For forskellige til ét samlet institut

Omnibus erfarer, at den direkte anledning til beslutningen er en henvendelse fra forskere ansat på instituttet i Aarhus, som har opfordret dekanen til at dele instituttet op i to selvstændige institutter.

To midlertidige ledelser for to midlertidige afdelinger skal i denne sammenhæng forstås både på kortere og længere sigt: Professor Hans Brix er for det kommende år konstitueret institutleder med det personalemæssige og økonomiske ansvar for en afdeling bestående af forskere fra det klassiske universitet i Aarhus. Og seniorforsker Peter Henriksen er ligeledes for det kommende år konstitueret institutleder med et tilsvarende ansvar for en afdeling bestående af forskere fra det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i Silkeborg, Kalø og Roskilde.

Men selv om Brian Bech Nielsen har besluttet at dele Institut for Bioscience op i to afdelinger, er den nuværende dekan og kommende rektors overordnede linje uændret på længere sigt: Forskerne fra de to afdelinger skal igen være ét samlet institut med én institutleder, senest når forskerne fra Kalø og Silkeborg, som det er planen, flytter ind på campus i Aarhus.

Dekan fik henvendelse

Omnibus erfarer fra flere kilder, at den direkte anledning til dekan Brian Bech Nielsens beslutning er en henvendelse fra forskere på Institut for Bioscience i Aarhus. Forskerne gør over for dekanen opmærksom på, at de oplever den faglige struktur med forskere fra to meget forskellige kulturer samlet i ét stort institut som et påtvunget fællesskab, der har resulteret i forringelse af arbejdsvilkår mog arbejdsmiljø gennem de seneste to år.

Massiv kritik fra Aarhus

Man kan i den handlingsplan, der er udarbejdet på Institut for Bioscience i Aarhus i forbindelse med
den igangværende opfølgning på Psykisk APV 2012, læse en massiv kritik af den hidtidige struktur med et stort institut med omkring 350 videnskabeligt ansatte med forskellige funktioner placeret fire forskellige steder på danmarkskortet.

Underrepræsenterede i ledelsen

Ny konstitueret institutleder Hans Brix siger om baggrunden for den rejste kritik fra forskerne på instituttet i Aarhus:

»Jeg ved, at mange her på campus har følt sig underrepræsenterede i ledelsen, og det har betydet, at man har følt sig overset, når der er blevet truffet beslutninger. Man har heller ikke kunnet få information om de administrative systemer. Vi har eksempelvis ikke set en økonomioversigt siden september sidste år. Ja, det er kun en del af kritikken, da forskerne peger på mange uklarheder
i den psykiske APV, som har skabt en masse frustrationer. Og det er de uklarheder, der er blevet
kanaliseret ud i et ønske om en lidt mere overskuelig enhed, som man kan operere indenfor.«

Gælder også det tidligere DMU

Ny konstitueret institutleder Peter Henriksen siger om samme emne:

»Man må sige, at det er en meget markant utilfredshed, der kommer til udtryk fra Aarhus i den psykiske APV. Men der bliver også påpeget problemer i resten af instituttet, da mange oplever, at de har mistet deres tilhørsforhold efter integration i et stort institut. Jeg har selv en fortid i Roskilde, hvor vi var to afdelinger, som endda var inddelt i mindre sektioner – der fungerede som medarbejdernes daglige forankring i organisationen – så jeg forstår godt, at man kan miste fornemmelsen for sit tilhørsforhold i ét stort institut som Bioscience med i alt 400-500 ansatte.«

Orienteret på ekstraordinært LSU

Tillidsrepræsentanter (TR) fra de fire tjenestesteder blev orienteret om opdelingen af Institut for Bioscience af de to nye institutledere på et ekstraordinært møde i det lokale samarbejdsudvalg (LSU).

TR’erne er overordnet enige om, at dekanens beslutning er den rigtige, selv om nogle er mere enig i beslutningen end andre.

Under de givne omstændigheder

»Jeg synes, det er en udmærket idé under de givne omstændigheder,« siger akademisk medarbejder Ole H. Manscher, der er TR for magistrene i Roskilde.

»Vi kan ikke lægge skjul på, at der er kulturforskelle, og det er også den holdning, jeg hører udtrykt fra mine kolleger her i Roskilde.«

Ét skridt tilbage

»Jeg ser det lidt, som at vi skal træde et skridt tilbage, før vi kan tage to skridt frem. Og vi kommer ikke udenom, at det bidrager med usikkerhed, fordi det er nyt, og vi i forvejen står midt i meget nyt. Vi er spændt på, hvordan det kommer til at foregå i praksis,« siger akademisk medarbejder Jens Bøgestrand, der er TR for akademikerne i Silkeborg.

