Hvem vinder det amerikanske valg? Hvor tæt de kommer på, ved vi først efter valget 5. november. Professor Derek Beach, der sammen med lektor Nicolas Haas underviser de studerende, fortæller, at forudsigelserne peger på et tæt løb mellem Trump og Harris.
På Institut for Statskundskab forsøger 25 studerende at forudsige det mest sandsynlige udfald af det amerikanske valg. De seneste uger har de finjusteret de modeller, de baserer forudsigelserne på, og mandag 4. november – dagen før valget – låser de deres besvarelser for efterfølgende at sammenligne dem med det endelige valgresultat.
Det er professor i statskundskab Derek Beach og lektor Nicholas Haas, der er kursusansvarlige for kurset ’The US Presidential Election – Voter Behavior and Simulation Models’, som dette semester udbydes på kandidaten i statskundskab. Kurset kombinerer teori om vælgeradfærd og meningsmålinger med det metodologiske håndværk, det er at skrue en statistisk model sammen, der kan forudsige et valg.
”Det er hårdt stof,” vedstår Derek Beach, men det er dog hans klare fornemmelse, at det pædagogisk fungerer godt at koble den tunge teori og metode med et aktuelt valg.
”Det er en god måde at få en praktisk forståelse for den usikkerhed, der knytter sig til et analytisk redskab som modeller til forudsigelse af et valg,” siger han.
I forsøget på at forudsige valget benytter de studerende en kompleks statistisk model, som baserer sig på en kode, der er stillet til rådighed for dem af mediet The Economist og den amerikanske statistiker Andrew Gelman, som har udviklet koden for mediet. Det er den samme model, som Derek Beach selv benytter, når han i sin egenskab af ekspert i amerikanske valg og vælgeradfærd forsøger at forudsige valget. Modellen kan de studerende selv tilpasse ved at tage højde for en lang række parametre, forklarer Derek Beach.
Som eksempel på, hvad der er relevant at forholde sig til, når man forsøger at forudsige udfaldet af det aktuelle amerikanske valg, nævner han de såkaldte svingvælgere – altså vælgere, som ikke er interesseret i politik, men som historisk set i stedet sætter deres kryds ud fra, hvordan det går med økonomien – vel at mærke ikke som den udlægges af den amerikanske centralbank, men derimod som den mærkes på den private pengepung.
”Her har de studerende tilføjet udviklingen i forbrugerpriserne til modellen. Andre har set på, hvordan sociodemografisk viden om bestemte vælgergrupper i én delstat kan overføres til en anden, lignende delstat.”
”Vi prøver at tage højde for meningsmålinger, men det er samtidig modellens kryptonit”
Tre af de studerende på kurset – Anton Hvidberg Munch, Emil Bories Hüttel og August Eie Albertsen – er efter eget udsagn metode-nørder og ikke mindst følgere af amerikansk politik. Derfor var kurset også et oplagt valg for de tre statskundskabere på AU.
"Vi dykker ned i kvantitativ metode med en mere anvendt tilgang. Det er sjældent, man har så meget data til rådighed, der måler det samme. Det er interessant at se, hvad vi kan få ud af det,” fortæller August Eie Albertsen, hvor studiekammeraten Emil Bories Hüttel supplerer:
"Jeg vil gerne vide, hvordan forudsigelsesmodeller fungerer i praksis. Kausal inferens (årsagssammenhænge, red.) fylder rigtigt meget i statskundskaben. Det er sjældent, vi prøver at forudsige noget,” beretter Emil Bories Hüttel om sin motivation for at vælge dette kursus.
Netop forudsigelsesdelen er en svær størrelse og rummer mange former for usikkerheder. Det bliver understreget gentagne gange af de tre AU-studerende.
"Vi prøver at tage højde for meningsmålinger, men det er samtidig også modellens kryptonit. Hvis meningsmålingerne i gennemsnit tager fejl, kan vi i princippet lande i et scenarie, som er helt uden for det, vores model forudsiger,” nævner August Eie Albertsen om en af de største usikkerheder forbundet med modellen, der kaster 10.000 simulationer af sig. Men ifølge Emil Bories Hüttel er det ikke direkte modellens skyld:
"Vi ville meget hellere have, at meningsmålingerne var gode, og vi kunne undgå at skulle modellere os ud af de her ting. Men det er der, vi ender. Det er ikke så meget modellens skyld, men snarere et produkt af, at meningsmålingerne ikke helt er der, hvor vi kunne tænke os,” beretter Emil Bories Hüttel.
Et kvalificeret kig i krystalkuglen eller som at kaste med en mønt?
Hvis man har fulgt dækningen af den amerikanske valgkamp, står det klart, at valget bliver afgjort i de syv såkaldte svingstater. Det skyldes USA’s valgmandssystem.
