IT-branchen skriger efter kvinder – men fordomme om køn spænder ben

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

IT-branchen hungrer efter kandidater til at besætte IT-jobs. En stor del af problemet kunne løses, hvis flere kvinder søgte uddannelserne. Men det gør de ikke. På 13. år afholdes ’IT-camp for piger’ på AU for at tiltrække kvindelige ansøgere, men uden beviselig effekt. Ifølge forsker er det fordomme om køn, der står i vejen for at ændre arbejdsmarkedet.

23.10.2018 | Lene Ravn

Årets 'IT-camp for piger' slås for at tiltrække kvindelige ansøgere til IT-studier. Her ses et udpluk nogle af deltagernes brainstorm til en taxa-app.

Ifølge Jo Krøjer, der er køns- og arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet, skyldes en stor del af vanskeligheden ved at få kvindelige IT-specialister, at piger præges til at tro, at de ikke kan blive lige så dygtige som drenge til IT. Foto: RUC

Mangel på kvinder har konsekvenser

Andelen af uddannede kvinder på kandidaterne i Datalogi og IT Produktudvikling har i perioden fra 2014 til 2018 gennemsnitlig været på henholdsvis fire og ni procent.

Andelen af kvinder, der har færdiggjort en bachelor i datalogi, er svunget mellem fire og otte procent i årene fra 2014 til 2018. Tilsvarende har andelen af kvinder på IT-Produktudvikling svunget mellem 5 og 20 procent. På ingen af de to uddannelser har der været en konstant stigning eller fald i perioden.

I 2016 lavede Erhvervsstyrelsen en fremskrivning, der viste, at IT-branchen i 2030 vil mangle 19.000 specialister, hvilket ikke kun inkluderer dataloger og IT-produktudviklere, men blandt andet også softwareudviklere, systemanalytikere og IT-arkitekter. 

Hvad det kan koste samfundet, er ikke opgjort, men i samme rapport fremgik det, at næsten tre ud af ti virksomheder, der har forsøgt at rekruttere en IT-specialist, ikke er lykkedes med at besætte stillingen eller ikke har fundet en med de rette kompetencer. 

Og halvdelen af virksomhederne, der havde den udfordring, oplyste, at de har måttet opgive ordrer på grund af det. Der er altså et behov i branchen, som oplagt kan løses, hvis kvinder i samme grad som mænd uddanner sig til at løse det. Sådan lyder budskabet fra branchen selv, offentlige instanser og talrige rapporter. 

Kilder: AU og Erhvervsstyrelsen

”Hvad med, at man kan anmode om en chauffør, som man har fælles venner med?” 

”Eller hvis han alligevel skal et sted hen, så kan han spørge, om nogen vil med?”

”Eller massage!”

Vi er til IT-camp for piger. En camp, der har ét formål: nemlig at få piger til at søge ind på uddannelserne Datalogi og IT Produktudvikling. De 41 piger, der deltager, går i gymnasiet eller holder sabbatår, men også en enkelt elev fra 8. klasse har fået dispensation til at deltage, fordi hun har et godt kendskab til programmering – og fordi campen egentlig havde plads til 60 deltagere.

Opgaven, som pigerne har fået stillet, er at brainstorme på en app til et taxafirma. ’Karaoke’ og ’Dyrelyde’ står der på et par af de små sedler. Idéerne flyver hen over bordet omtrent i samme hastighed, som smil, nik og grin modtager dem, og stikord nedfældes på orange og lyserøde post-its, der breder sig ud over bordpladen.

”Ja, eller fodbad i taxaen!” foreslår Katerina Bjerre Knudsen, og de andre tre i gruppen griner. 

”Ja, eller måske vil man have en samtale med en psykolog, mens man kører,” siger Katarina Ramsvatn.

”Eller måske man gerne vil køre med en dame,” foreslår Dagmar Thorbek.

De andre nikker og smiler, og én noterer ’køn’ på en post-it. 

Køn er netop essentielt i denne sammenhæng. Andelen af færdiguddannede kandidaterne i Datalogi og IT Produktudvikling har over de seneste fire år gennemsnitlig været på henholdsvis fire og ni procent. Sådan har niveauet set ud længe. Og det gælder for hele IT-branchen, at der er langt mellem kvinderne. Det er et problem, for branchen har en voksende sult efter flere hænder, der vil programmere og arbejde med algoritmer. Og ifølge Erhvervsstyrelsens tal vil Danmarks IT-branche i 2030 mangle 19.000 IT-specialister.

