I 90 år har Konservative Studenter været et frirum for borgerligt sindede studerende

”Til studenterne af 1934 siger vi: Når I nu til efteråret kommer til Aarhus, meld jer da også ind i KU og den konservative fraktion og vær med i kampen mod den forløjede marxismes kulturfordærvende og samfundsnedbrydende ødelæggelsesvirksomhed og vær med i kampen for det nationale arbejdes og fællesskabets indførelse”.

Der blev ikke sparet på gloserne, da Konservativ Ungdom i 1934 i Studenterrådets blad Den jydske Akademiker annoncerede den nært forestående oprettelse af Konservative Studenter i Aarhus.

90 år senere står den studenterpolitiske forening for konservativt orienterede studerende på Aarhus Universitet stadig, og det fejrer foreningen 7. september med en jubilæumsfest.

I dag er det godt nok en ung moderat, Max Manøe Bjerregaard, der er formand i den konservative forening, men det er ikke så mærkværdigt, som man kunne tro. Foreningen har udviklet sig siden 1930’erne, forsikrer han.

”Studenterpolitik har ændret sig meget, og det betyder, at vores studenterforening har gjort det samme – samtidig med, at vi har holdt fast i traditioner. Vi hedder Konservative Studenter (KS), men rummer mange forskellige politiske overbevisninger – også uden for det konservative. Vi kalder os en borgerlig studenterorganisation, og det er ofte konservative og liberale personer, der hører ind under her,” siger Max Manøe Bjerregaard.

Det viser sig da også i videohilsnerne til jubilæumsfesten, som blandt andet kommer fra Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh, Venstres formand Troels Lund Poulsen og uddannelses- og forskningsminister fra Moderaterne, Christina Egelund.

Max Manøe Bjerregaard forklarer, at foreningens 90-årige historie viser, at forholdet mellem Det Konservative Folkeparti og KS har ændret sig mange gange.

”Som det er nu, er der en forståelse for, at det politiske landskab er anderledes. Dengang foreningen blev stiftet, var der jo nærmest kun Konservative og Venstre, hvis man var borgerlig. I dag rammer konservatismen bredere end Det Konservative Folkeparti.”

Formand: KS er et frirum

Der er under alle omstændigheder traditioner og dyder, som er blevet holdt i hævd i foreningens lange historie, understreger Max Manøe Bjerregaard.

”Vi synger sange, hver gang vi har arrangementer: 'Kong Christian stod ved højen mast'. Det er et forum, hvor det er okay at være pænt klædt på. Du bliver ikke udskammet, hvis du kommer i jakkesæt og slips, som måske ikke er normalt i andre sammenhænge på universitetet. Her får du lov til at lege med på noget æstetisk konservativt. Jeg tror, det tiltaler rigtigt mange personer,” siger han.

Netop dette forum, hvor borgerligt sindede studerende på Aarhus Universitet kan mødes og diskutere med ligesindede, er noget, han fremhæver som foreningens eksistensberettigelse lige fra 1934 til 2024.

”Jeg oplever, at KS er et frirum til at mødes med folk, der måske ikke er 100 procent ligesindede, men hvor vi har en anden tilgang end andre til at tale politik og på nogle måder livet. Det er det allervigtigste for foreningen. Det er et rum for en minoritet af studerende, som ligger i det borgerlige spektrum, og som nogle gange kan synes, det er lidt træls at være i et meget, meget rødt miljø. Jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen ved at sige, at på rigtigt mange uddannelser er det de venstreorienterede stemmer, der dominerer. Den største grund til, at studerende er med i vores forening, er, at de får lov til at mødes med andre borgerligt sindede studerende fra andre studier,” siger Max Manøe Bjerregaard.

Politik og portvin

I foreningen er der plads til at tænke store politiske og ideologiske tanker, fortæller formanden. Foreningen har for eksempel lånt et arrangement fra England kaldet port’n’policy.

”Vi mødes én gang om måneden og skriver spørgsmål ned, som vi taler om, mens vi måske får et glas portvin. Det kan være alt fra politiske og teologiske spørgsmål til et spørgsmål om Coca Cola versus Pepsi. Det er et velbesøgt arrangement, som vi er stolte af, fordi vi lykkes med at kombinere det faglige med det sociale. Arrangementet fanger det, vi mener med, at vi godt må have højere tanker på universitetet,” siger Max Manøe Bjerregaard.

Formanden mener, at der ellers generelt på danske universiteter er en mangel på egentlige studenterbevægelser, som har en politisk rolle og et ideologisk udgangspunkt.

”Vi så noget af det tidligere på året med Palæstinademonstrationerne på KU – også selvom vi ikke nødvendigvis støtter op om den måde, de gjorde det på. Men det er ærgerligt, at nogle af de traditioner, der har været på universiteterne, hvor studerende har mødtes og diskuteret alt fra hardcore kommunisme til hardcore liberalisme og virkelig prøvet at skabe politiske diskussioner og idéer om, hvordan samfundet kan se ud, ikke er der. Det er noget af det, vi prøver at holde fast i,” siger Max Manøe Bjerregaard.

