Studerende fra statskundskab forudsagde udfaldet af det amerikanske valg ved hjælp af avanceret model
312 valgmænd til Trump. Sådan lød bedste bud fra tre studerende i statskundskab, der forud for det amerikanske valg forsøgte at forudsige udfaldet. Trump vandt som bekendt med 312 valgmænd, og alligevel må de tre studerende – og deres professor – se sig slået af studerende, som på delstatsniveau ramte mere præcist.
Mens de fleste måtte vente i spænding på at læse i medierne, om det blev Trump eller Harris, som løb med sejren på valgnatten, var tre studerende fra statskundskab lidt på forkant. Anton Hvidberg Munch, Emil Bories Hüttel og August Eie Albertsen kunne nemlig konstatere noget tidligere end den almindelige seer, at vejen var banet for Donald Trump – og ikke mindst, at deres forudsigelse af valget skulle vise sig at holde stik.
Det formåede de ved hjælp af en avanceret model, som de løbende har justeret på i deres kursusforløb på kandidaten, men hvor de låste deres bud 4. november inden valget. Det er professor Derek Beach og lektor Nicholas Haas, som har undervist dem og 22 andre studerende på kursus i ’The US Presidential Election – Voter Behavior and Simulation Models’.
Hvem vinder? Studerende fra statskundskab forsøger at forudsige udfaldet af det amerikanske valg
Ifølge de tre studerende er de meget tilfredse med modellen og deres endelige bud på 312 valgmænd til Trump baseret på modellens simulationer.
"Jeg synes, det er ret vildt, at man før valget kan pege på to meget sandsynlige udfald – helt ned til, hvilke stater der bliver vundet – og ende med at få ret i det,” siger August Eie Albertsen og fortsætter:
“Det gør det til en bedre forudsigelse end bare at sige: Jeg tror, Harris vinder, eller jeg tror, Trump vinder,” beretter han. Men alt er ikke fryd og gammen trods den korrekte forudsigelse.
For det er en svær størrelse at evaluere modellen. Det afhænger nemlig af, om man kigger på, hvem der vinder, om den rammer præcist på valgmændene, om man kigger på stemmeprocenten eller noget helt fjerde, forklarer Emil Bories Hüttel.
"Vi ramte rigtigt ud fra vores mest sandsynlige udfald, som var 312 valgmænd til Trump. Men der var kun 14,8 procent sandsynlighed for det udfald,” fortæller Emil Bories Hüttel og uddyber:
"Jeg vil ikke kalde mig selv et orakel, da jeg er opmærksom på, at der er mulighed for, at det har været tilfældigt. Vi har ikke nogen måde til at vide, om det var tilfældigt eller ej. Det vil der skulle mange flere valg til,” siger han.
Velegnet på valgnatten
Undervejs på valgnatten opdaterede de tre statskundskabere løbende modellen. Det gjorde de ved at give modellen informationer om, hvilke stater der var blevet kaldt og til hvem.
Da Georgia bliver kaldt til Trump, er hendes sandsynlighed for at vinde nede på 8 procent,” siger August Eie Albertsen.
"Allerede da North Carolina bliver kaldt (til republikanerne, red.), falder Harris’ chancer for at vinde til omkring 27 procent, og da Georgia bliver kaldt til Trump, er hendes sandsynlighed for at vinde nede på 8 procent,” siger August Eie Albertsen. På det tidspunkt vidste de godt, at Trump ville vinde, og det betød, at de kunne komme i seng lidt før de fleste andre, som ventede på resultaterne hjemme i stuerne.
"Det havde måske været lidt mere oppe i luften, hvis man ikke lige havde en model til at se, hvordan sandsynlighederne ændrede sig,” siger August Eie Albertsen og uddyber med en anden fordel ved modellen:
"Det kvalificerer den samtale, man kan have om valget, fordi man ret tidligt kan se, hvilken vej det begynder at gå. Det synes jeg, at der ligger meget værdi i,” siger August Eie Albertsen.
Professoren slået af studerende igen
Det er anden gang, professor Derek Beach er ansvarlig for kurset, som fokuserer på det netop overståede amerikanske valg. Og for anden gang må professoren se sig slået på marginaler af sine studerende. Fra professoren selv lyder kommentaren: "Damn, ikke igen!”
To grupper på holdet fik lavet nogle meget nøjagtige modeller, der akkurat slog Derek Beachs model. Det samme skete sidste år. Men i år er fejlmarginen i forudsigelserne på delstatsniveau mellem model og det endelige resultat endnu lavere.
Derek Beach understreger, at sejren til de to grupper er meget fortjent, eftersom de har lagt en masse arbejde i det, ligesom de øvrige studerende på kurset har.
Mere interessant end meningsmålinger
Efter valget har de tre studerende reflekteret over brugen af denne type modeller til forudsigelse af valg.
"De her modeller er en form for systematisering af viden, som er der i forvejen,” påpeger August Eie Albertsen med hensyn til, at de har systematiseret meningsmålinger, kombineret med fundamentale variable, som de putter ind. Derfor påstår han, at forudsigelsesmodeller er mere interessante end enkelte meningsmålinger.
Men ifølge Anton Hvidberg Munch systematiserer de ikke blot viden. De bruger også viden, som ikke umiddelbart ligger i meningsmålingerne. De tager for eksempel højde for, hvordan de enkelte meningsmålinger er lavet:
"Er det telefonopkald eller online surveys? Vi indarbejder nogle af de dybereliggende trends i meningsmålinger, som er umulige at se ud fra simple gennemsnit,” fortæller Anton Hvidberg Munch og uddyber sine tanker omkring hele forløbet:
"Man har engageret sig så meget i modellen, at man stiller sig selv de her kritiske spørgsmål, som meget grundlæggende handler om, hvordan vi tror, folk forstår politik og deltager i politik,” afrunder han.
Korrekturlæst af Charlotte Boel