"Ja, anledningen er brevet, men det er ikke baggrunden for beslutningen"

»Jeg kan lige så godt aflive en myte med det samme: Jeg har reageret på et brev, som er underskrevet af en meget, meget væsentlig del af instituttet, så det, at jeg har fået den henvendelse, er den direkte anledning til, at jeg har reageret; alt andet ville jeg betragte som pligtforsømmelse.«

Mange har hørt om et brev fra forskere på Institut for Bioscience i Aarhus til dekan Brian Bech Nielsen. Men få kender indholdet af det, hvilket især er tilfældet for de ansatte i det tidligere DMU. De undrer sig derfor over, hvad der står i et brev, der har fået så vidtrækkende konsekvenser for hele instituttet.

»Det er meget væsentligt for mig at pointere, at det er de samtaler, jeg efterfølgende har haft med fag- og personalegruppelederne både fra det tidligere 8000 C og det tidligere DMU, der er baggrunden for beslutningen.«

Dekanen fortsætter:

»Under de samtaler har det stået mig lysende klart, at medarbejderne ved det tidligere Biologisk Institut følte, at de ikke kunne komme til orde. De følte sig trykket dels på deres identitet, dels på deres mulighed for at få indflydelse, fordi de følte, at de ikke indgik i instituttets ledelse. Og det har givet frustrationer, som har nået et omfang, hvor der ikke var andre mulige løsninger end den, jeg nu har truffet.«

Videre forklarer dekan Brian Bech Nielsen, at forskerne fra instituttet i Aarhus i brevet foreslår Institut for Bioscience delt i to selvstændige institutter:

»Forslaget var faktisk, at man gerne ville have det delt op i to institutter. Det, man jo så skal notere sig, er, at der ikke er sket en opsplitning i to institutter, at det stadigvæk er ét institut.«

Kan andre også skrive?

At et brev fra forskere ved instituttet i Aarhus er den direkte anledning til, at dekan Brian Bech Nielsen tager initiativ til at undersøge forholdene på Institut for Bioscience, kan måske give andre lyst til at sætte pen til papir i en situation, hvor også de oplever dybe frustrationer, sådan som det fremgår er tilfældet flere steder på universitetet i Psykisk APV 2012.

Du siger, at forskerne har følt sig trykkede og frustrerede, fordi de ikke har kunnet se sig selv i en meget stor kontekst. Vil det sige, at andre på universitetet, der har det på samme måde – og det er der nogle, der har – også bare kan skrive et brev, og så gør du noget ved det?

»Nu forholder jeg mig til det hovedområde, som jeg står i spidsen for. Og jeg har talt med fag- og personalegruppelederne for at danne mig et klart billede af situationen. Og så har jeg reageret. Og det er jo ikke et spørgsmål om, at man skriver til dekanen, og så får man ret. Det er et spørgsmål om, at dekanen selvfølgelig lægger øre til, hvad der er af opfattelser. Og hvad der er af muligheder
for at få det til at fungere.«

Nu er du rektor lige om lidt, og du har sagt, at når du tiltræder, vil der ske ændringer. Er det her en af dine ændringer? Og kan vi vente mere af det?

»Hvad vi kan vente, vil jeg først sige noget om, når jeg sidder i sadlen. Jeg er i en transitionsperiode i øjeblikket, så det vil jeg ikke gå nærmere ind på. Men du kan tage det som et udtryk for, at jeg faktisk lægger stor vægt på at lytte og prøve på at forstå, hvad det er for nogle
problematikker, vi står overfor. Og så finder vi en løsning.«