Egander Skov: Vi fik stampet intellektuel konservatisme op af jorden

Historiker og forfatter Christian Egander Skov, som er uddannet fra AU, var næstformand i Konservative Studenter i Aarhus i perioden 2007-2012 og har brugt en stor del af sin studietid i foreningen. Han fremhæver foreningens rum for borgerlig, konservativ idédebat som dens allervigtigste rolle. Det var et fokus, han var med til at rette foreningen mod i midten af 00’erne, forklarer han.

”Det helt afgørende i den tid var, at det lykkedes os at skabe det her intellektuelle konservative debatmiljø. Vi fik stampet en intellektuel konservatisme op af jorden, og i de der år var det simpelthen ikke til at sparke sig frem for ph.d.-studerende i foreningen. Det er også det, Årsskriftet Critique er et udslag af, og i virkeligheden er mange af de ting, jeg siden har beskæftiget mig med, et udslag af det miljø, vi fik skabt på Aarhus Universitet dengang,” siger han.

Christian Egander Skov har sågar sammen med Kenneth Bøjler skrevet bogen I tidens strøm – studenterkonservatismen i Aarhus 1934-2011, som blev udgivet i 2011.

”Det var afgørende for mig at give en sans af, man er med i en forening, som har rødder mange år tilbage. Før bogen blev lavet, var der ikke rigtigt nogen af de aktive medlemmer, der kendte til foreningens historie, netop fordi studentergenerationer er meget korte. Det, vi gravede frem, var blandt andet, at mens foreningen ligesom universitetet frem til 60’erne var meget lille, så blev Konservative Studenter i 60’erne den største studenterpolitiske forening på universitetet. Det er lidt en glemt historie, at rigtigt mange studerende på det tidspunkt var konservative, moderate konservative godt nok, lidt ligesom Max, men de var trods alt konservative,” siger Christian Egander Skov, som er ved at lave en ny udgave af bogen, der udkommer i foråret 2025.

I 1967 havde KS i Aarhus 700 medlemmer, mens foreningens medlemstal i dag ligger omkring 150 og gennem årene også har været nede på 100.

Politisk ukorrekte talere

I foreningen er man desuden stolt af sin tradition for at invitere til foredrag med forskere og politikere. Arrangementerne er af og til blevet mødt med løftede øjenbryn fra nogle. Det var for eksempel tilfældet i 2017, da foreningen inviterede den tidligere AU-professor i udviklingspsykologi, Helmuth Nyborg, til at holde et foredrag om blandt andet sin kold vinter-teori, som ifølge Nyborg forklarer, hvorfor der er genetiske forskelle i hjernestørrelse og intelligens mellem nordboere og sydboere. En teori, der er blevet bredt kritiseret af forskere. 

Konservative Studenter følte sig dengang modarbejdet af universitetet, som tog usædvanligt lang tid om at tildele foreningen et lokale til arrangementet.  

KS-formand køber ikke AU’s forklaring om kommunikationsfejl

Max Manøe Bjerregaard giver et andet eksempel fra 1970’erne:

”Tidligere i historien har vi været kendt for at invitere meget provokerende personer ind. I 70’erne blev Mogens Glistrup inviteret til debat. Det er ikke sikkert, han ville blive inviteret i dag, men vi synes, det er vigtigt, at vores forening ikke skal være bange for at invitere nogen, der ikke er 100 procent politisk korrekte,” siger han og fortsætter:

”Vi prøver med at invitere folk, der ikke nødvendigvis vil blive inviteret til at tale på universitetet. Vi har for eksempel haft Henrik Dahl til at fortælle om sin kritik af de danske universiteter og særligt også humaniora (jeg studerer selv filosofi), hvor han har udtalt, at han synes, det er fjollet, at der bliver læst Karl Marx på universiteterne. I stedet for at blive sure på ham inviterede vi ham ind og tog diskussionen med ham,” siger Max Manøe Bjerregaard.

Studenterpolitiske kampe med Studenterrådet

Hvis man siger studenterpolitik i dag, går de flestes tanker nok i retning af Studenterrådet, som sidder på begge studenterpladser i AU’s bestyrelse, arrangerer store events som Danmarks Største Fredagsbar, studiemessen og AU Run og er bredt repræsenteret i fagråd og studienævn på universitetet.

Mens Christian Egander Skov fremhæver KS' livlige politiske diskussioner og fokus på idédebat, beskriver Studenterrådet sig selv som ”din studenterpolitiske interesseorganisation” og ”de studerendes talerør”. Kløften mellem de to foreninger er blevet fremhævet gennem årene, og Max Manøe Bjerregaard lægger da heller ikke skjul på, at man i KS er uenig i Studenterrådets måde at føre studenterpolitik på.