"Vi har de syv svingstater, hvor fem af dem ligger inden for 0,5 procentpoint, i forhold til hvilken side det går til,” fortæller August Eie Albertsen og uddyber, hvordan det påvirker deres model på kurset:
"Fordi svingstaterne i højere eller mindre grad er korreleret, vil det sige, at hvis Harris vinder Pennsylvania, er der en ret stor sandsynlighed for, at hun også vinder nogle af de øvrige svingstater eller samtlige svingstater,” beretter August Eie Albertsen og kommer med deres bud på et valgresultat.
”Det mest sandsynlige er, at Harris vinder med 319 valgmænd, eller Trump vinder med 312 valgmænd,” siger August Eie Albertsen.
"Vores model siger lige nu, at det er historisk tæt. Men ironisk nok vil vinderen af præsidentvalget få en relativt komfortabel sejr. Det mest sandsynlige er, at Harris vinder med 319 valgmænd, eller at Trump vinder med 312 valgmænd,” siger August Eie Albertsen, hvor Emil Bories Hüttel også knytter en pointe til det umiddelbart paradoksale udsagn.
"Det er ligesom at kaste med en mønt. Man kunne derfor godt fristes til at sige, den dag valget er slut, og den ene har vundet med over 40 valgmænd: 'Hvorfor sagde I, at det var tæt?' Men det er det. Mest fordi svingstaterne er korreleret, og valget er meget tæt i dem, vil det typisk være en stor sejr, vi ser,” afrunder han.
Professoren slået af studerende ved valget i 2020
Det er anden gang, Derek Beach gennemfører dette kursus med direkte tilknytning til et aktuelt amerikansk valg.
”Jeg har aldrig før oplevet at have så motiverede studerende, som jeg havde i 2020. De arbejdede hårdt med meget kompliceret stof, og ved eksamen fik halvdelen af dem 12; det har jeg ikke oplevet hverken før eller siden, og censor var også helt blæst bagover,” fortæller Derek Beach, der mærker samme dedikation blandt de studerende på holdet i år.
Selv skal han på selve valgaftenen til København for at bidrage med sin ekspertviden i adskillige danske medier. Men han ved, at flere af de studerende på holdet sætter sig sammen for at følge optællingen af stemmer.
”Det interessante ved dette valg er, at det er så tæt. Ved sidste valg estimerede modellen, at Biden ville vinde med 88 procents sandsynlighed. Men da meningsmålingerne i 2020 viste sig at have ramt ved siden af, blev valget i realiteten tættere end forudset. I år kan vores model ikke på den måde forudsige, hvem der vinder,” siger Derek Beach og fortsætter:
”Modellerne tyder på 50/50 – men det er ikke ensbetydende med, at valgresultatet ender med at være tæt. Det kan sagtens ende med, at en af kandidaterne vinder en forholdsvis sikker sejr. Det kan ske, hvis meningsmålingerne – ligesom ved sidste valg – lander ved siden af. For når løbet er så tæt, vil den usikkerhed på 4-5 procent, der er ved meningsmålingerne, spille en rolle,” forklarer Derek Beach.
På kurset ligger det fast, at vinderholdet er dem, der kommer tættest på valgets faktiske udfald, målt på hvordan de enkelte delstater falder ud til enten demokraterne eller republikanerne.
Derek Beach måtte i 2020 se sig slået med marginaler af nogle af sine studerende.
”Der var to grupper, som opnåede en rigtigt lav fejlmargin – også lavere end min egen model – det var jeg lidt træt af,” griner han og forklarer sig med, at han tog fejl af, i hvor høj grad COVID påvirkede valgresultatet.
”Det viste sig ikke at være en faktor.”
"Det bliver en allnighter"
Til spørgsmålet om, hvordan de tre statskundskabere selv skal følge valgnatten mellem tirsdag og onsdag, er der ingen tvivl om, at modellen bliver et centralt samtaleemne.
"Vi har snakket om, hvorvidt man overhovedet tror på modellen, hvis man ikke er villig til at smide lidt penge,” griner Emil Bories Hüttel og uddyber: "Det er tanken, at vi skal se det sammen,” siger han.
"Vi har nogle store fordelinger af simulationer, så når man ser valget, og der bliver kaldt nogle stater, kan man egentlig bare fjerne de simulationer. På den måde kan man live følge med i, hvordan sandsynligheden for, at en af kandidaterne vinder, ændrer sig. Det bliver også rigtigt sjovt,” påpeger August Eie Albertsen, og Anton Hvidberg Munch byder ind:
"Det kommer nok til at være hele natten, den kører. Det bliver en allnighter,” afslutter han.
Korrekturlæst af Charlotte Boel