Det er med iver, at de fire piger har kastet sig ud i udviklingen af en taxa-app. Fra venstre ses Katerina Bjerre Knudsen, Karoline Haugaard, Dagmar Thorbek og Katarina Ramsvatn, der alle er på IT-camp for piger for at prøve kræfter med programmering, algoritmer og design.

Kan ikke se sig selv i IT-verdenen

Men hvorfor er det, at piger og kvinder ikke valfarter til branchen, der tilsyneladende spås til at være et af fremtidens fag? 

Jo Krøjer er køns- og arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet, og hun peger på to grunde til, at pigerne holder sig væk:

”Når unge skal træffe et uddannelsesvalg, så ser de efter ’Hvor er der nogen, der ligner mig?’ ’Hvor kan jeg få øje på en fremtid for mig?’ Og hvis de kigger ind i et fag, hvor alle kolleger er anderledes end dem selv – som for eksempel relativt ældre mænd – kan det virke som en kedelig fremtid for én, der selv er en ung kvinde med andre interesser.”

”Den anden faktor er prægningen af børn i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Mange lærere har en opfattelse af, at der er nogle fag og interesser, som drengene er mere motiveret til og minded for – nemlig de matematiske, naturfaglige og tekniske fag – og omvendt, at der er nogle fag, som pigerne er mere optagede af og gode til. I min forskning så jeg, at lærerne direkte udtrykker det over for eleverne.”

Pigerne får altså en idé om, at de ikke vil være lige så gode som drengene til IT. Og ifølge Jo Krøjer fungerer det ofte som en selvopfyldende profeti; lærernes forventninger har nemlig en direkte indvirkning på elevernes præstation, uafhængigt af deres faktiske potentiale og evner. Psykologien kalder det for Rosenthal-effekten:

”Eleverne søger at konfirmere de forventninger, de bliver mødt med. Og forventningerne betyder også noget for, hvilke af elevens evner og interesser lærerne bemærker. Så hvis en pige er god til IT og ikke konfirmerer de rigide forestillinger, har lærerne svært ved at få øje på det og er forbeholdne over for det.”

Og det er lærerne langt fra alene om:

”Det er en meget udbredt opfattelse blandt lærere, forældre, pædagoger og mennesker i det hele taget,” understreger Jo Krøjer.

Hvor den stammer fra, vender vi tilbage til.

Flere sponsorkroner, end de kan bruge

Branchen forsøger ellers meget på at tiltrække kvinder til uddannelserne. Til IT-campen er tag selv-bordet fyldt med snacks, sodavand og frugt. Et andet bord er fyldt med gaver i Microsoft-poser, der er flere propfyldte kasser med adaptere, pigerne må tage med hjem, og uden for døren står to indkøbsvogne fyldt til bristepunktet med goodiebags til de 41 piger, der har valgt at bruge deres efterårsferie på at prøve kræfter med algoritmer, apps og computerdesign. Der er sørget for overnatning, forplejning og aktiviteter i tre dage. Og det koster ikke pigerne en krone, for det hele er betalt af campens sponsorer fra IT-branchen.

I år er de frivillige hjælpere til IT-campen både mænd og kvinder. Ifølge arrangør Alberte Herold Hansen er det en god ting: ”Det viser, at det ikke bare er pigerne på studiet, der gerne vil have flere piger til; det er også drengene.” 

Det er intet problem at dække omkostningerne. Det fortæller Alberte Herold Hansen, der er datalogistuderende og en af arrangørerne:

”Vi har fået 115.000 kroner, og det er mere, end vi skal bruge. For vi fik ikke lige sagt til vores sponsoransvarlige, at når vi ramte vores budget, så var det nok.”

Det har medført et mindre overskud, og der er således blevet indkøbt lidt ekstra gaver til pigerne. 

”Det er det vildeste luksusproblem,” siger Alberte Herold Hansen.