”Vi har et fint samarbejde med dem, men vi mener ikke, de fører universitetspolitik på den rigtige måde. Jeg så gerne, at der var et langt stærkere ideologisk præg på de studenterpolitiske foreninger. Vi mener, at den måde, det er gjort på, favoriserer Studenterrådet, som jo – hvis man spørger dem, som jeg har gjort mange gange – ikke har en åbenlys ideologi eller værdier, de opererer ud fra. I vores bestyrelse mener vi, at de i stedet fungerer som en lobbyorganisation. Vores kritik går på, at de kun går op i at være en form for ekstra fagforening, som plejer de studerendes interesser,” siger Max Manøe Bjerregaard.

Men tror du ikke, der er mange studerende, som synes, det er helt fint?

”Jo, helt sikkert. Mange synes nok, det skal være sådan. Men det siger meget om situationen på universiteterne, synes jeg. Vi er en åbenlys borgerlig forening, og vi har ikke noget mål om at ramme 80 procent stemmer til universitetsvalget. Men vi så gerne, at der var mere debat på universitetet,” siger han.

Studenterpolitisk fremhæver Max Manøe Bjerregaard KS’ kamp mod fraværsregistrering, som ifølge foreningen hører til i gymnasiet, og KS' opråb om, at det mundtlige specialeforsvar mangler på mange uddannelser. Også AU’s ytringsfrihedserklæring fra 2022, hvor KS blandede sig aktivt i høringen under udarbejdelsen af den, er formanden stolt af.

KS brød for et år Studenterrådets monopol i bestyrelsen

I 2018 brød KS Studenterrådets monopol på studenterpladserne i bestyrelsen, da foreningen indgik et noget umage valgforbund med Frit Forum for at vriste det ene mandat fra Studenterrådet, hvilket lykkedes.

HISTORISK VALGRESULTAT: KONSVERATIVE STUDENTER TAGER DET ENE MANDAT FRA STUDENTERRÅDET

Fra 2019 blev reglerne til universitetsvalget ændret, så valget til de to studenterrepræsentanter i bestyrelsen gik på skift; det ene mandat var på valg i lige år, mens det andet var i ulige år. Førhen var begge pladser på valg samme år. De nye regler favoriserede Studenterrådet, da de betød, at man skulle have mere end halvdelen af stemmerne ved valget for at få en plads i bestyrelsen.

NYE VALGREGLER HOLDER MINDRETAL UDE AF AU’S BESTYRELSE

Dermed kunne mindretal ikke blive valgt ind. Beslutningen vakte stor kritik fra blandt andet Konservative Studenter, som sammen med Frit Forum foreslog bestyrelsen at ændre reglerne igen, så begge mandater er på valg samtidig. Det gik bestyrelsen med til fra 2022.

NYE VALGRELGER TAGER HENSYN TIL MINDRETALSFORENINGER

Christian Egander Skov husker tilbage på, at han i sin tid var med til at arbejde for det, han kalder et ”mere demokratisk miljø på universitetet”.

”Dengang sad Studenterrådet enerådigt på studenterpolitik. Det gør de stadig, men dengang var det meget mere indarbejdet,” siger den tidligere næstformand.

Studenterrådet: Politisk uenige, men godt samarbejde

Hos Studenterrådet forklarer forperson Oliver Mølgaard Gertsen, at man generelt har et godt samarbejde med KS. Selvom foreningerne er politisk uenige på mange punkter, kan de også finde sammen om arrangementer som for eksempel årets debat på AU inden EP-valget, som Studenterrådet og KS arrangerede i fællesskab.

KS’ kritik af Studenterrådet for at være en lobbyorganisation og for at mangle politiske holdninger er ikke ny for Oliver Mølgaard Gertsen.

”Jeg forstår, hvad de mener. Vi er ikke fastsat på en politik eller en ideologi. Men vi handler efter, hvad der er bedst for de studerende, og det gør jo så, at vores politik ændrer sig en gang imellem. Alle vores inputs kommer jo også fra de studerende,” siger Oliver Mølgaard Gertsen.

Han kan også genkende KS’ indvending om, at Studenterrådet gennem denne tilgang favoriseres.

”Et eller andet sted bliver vi nok favoriseret, men det er jo på grund af vores organisering. Vi har fagråd, som er med i fællesrådet, der er vores bestyrelse, og det giver et allemandseje over Studenterrådet, så det ikke bare er os, der sidder i forretningsudvalget, som har magten. Så jeg forstår deres følelse, men vi har organiseret os sådan, at vi inddrager de studerende og bliver mindre som et politisk parti,” siger Oliver Mølgaard Gertsen.

Korrekturlæst af Charlotte Boel