De fleste studerende på Aarhus Universitet har det godt og føler sig tilpas på deres uddannelse, viser Studiemiljøundersøgelsen 2023 på AU, som for nylig er blevet offentliggjort. 80 procent af de studerende føler sig rigtigt godt tilpas på AU, og det er flere end i 2021, da tallet var 75 procent. 88 procent svarer, at der er et godt fagligt studiemiljø, og 78 procent svarer, at der er et godt socialt studiemiljø.

Men der er en del, for hvem det ikke er så ligetil at være studerende på AU. Undersøgelsen viser, at hver syvende studerende ofte eller altid føler sig ensom, og at hver syvende studerende ofte eller altid har stærke stresssymptomer. Syv procent føler sig ikke godt tilpas på universitetet.

Det har ikke været muligt at få et interview med prorektor Berit Eika inden redaktionens deadline, men hun udtaler i en nyhed fra AU, at det nyligt nedsatte Studiemiljøråd, som hun er forperson for, må kigge på mulige årsager.

MEDLEMMERNE AF AU’S NYE STUDIEMILJØRÅD ER NU UDPEGET – SE HER, HVEM DE ER

”Når jeg kigger rundt på universitetet, ser jeg et utroligt levende og righoldigt miljø med dedikerede ildsjæle og stribevis af studenterforeninger og arrangementer. Men vi har en gruppe af studerende, der ikke ser det samme. Derfor håber jeg, at vi i det nye Studiemiljøråd kan udforske, hvorfor nogle studerende føler sig udenfor – og om vi kan lave nogle tilbud, der gør, at vi får flere af dem med,” siger Berit Eika.

Ensomhed er ikke et nyt problem

Problemet med ensomhed blandt en del af de studerende er ikke nyt. Ved den sidste studiemiljøundersøgelse i 2021 var det 15 procent, der ofte eller altid følte sig ensom på studiet mod 14 procent i 2023. I 2020 var det også 14 procent, mens tallet i 2018 var 12 procent.

Ligeledes har svarene heller ikke rykket sig meget på spørgsmålet om, hvorvidt studerende har oplevet ”stærke stresssymptomer i forbindelse med dit studie i dagligdagen”. Her svarede 15 procent sidste år enten ofte eller altid. I 2021 var det 19 procent, og i 2020 var det 20 procent. Her er der altså sket et lille fald, og det er noget, Berit Eika vil forsøge at skubbe endnu mere til den positive side, forklarer hun.

”Det kan sagtens være en enlig svale, men jeg tænker, at vi både i Studiemiljørådet og i de lokale enheder skal drøfte mulige årsager og se på, om der er nogle af vores indsatser, som kan tænkes at skubbe udviklingen længere i den rigtige retning,” siger hun i AU-nyheden.

Presset af egne forventninger

Med til svarene hører, at det pres, de studerende kan føle, tilsyneladende i størst grad kommer fra dem selv. 59 procent har i ”de sidste uger” følt sig presset af ”mine egne forventninger til mine præstationer på uddannelsen”. Det, der presser næstflest, er ”praktiske forhold uden for uddannelsen”. Af de forskellige valgmuligheder er færrest presset af ”andres forventninger til mine præstationer på uddannelsen.” På mange af spørgsmålene til, hvor presset kommer fra, er der forskel på, hvor meget mænd og kvinder føler sig presset. For eksempel er det 62 procent kvindelige studerende, der mærker et pres til egen præstation, mens det er tilfældet for 54 procent af de mandlige studerende.

Hver tredje studerende holder sig tilbage i undervisningen

Et spørgsmål, der ikke har været med i de seneste undersøgelser, er, om de studerende kan komme i tvivl om, hvorvidt de hører til på deres uddannelse. Det svarer hver fjerde ”enig” til, mens 8 procent er ”helt enig”.

Mange studerende holder sig desuden tilbage fra at stille spørgsmål og deltage aktivt for ”ikke at risikere at se dum ud i undervisningen”. Næsten hver tredje studerende svarer ja til, at de holder sig tilbage af den grund. Fordelingen af svarene er stort set på samme niveau som ved sidste undersøgelse i 2021.

7 procent af de studerende svarer, at de ikke ved, hvor de kan få støtte og vejledning på deres uddannelse, hvis de ikke trives og samtidig netop har haft brug for den støtte. 18 procent ved ligeledes ikke, hvor de kan få støtte, men svarer, at de ikke har haft brug for det.

Chikane og sexisme 

171 af de studerende, svarende til to procent af respondenterne i undersøgelsen, har oplevet at få stødende, grove eller nedladende kommentarer i forbindelse med deres uddannelse "dagligt, ugentligt eller månedligt". Der er ikke nogen kønsforskel i tallene. De studerende er også blevet spurgt om, hvor de stødende kommentarer kom fra, og her viser det sig, at 71 procent kommer fra medstuderende, mens 17 procent er kommentarer fra undervisere. 

3 procent af respondenterne, 334 studerende, har månedligt, ugentligt eller dagligt oplevet forskelsbehandling på deres uddannelse. Det kan for eksempel være på grund af seksuel orientering, religion eller køn. 9 procent har oplevet det "sjældnere". Her er der en mindre kønsforskel. Således svarer 90 procent af de mandlige studerende, at de aldrig har oplevet forskelsbehandling, mens det kun gælder for 86 procent af de kvindelige studerende. Blandt de, der har oplevet forskelsbehandling, svarer 52 procent, at forskelsbehandlingen kommer fra medstuderende, mens 43 procent svarer, at det er fra undervisere. 

De studerende er også blevet spurgt til sexisme. Ni ud af ti studerende har aldrig oplevet at få kommentarer på deres udseende, som de fandt ubehagelige eller stødende, men 2 procent oplever det dagligt, ugentligt eller månedligt, mens 8 procent oplever det sjældent. 121 studerende har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed månedligt eller oftere, mens 570 har oplevet det sjældnere. 65 studerende svarer, at de inden for det seneste år har været udsat for at blive rørt ved, omfavnet eller kysset på en måde, de ikke ønskede. 

De uønskede berøringer, omfavnelser eller kys er i 75 procent af tilfældene sket fra medstuderende. I 4 procent af tilfældene har de berørte studerende svaret, at det kom fra en underviser. 

Fælles for de forskellige spørgsmål er, at flere oplever det "i andre studierelevante sammenhænge" end på uddannelsesstedet. 

Korrekturlæst af Charlotte Boel