De mange kamppladser

Susanne Bødker blev færdiguddannet datalog i ’82. I dag er hun professor i datalogi ved AU og har i flere årtier været med i kampen om at tiltrække unge kvinder til faget. For hende er det uforståeligt, at det endnu ikke er lykkedes AU eller andre for alvor at bryde med kvinders forhold til datalogi:

”Vi har i alle de år, jeg har været her, forsøgt at finde ud af, hvorfor der ikke er flere kvinder, som vælger faget. Og det ved vi ikke. Vi har haft forskellige hypoteser undervejs: Vi har forsøgt at ændre undervisningen i skolerne, brugt rollemodeller, kørt kampagner, promoveret de gode jobs, man kan få, og jeg ved ikke hvad. Men der er ikke rigtig noget, der har virket,” siger Susanne Bødker, der også sidder i AU’s universitetsbestyrelse.

Til trods for at den nemme løsning ikke er fundet – og måske slet ikke eksisterer – peger hun på en række områder, hvor der kan sættes ind. Det gælder blandt andet måden, de unge vælger valgfag i gymnasiet, hvor de studerende ikke kan afprøve datalogi, hvis de også vil have et fag som psykologi, der er populært blandt pigerne. Og så kræver det et brud med familiers forestilling om, hvad datalogi er, og mere viden om, hvad det er – også i medierne:

”Hver gang aviserne omtaler noget positivt i datalogien, omtales det som computervidenskab. Et ord som ’datalog’ er ikke til stede i den offentlige bevidsthed, for når man læser i avisen, opdager man ikke, at det findes. Jeg er ved at blive træt af det, for nu har jeg i 30 år skrevet til Information, hver gang de har gjort det. Nu er jeg holdt op med at læse den avis. Det viser, hvordan det er en kamp op ad bakke på så mange fronter,” siger Susanne Bødker. 

Der er masser af goodiebags til årets deltagere til IT-camp for piger.

Det går tilbage til 60’ernes husmor

En ny rapport fra McKinsey og Innovationsfonden viser, at kvinder kun udgør en tredjedel af de studerende på de uddannelser, hvor manglen på kandidaterne er størst, som for eksempel naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik. 

At forestillingerne om kvinde- og mandefag er så markante, trækker tråde helt tilbage til dengang, da kvinderne kom på arbejdsmarkedet i 60’erne. Det fortæller køns- og arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet Jo Krøjer:

”Det særlige ved den store offentlige sektor i Danmark er, at sektoren er opstået som en transformation af husligt arbejde, omsorgsarbejde og opdragelsesarbejde. Det er opgaver, som kvinderne traditionelt har stået for, og det var de opgaver, de blev rekrutteret til, dengang velfærdsstaten ekspanderede. Dermed opstod der et kønsopdelt arbejdsmarked, hvor kvinder overvejende arbejder i det offentlige og mænd i det private. Og de ingeniørfag og tekniske fag, som IT-branchen udspringer fra, har hele tiden ligget i den private sektor og været stærkt mandedominerede.”

Ifølge Jo Krøjer har det ikke ændret sig til trods for talrige indsatser:

”I 80’erne fik man for første gang en opmærksomhed på det kønsopdelte arbejdsmarked og behovet for en indsats for at nedbryde kønsopdelingen: nemlig mandefagsstrategien. Kampagnen havde til formål, at kvinder skulle søge mandefag, men den havde ikke særlig stor succes. Den forskning, der er blevet lavet i relation til dette, peger på, at kvinderne udgjorde et så lille mindretal på arbejdspladsen; ofte var man som kvinde kun én. Der blev sat spørgsmålstegn ved kvindernes faglighed på grund af deres køn, og de skulle vise noget ekstra for at blive anerkendt. Samtidig skulle de finde sig til rette i en arbejdspladskultur, der var stærkt domineret af mænd – og i en del tilfælde en kultur, der var stærkt sexistisk.” 

Virker en IT-camp?

De fire piger i IT-campen har nu fået besked på at indsnævre antallet af post-its på bordet, så de kan udvælge deres idé til en taxa-app. Med iver kategoriserer de sedlerne, så ’Diskolys’, ’Spotify’ og ’Dyrelyde’ hører sammen i én stak, og deres wellnesskategori indeholder ’Massage’ og ’Fodbad’.

Når der er styr på den del af det, skal pigerne tegne skitser af appens såkaldte interfaces i hånden og affotografere tegninger, så de kommer ind på en smartphone, hvor appens design kan opbygges. 

