Hvad kan dit felt sige om julen?

Helt overordnet arbejder jeg med religiøse problemstillinger i kristendommen. Jeg arbejder med de fortællinger, som julen baserer sig på, og som vores juletraditioner forholder sig til. Julekrybben er et rigtig godt eksempel. Vi bruger den stadig i dag, og lige siden 300-tallet har den haft en vigtig betydning – både for kirken, i private hjem og især også i kunsten. Historien om julekrybben og dens anvendelse er lang, og den er gået fra at være folkelig til at være ’high arts’, til at være kitch og i dag er den nærmest hverdagsagtig.

Hvorfor og hvordan har den skiftet betydning?

De første julekrybber indgik i den kirkelige liturgi. Helt tilbage fra 300-tallet brugte man brudstykker af den oprindelige krybbe. De indgik som relikvier, fx i den store kirke Santa Maria Maggiore i Rom. Man afholdt store spil til jul omkring brudstykkerne. Det var liturgiske og processuelle handlinger.

Senere, i 1200-tallet især, bliver det til hele krybber. Det ser man i forbindelse med Frans af Assisi, den store teolog og franciskaner, stifter af franciskanerordenen, som var fader til julekrybben. I forbindelse med fødselsliturgien inviterede han hele sin menighed ud i en stald, han havde indrettet med en krybbe og dyr og levende mennesker, der skulle agere som de forskellige personer. I de spil fik en masse mennesker store åbenbaringer. De så for eksempel, at Frans ikke løftede en dukke op af krybben, men at dukken blev levende, og at det var det levende Kristusbarn, han holdt.

Krybben fik kæmpestor religiøs betydning, fordi hele Kristi fødsel blev levendegjort på den her måde. For de frommeste får den som funktion at koble dem meget fysisk til den her religiøse hændelse. De føler, de deltager i og er til stede i hele julemiraklet; inkarnationen og fødslen af Guds søn.

Hvad sker der så senere?

I Barokken og Rokokoen – primært i det sydlige Europa – tager de store fyrstehuse den her tradition med julekrybben til sig. På det tidspunkt så man nogle af de største krybbespil. Der var flere hundrede mennesker involverede. Det var et kæmpe, kæmpe spil.

Op gennem oplysningstiden bliver den her meget invasive, religiøse tilgang dømt ude – og dermed også julekrybben. Krybbebilleder og krybbespil bliver betragtet som en form for kitsch.

Hvorfor mister krybben sin indlevelsesmagi?

Meget af det handler om oplysningstidens nye syn på religion. I oplysningstiden interagerer man mindre med det religiøse. Man ser det stadig nogle steder I det sydlige Europa, hvor nogle af traditionerne bliver trukket fra rigmandshusene og ind i kirkerne. Den meget excessive, kropslige religiøsitet afviser vi især i det nordlige Europa. Det gør man også til dels i det sydlige Europa.

Hvis vi så bevæger os mod nutiden, hvad er krybbens status i dag? Jeg tænker umiddelbart på TV2s julekalender Jesus og Josefine, hvor Josefine rører ved en krybbe i et lille krybbespil og bliver transporteret til Jerusalem og møder Jesus som teenager. Er det et tilfælde, at det er krybben, der fungerer som portal til fortiden?

Nej! Jeg tror da ikke, det er tilfældigt. Lige præcis fordi julekrybben har den her lange, tunge historie. Vi havde selv en julekrybbe i mit hjem, da jeg var barn, og det havde mine bedsteforældre også. Det har været en del af vores juletradition. Derfor tror jeg også, det blev brugt i julekalenderen Jesus og Josefine. Det er ekstremt genkendeligt. Rigtig mange danske hjem har det lille krybbespil stående. Det er at finde i en julekalender, fordi det er forbundet til den lange tradition: Det har været gennem krybben, man har fået nogle store åbenbaringer omkring miraklet, der lå i, at Kristus blev født af en kvinde i en stald. Det understreger det ydmyge menneske, det mirakuløse. Det er inkarnationen af, at Gud bliver menneske og dermed synlig i verden, men også det ydmyge i, at Gud nedværdiger sig til at lade sig føde som menneske – og tilmed i en stald.

Alle katolske samfund i hele verden har julekrybber. Om det er i Afrika, Asien eller Europa. Her bruges krybben som et objekt for ens fromhed, fordi man kan kontemplere og spekulere over det her mirakel. Men det gør vi ikke i danske hjem. Det er meget domestisk og diminutivt. I Danmark ser vi en tendens til, at de religiøse symboler trækkes ud af vores julepynt – med undtagelse af stjernen og englen, men ofte er det julekugler og kræmmerhuse og måske nogle danske flag.