Som pragmatiker, så …

Om dekanens beslutning siger akademisk medarbejder Peter Wind, der er TR for magistrene i Kalø:

»Som pragmatiker finder jeg, at det er det rigtige at gøre, hvis det løser problemerne. Hvad det er for problemer, vil jeg henvise til kollegerne ved Bioscience Aarhus at gøre rede for.«

Resultat modsat hensigt

Lektor Erik Baatrup er TR for de videnskabeligt ansatte i Aarhus. Han siger:

»Vi blev samlet i ét institut med det formål at skabe et tættere samarbejde mellem os forskere fra det klassiske universitet og forskerne fra sektorforskningsinstitutionerne. Men her i Aarhus oplever vi, at det er gået stik modsat. Det samarbejde, der hidtil har været mellem os, og som har ført til fantastiske forskningsresultater før sammenlægningen, er blevet væsentligt forringet.«

Fortsat ét samlet LSU

Da ledelse og TR’er mødtes til det ekstraordinære LSU, diskuterede de blandt andet, om LSU skulle deles op i to lokale samarbejdsudvalg som følge af opdelingen af instituttet. Man blev enig om at fortsætte som ét samlet LSU. Stimulere det faglige samarbejde De to nye institutledere har været på en første runde til de fire tjenestesteder umiddelbart efter deres udnævnelse i slutningen af maj, og om det arbejde, der fremadrettet kommer til at fylde i institutledernes kalendere, siger de:

»Vi får til opgave at finde en måde at stimulere det gode faglige samarbejde, som der er meget af rundt omkring på instituttet i dag. Vi skal have det tilstrækkeligt boosted til, at vi igen kan samles til en på alle områder sammenhængende enhed. Vi kan holde nok så mange workshops for alle medarbejdere, men det er min erfaring, at det er det at arbejde sammen, der skaber integration, for det er gennem arbejdet, at du får forståelsen for den anden,« siger institutleder Peter Henriksen.

Institutleder Hans Brix:

»Vi skal sørge for, at de grøfter, der måtte være gravet i den her proces, bliver fyldt op igen hurtigst muligt. Og så skal vi, for nu at sige det populært, se at få den her forretning til at køre fremover, så når forskere fra Kalø og Silkeborg flytter ind på campus, har vi også internt et samlet institut med en fælles økonomi under ledelse af én institutleder.«

Opdrag fra dekanen

Dekan Brian Bech Nielsen vil have fastlagt rammerne for det videre samarbejde mellem de to afdelinger i Institut for Bioscience, inden han tiltræder som rektor til august.

Opdraget fra dekanen til den nye ledelsesduo er entydigt:

»De to co-institutledere får i opdrag at sørge for, at deres afdelinger fungerer. Desuden får de i opdrag at sørge for, at samarbejdet fungerer på tværs. Og samtidig skal de sikre, at det øges i styrke. Jeg har heller ikke lagt skjul på, at den her struktur er temporær.«

Kursen fastlægges

Brian Bech Nielsen forklarer videre, at kursen vil blive lagt på en række møder i den kommende tid.

Han forventer dernæst, at når ledelsesduoen lige har fundet dagsformen, tager den igen ud for at informere medarbejderne om, hvad den fastlagte kurs kommer til at betyde for dem i deres daglige arbejde på de respektive tjenestesteder.

Målet er klart

Og ikke mindst lægger dekanen vægt på, at de nye institutledere involverer medarbejderne under den videre færd frem mod målet med igen at blive ét samlet Institut for Bioscience.

Det ligger nemlig den nuværende dekan og kommende rektor stærkt på sinde, at medarbejderne på samtlige tjenestesteder kan være trygge ved, at målet, som dekanen formulerer det, er »fuldstændig uforandret«. Derfor vil han heller ikke tolerere slinger i kursen.

Bundet mandat

»Jeg vil tage den her sag op med min efterfølger, for det er et bundet mandat, at der skal følges op på den her struktur. Og det er også et bundet mandat, at der skal ske fremskridt i samarbejdet på tværs af afdelingerne, for efter min opfattelse har vi faktisk potentialet til at blive det stærkeste biologi-institut i hele Europa.«

Hvorfor er en forsker fra et klassisk universitet sat i verden?

Lektor Erik Baatrup,
Institut for Bioscience, Aarhus:

»Professorer og lektorer ved det klassiske akademiske universitet er sat i verden for primært at forske og undervise.

Forskningen er grundvidenskabelig og har sin kilde i forskerens eget valg af emne og metode (forskningsfrihed) og udmøntes i videnskabelige peer-reviewed artikler og deltagelse ved nationale og internationale kongresser.

Universitetsforskeren skal også gerne formidle sin viden populærvidenskabeligt til samfundet.
Professorer og lektorer underviser på alle niveauer på universitetet fra førsteårsstuderende til vejledningen af specialestuderende og nye forskere under ph.d.-uddannelsen.«

Hvorfor er en forsker fra en sektorforskningsinstitution sat i verden?

Akademisk medarbejder Jens Bøgestrand,
Institut for Bioscience, Silkeborg:

»En sektorforsker er sat i verden for at understøtte det politisk-administrative system med den ypperste faglige viden inden for området.

Sektorforskeren driver anvendelsesorienteret forskning og rådgivning, som skal sikre, at (miljø-) politiske beslutninger træffes på det bedst mulige faglige videngrundlag. Sektorforskeren samarbejder med den offentlige (miljø-)forvaltning og står til rådighed med faglig ekspertise i politiske processer.

Sektorforskeren underviser i anvendelsesorienterede fag og vejleder speciale- og ph.d.-studerende.«