”Det vigtigste er, at de har det sjovt med det og får lov til at afprøve det, så de ikke tænker: Det er noget for drenge,” siger arrangør Alberte Herold Hansen.

Campen kører på sit 13. år, men om pigerne rent faktisk søger ind på IT Produktudvikling eller Datalogi senere, opgøres ikke, bl.a. fordi pigerne ikke søger ind på universitetet det samme år, som de deltager i campen. Om den har en effekt, er i det hele taget svært at sige.

Ifølge køns- og arbejdslivsforsker Jo Krøjer er campen i sig selv ikke afgørende, men den er udtryk for en hungrende branche. Og det har betydning.

”Når branchen sponsorerer det, så gør den det, fordi den mangler arbejdskraft. Og ser man historisk på det, så er det dét, der skal til, for at et mandefag kan ændre sig,” siger Jo Krøjer.

En app til at lave en app. Det findes også, og her ses et eksempel på en skitse af en app, der er affotograferet med en smartphone, hvor man så opbygge app'ens design.

Sid med, hvor beslutningerne tages

Indimellem lyder det, at kvinderne kan bidrage med nogle bestemte evner til IT-branchen i højere grad end mændene, heriblandt med samarbejdsevner og kreativitet. Men det er ikke en forestilling, som Susanne Bødker abonnerer på. 

”Det er en farlig diskurs. Jeg kender kvinder, der er sindssygt gode teknikere, og mænd, der er gode projektledere, så det med at sige, at kvinder er særligt gode til noget, det køber jeg ikke,” siger Susanne Bødker.

Pointen er, at begge køn kan begge dele. Ifølge hende skulle kvinderne i stedet tage at få blik for den indflydelse, de kan få igennem faget:

”Det er helt fundamentalt, at mange ikke ser, hvor meget indflydelse man som datalog kan få på, hvordan samfundet skal se ud i fremtiden. Det er da ikke for ingenting, at Danske Bank har en rigtig god netbank og MobilePay – det er fordi, der sidder nogen, som ved, hvad der skal gøres. Eller se på sundhedsplatformen i Region Hovedstaden: Hvem har fundet på, at den skulle opbygges så komplet åndssvagt og uden at snakke med brugerne? Den er lavet i USA – og danske dataloger ville vide, hvordan man kunne have gjort det bedre.”

Hun har ét råd til pigerne på IT-camp:

”Gør det. Tænk på, at der er nogle rigtig fede jobs i den anden ende. Og en god løn. De folk, jeg har læst med, har den luksus, at de kan tillade sig at gå på deltid eller pension, fordi de efterhånden har tjent så mange penge, at det ikke er en bekymring. Det er da også en kvalitet i et arbejdsliv. Jeg var til en 60-års fødselsdag for nylig, hvor halvdelen af gæsterne havde fri en eller to hverdage om ugen.”

  

Mangel på kvinder har konsekvenser

Andelen af uddannede kvinder på kandidaterne i Datalogi og IT Produktudvikling har i perioden fra 2014 til 2018 gennemsnitlig været på henholdsvis fire og ni procent.

Andelen af kvinder, der har færdiggjort en bachelor i datalogi, er svunget mellem fire og otte procent i årene fra 2014 til 2018. Tilsvarende har andelen af kvinder på IT-Produktudvikling svunget mellem 5 og 20 procent. På ingen af de to uddannelser har der været en konstant stigning eller fald i perioden.

I 2016 lavede Erhvervsstyrelsen en fremskrivning, der viste, at IT-branchen i 2030 vil mangle 19.000 specialister, hvilket ikke kun inkluderer dataloger og IT-produktudviklere, men blandt andet også softwareudviklere, systemanalytikere og IT-arkitekter. 

Hvad det kan koste samfundet, er ikke opgjort, men i samme rapport fremgik det, at næsten tre ud af ti virksomheder, der har forsøgt at rekruttere en IT-specialist, ikke er lykkedes med at besætte stillingen eller ikke har fundet en med de rette kompetencer. 

Og halvdelen af virksomhederne, der havde den udfordring, oplyste, at de har måttet opgive ordrer på grund af det. Der er altså et behov i branchen, som oplagt kan løses, hvis kvinder i samme grad som mænd uddanner sig til at løse det. Sådan lyder budskabet fra branchen selv, offentlige instanser og talrige rapporter. 

Kilder: AU og Erhvervsstyrelsen 

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også