AU-forskere fik idé til ny udstilling om den oversete krop

Udstillingen Den oversete krop – blod, bryster og ulighed sætter spotlys på kvindekroppen, der ellers har levet et liv i skyggen, når det kommer til forskning. Udstillingen vil belyse, hvilke konsekvenser det har, at det hovedsageligt er mandekroppen, der er blevet brugt til forskning i den syge og raske krop – også sygdomme, der rammer kvinder. 

På udstillingen kan gæsterne blandt andet slænge sig i et brystmøbel, der visualiser et afskrællet bryst, eller nærstudere en ægte livmoder doneret af en kvinde med endometriose. 

Forskere fik idé til udstilling

Ideen til udstillingen blev udviklet i fællesskab af lektor i biomedicin, Felicity Mae Davis, professor på Institut for Klinisk Medicin, Christine Parsons, og en kernegruppe af forskere på AU med interesse for kvinders sundhed. Forskergruppen har fået støtte af Novo Nordisk Fonden til deres udstillingsprojekt. 

Felicity Mae Davis forsker selv i kvindekroppen – mere specifikt i brysternes udvikling under graviditeten. Gennem årene har denne forskning fået hende til at reflektere over den oversete krop. 

“Vi er begyndt at lære mere om kvindelig biologi og kvinders sundhed, men det er stadig et stort problem,” siger hun.

Kvindekroppen blev ofte fravalgt til forskning op til 1990’erne. Det skyldtes hovedsageligt, at kvinder får menstruation, og deres krop bliver derfor påvirket af hormoner. Det gør forsøg dyrere og mere besværlige at gennemføre. Samtidigt frygtede forskerne at skade et foster, hvis deltagerne undervejs blev gravide. 

Fravalget af at bruge kvinders kroppe i forskning har dog vidtrækkende konsekvenser. For eksempel lever mange kvinder med endometriose i årevis uden at blive korrekt diagnosticeret. Udstillingen giver derfor også et indblik i livet med endometriose, og udstillingen har samlet en række beretninger fra kvinder, der lider af sygdommen. Derudover har en kvinde med endometriose doneret sin livmoder til udstillingen.

Længere liv, dårligere helbred

"Udstillinger som den på Steno Museet hjælper med at rette opmærksomheden mod dette videnshul, men det er ikke et problem, der kan løses hurtigt eller isoleret," siger Felicity Mae Davis.

”Når du forsker i forskellige områder af kvindekroppen, så opdager du hurtigt, hvor stort problemet rent faktisk er,” siger hun. 

Selvom mænd på verdensplan lever i kortere tid end kvinder, lever kvinder oftest i længere tid med dårligere psykisk og fysisk helbred. Elever fra Aarhus Efterskole har, i samarbejde med de to kunstnere Amanda Kessaris og Ida Fonslet, udviklet et værk om angst. Diagnosen rammer nemlig dobbelt så mange kvinder som mænd, og vi ved ikke præcist hvorfor. 

Christine Parsons forsker i kvinders mentale helbred, blandt andet i den perinatale periode, som er perioden under graviditeten og efter fødslen.  

”Nogle sindslidelser er mere fremtrædende hos kvinder, og det er svært at sige, hvad det helt præcist skyldes,” siger Christine Parsons.

Angstlidelser har længe haft en større bevågenhed, og som samfund taler vi mere og mere om det, fortæller Christine Parsons. 

”Mit bidrag til udstillingen har været at forklare det videnskabelige studie bag angst,” fortæller hun.

”Det er ikke fordi, vi ingenting ved, men der er mange faktorer, der påvirker kvinders mentale helbred,” siger hun.

Christine Parsons nævner blandt andet, at for lidt søvn i forbindelse med en nyfødt, hormonelle forandringer og socialisering er nogle af de faktorer, der kan forklare, hvorfor kvinder rammes oftere af angst end mænd. 

Udstilling skabt med brugerne 

Vicedirektør og formidlingschef på Science Museerne, Ella Paldam, fortæller til Omnibus, at ansøgningen til udstillingen blev udarbejdet i 2022, så udstillingen har været længe undervejs.

”Vi har åbnet udstillingen i to faser. I første fase delte et stort gardin rummet i to, hvor den ene del var en mindre udstilling, og den anden var et workshop-space,” fortæller Ella Paldam.

Første fase af udstillingen åbnede i januar 2024 på Steno Museet i Universitetsparken. 

Ella Paldam fortæller også, at Science Museernes primære målgruppe er børn og unge. Første fase af udstillingen gav således museerne mulighed for at skabe en fælles udviklingsproces med forskere, kunsterne og et stort antal unge. I alt deltog 400 elever fra udskolingen og ungdomsuddannelserne.

”Konceptet fungerede virkelig godt, fordi det gav os mulighed for at samarbejde med mange forskellige grupper og se problemerne og mulighederne gennem de forskellige perspektiver,” siger Felicity Mae Davis.

I udgangen af udstillingen hænger der en række papirer med håndskrevne tanker om udstillingen fra elever fra Aarhus Efterskole. Her svarer de på, hvad der er det vigtigste, man skal vide om udstillingen. En af noterne lyder: ”Hvor mange liv kan man redde, hvis man også forsker i kvindekroppen? Det er ikke kun et spørgsmål om ligestilling, men om liv”. Noten suppleres af en tegning af en kvindekrop. 

Organer, anatomi og hækling 

Udstillingen er lavet af et fællesskab af forskere, kunstnere og elever fra Aarhus Efterskole. Ella Paldam fortæller, at kunsten blandt andet vækker gæsternes nysgerrighed på kvindekroppens organer.

”Udstillingen består jo også af verdens største strikkede moderkage. Lige ved siden af står der ægte moderkager i glas. Det er som om, at det store kunstværk helt naturligt trækker gæsternes blik og samtaler hen til de ægte organer, som mange jo ellers godt kan væmmes lidt ved, ” fortæller hun.

”Det var en del af ansøgningen til fonden, at udstillingen ville bruge kunst til at skabe undren og nysgerrighed, og det passer også rigtig godt med den måde, Science Museerne arbejder på. Vi vil gerne give de unge en sanselig vej ind i de videnskabelige problemstillinger,” siger Ella Paldam. 

Det store brystmøbel, der visualiserer et afskrællet bryst, er udviklet af scenograf Caroline Bang Hedegaard og AU-forsker Fecility Mae Davis, som har hjulpet med at visualisere brystets anatomi.

”Vi håber på, at kunsten kan sætte fokus på, hvad der er indenunder huden på brysterne,” siger Ella Paldam.

”Det har været sjovt at se, hvordan kunstneren og forskeren har samarbejdet om at få anatomien på plads i værket,” fortæller hun. 

Dertil kan man også få genopfrisket teknikken til hjerte-lunge-redning på en kvindedukke. Små lamper på dukkens skulder fortæller dig, om du gør det ordentligt. 

Udstillingen kan opleves på Steno Museet i Universitetsparken, og den er gratis at besøge som studerende.