Jeg vil gerne gøre verden til et bedre sted – eller i hvert fald ikke værre

Same procedure as last year ...? Nej, for i modsætning til Miss Sophie fylder AU ikke 90 hvert år. Omnibus fejrer det blandt andet med en række korte interviews, hvor medarbejdere fortæller om deres forhold til universitetet.

Inden en tur til universitetet i Cape Town som gæsteprofessor opdagede Jørgen Elklit, at både dét universitet og AU var at finde på samme liste over de ti smukkeste campusområder i verden. Ifølge professoren skal man ikke undervurdere vigtigheden af, at AU er en smuk arbejdsplads, for ”Der er en særlig glæde ved at være et sted med så meget sammenhæng i arkitekturen”. Foto: Ida Marie Jensen.

AU 90 år

  • ”Med ønsket om, at den videnskabelige forskning, som her skal foregå, må foregå i ånd og sandhed, indvier jeg hermed Aarhus Universitet.”
  • Sådan lød ordene fra Kong Christian X, da han 11. september 1933 indviede det første universitet i Jylland. Nemlig det universitet, hvor du arbejder – eller studerer: Aarhus Universitet.
  • Omnibus fejrer AU’s 90-års fødselsdag med en række korte interviews, hvor medarbejdere svarer på tre spørgsmål om deres forhold til universitetet. Og deres ønske for fødselaren i årene fremover.
  • Sammen med universitetshistoriker Palle Lykke har vi også været i arkiverne for at finde fotografier fra de forgangne årtier, og universitetshistorikeren knytter et par ord til de op- og nedture, som er blevet dokumenteret af fotografens linse gennem tiderne.
  • Fotograf Ida Marie Jensen fra AU Foto har samtidig været på pletten for at vise, hvordan de samme lokationer ser ud i dag. Fødselsdagsserien ’AU 90 år’ bliver bragt hen over efteråret.

Jørgen Elklit, professor i statskundskab og faglig leder af MatchPoints Seminar 2018, ansat på Aarhus Universitet ved Institut for Statskundskab siden 1. februar 1970.

Hvorfor er du her stadig?

”Jeg forsker i valg og demokratisering. Det arbejde giver mig mulighed for at påvirke udviklingen i andre lande gennem rådgivning og vejledning i forbindelse med demokratisering. Der kan jeg anvende noget af al den teori, man finder i de tunge bøger her på hylderne, og bidrage til, at verden måske bliver til et bedre sted – eller i hvert fald ikke bliver værre. Min kollega driller mig med, at alle de steder, jeg har rådgivet, går det dårligere. Sydafrika, Bosnien, Afghanistan – det er en pinlig liste, men hvis ikke mine kollegaer og jeg havde været der, gik det måske endnu dårligere.”

I en redaktionel note bør det måske bemærkes, at flere af landene har hædret professoren med priser for hans arbejde med demokratisering.

”Noget, der også har betydning for mit valg om at blive på AU, er, at jeg ikke blokerer for, at unge kræfter kan komme til. Vi har fundet en løsning lønmæssigt, hvor jeg ikke trækker en stor lønpost, som forhindrer instituttet i at ansætte unge forskere, og det betyder meget for mig. Jeg deler også kontor med en af vores postdocer, for jeg vil ikke reservere et stort kontor, når jeg meget af tiden forsker i Sverige.”

Hvad er din yndlingsplet på AU?

”Det er medarbejderloungen på Statskundskab. Da jeg begyndte at læse, var loungen en del af Matematisk Institut og lagde rum til instituttets kantine. Mine medstuderende og jeg kom der meget, fordi der var hyggeligt, god mad, og man kunne drikke en øl – uanset hvilket studie man kom fra. Efter at Statskundskab overtog bygningen, fortsatte rummet en tid med at være kantine, før det blev bibliotek og til sidst blev gjort til medarbejderlounge.”

”Nogle var selvfølgelig sure over, at vi tillod os at låse døren. Men loungen kan sammenlignes med et lærerværelse på en folkeskole. Det er ’lærernes’ frirum, hvor vi kan tale frit sammen, holde møder og tale om ’eleverne’, og loungen bidrager til den sociale integration på instituttet. Alle kan blande sig med alle ved langbordene, når vi spiser frokost. Loungen vækker også mange gode minder fra fester, blandt andet instituttets årlige julefest og min egen disputatsfejring.

Jørgen Elklits yndlingsplet på AU er medarbejderloungen på Institut for Statskundskab, instituttets ’lærerværelse’. Her har underviserne et frirum, hvor de kan mødes til frokost over langbordene – instituttets sociale smeltedigel. Foto: Ida Marie Jensen.

Hvad er dit ønske for fødselaren?

”Vi lever i en tid, hvor meget forandrer sig. Derfor er det vigtigt, at det akademiske niveau fastholdes eller udvikles. Vi skal ikke give køb på at holde det højest mulige niveau i både undervisning og forskning i et forsøg på at nå andre mål. Den kvalitet er ikke noget, man kan måle på internationale rankinglister, for de er ikke så meget værd i virkeligheden. Man kan sige om universiteternes brug af rankinglisterne, som man kan om politikeres brug af opinionsmålinger: Hvis målingen viser fremgang til ens eget parti, betyder målingen meget, men når de viser tilbagegang, er målingerne lige meget. Der er mange lister, og de måler på nogle af de samme indikatorer, men også på mange forskellige. Det betyder, at de ikke er så sikre, som nogen gør dem til. Hvis de var det, ville alle lister jo rangere universiteterne ens – og det gør de ikke. Derfor kan universiteterne vælge at fokusere på lige netop dén liste, der rangerer dem flot. Man skal hellere se på de enkelte institutters niveauer og deres faglige specialisering. Man kan typisk også mærke på sit eget institut, om det går godt.”

AU 90 år

  • ”Med ønsket om, at den videnskabelige forskning, som her skal foregå, må foregå i ånd og sandhed, indvier jeg hermed Aarhus Universitet.”
  • Sådan lød ordene fra Kong Christian X, da han 11. september 1933 indviede det første universitet i Jylland. Nemlig det universitet, hvor du arbejder – eller studerer: Aarhus Universitet.
  • Omnibus fejrer AU’s 90-års fødselsdag med en række korte interviews, hvor medarbejdere svarer på tre spørgsmål om deres forhold til universitetet. Og deres ønske for fødselaren i årene fremover.
  • Sammen med universitetshistoriker Palle Lykke har vi også været i arkiverne for at finde fotografier fra de forgangne årtier, og universitetshistorikeren knytter et par ord til de op- og nedture, som er blevet dokumenteret af fotografens linse gennem tiderne.
  • Fotograf Ida Marie Jensen fra AU Foto har samtidig været på pletten for at vise, hvordan de samme lokationer ser ud i dag. Fødselsdagsserien ’AU 90 år’ bliver bragt hen over efteråret.