Kapsejladseksperterne fra Søvand: ”Intet er afgjort på forhånd”

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

’Søvand’ styrer Kapsejladsen, fra livestreamen tændes kl. 8, til konferenciererne Simon Jul og Peter Falktoft tager over, når sejladsen skydes i gang. De er selvudnævnte Kapsejlads-connaisseurer og varmer op under publikum, der i år sidder på barer rundt om i byen eller i det private.

24.06.2021 | Martin Kousholt

Søvand har dækket Kapsejladsen siden 2018. Her dækkede de den for Studenterradioen. Men siden 2019 har de været inviteret af Kapsejladsens arrangører til at varme op til sejladsen. I 2019 skete det for en fyldt Universitetspark. I 2020 kommenterede de selve Kapsejladsen, som først blev aflyst på grund af corona og siden afviklet i hemmelighed. Fotos: Søvand

Kapsejlads 2021

På grund af corona streames årets Kapsejlads live – og publikum opfordres til at blive væk fra Universitetsparken

Heat 1

  • Bane 1: Økonomisk Forening
  • Bane 2: Umbilicus (festforeningen på medicin)
  • Bane 3: Studenterlauget (studenterforening på Aarhus BSS)
  • Bane 4: Politologisk Forening (statskundskab)

Heat 2

  • Bane 1: FUT
  • Bane 2: Beerceps (Festudvalget på Idræt)
  • Bane 3: JUS (Juridisk Selskab)
  • Bane 4: Alkymia (Kemisk fredagsbar)

Heat 3

  • Bane 1: Humbug (festforeningen på Arts)
  • Bane 2: Ambrosia (festforeningen på VIA Campus N)
  • Bane 3: Psykologi (Kein cortex – Full Fontex)
  • Bane 4: Apollonia (Tandlægeskolens festforening)

Program

  • 07.30 Ankomst på barerne
  • 08.00 Livestream starter
  • 08.00 Underholdning ved Søvand
  • 12.30 Åbningstaler ved borgmester Jacob Bundsgaard og AU’s rektor Brian Bech Nielsen
  • 12.40 Velkomst ved arrangørerne fra Umbilicus Sofie Paarup Thomsen og Bjørn Heje
  • 12.45 Introduktion af konferenciers Peter Falktoft og Simon Jul
  • 12.55 Nationalsang
  • 13.00 Optakt til 1. heat
  • 13.30 1. heat (ØF, UMBI, SL, PF)
  • 13.45 Optakt til 2. heat
  • 14.15 2. heat (FUT, Beerceps, JUS, Alkymia)
  • 14.30 Optakt til 3. heat
  • 15.00 3. heat (Humbug, Ambrosia, Psyk, Apollonia)
  • 15.25 Ølbunding om banevalg til finalen
  • 15.35 Finalen
  • 15.50 Kåring af vinderen
  • 16.00 Slut

For fjerde år i træk dækker Kapsejlads-entusiasterne ’Søvand’ sejladsen. Men stort set alt er anderledes i år, hvor de sender til publikum via livestream fra en næsten tom Universitetspark.

Søvand består af Andreas Friis, Mathias Bartholdy og Anders Rohde Pihlkjær, der alle er tidligere studerende, som mødte hinanden på jura. To af dem sejlede engang selv, men fulgte efterfølgende med fra bredden. Derfor forstår de sig lige så meget på den stemning, der breder sig, når stafetten går i gang, som på stafettens tekniske aspekter:

”Det er faktisk en sportsgren, det her,” siger Anders Rohde Pihlkjær og fortsætter:

”Roerne bliver faktisk virkelig, virkelig gode til det, de gør, på de to-tre måneder, de bruger på at træne op til det.”

Psykopat-niche

Søvand kalder deres radioprogram om Kapsejladsen for ’psykopat-niche’. Og med 30-40 timers radio alene om Kapsejladsen, hvor de blandt andet har talt med nogle, som sejlede det første løb i 1991, tillader de sig at kalde sig eksperter. Det er den ekspertviden, de kommer til at dele ud af inden Kapsejladsens første heat:

”Vi gennemgår en helvedes masse informationer og blander det med noget underholdning undervejs. Vi kommer til at tage seerne lidt i hånden og sørge for, de hygger sig med deres venner, lige som de plejer, og måske også lærer et eller andet. Hvis de tager noget med hjem og husker det, ville det da være nice,” siger Anders Rohde Pihlkjær.

I år afholdes Kapsejladsen på corona-venlig manér. Publikum er blevet bedt om ikke at møde op i Universitetsparken, hvor 20.000-30.000 studerende normalt dækker bredder fra dagens spæde timer. I år kan publikum følge Kapsejladsen på livestream fra barer eller privat. Derfor har Søvand allieret sig med to korrespondenter. De bliver sendt i felten for at besøge barerne. Allerede nu løfter Søvand sløret for, at der kommer til at være konkurrencer i løbet af dagen.

 

Favoritterne dyster i første heat

Adspurgt om et kvalificeret bud på ræsets udfald peger Søvand på, at favoritterne findes i første heat. Her dyster Studenterlauget, Politologisk Forening (statskundskaberne), Umbilicus (medicinerne), der har 13 sejre under bæltet, og Økonomisk Forening (økonomerne), der har 4 sejre.

Derefter peger de på tredje heat: ”Det bliver ret spændende, rent sportsligt,” siger Andreas Friis, da det under en dommertræning var det tætteste heat.

Paragrafrytterne er dark horse

Slutteligt peger de på andet heat, hvor juristerne fra festforeningen JUS i udtagelserne satte en tid, der før har været nok til at vinde Kapsejladsen:

”Jeg vil bestemt ikke skrive JUS ud af ligningen,” siger Mathias Bartholdy.

Dermed lader Søvand alle muligheder stå åbne. Andreas Friis følger op:

”Det er faktisk ikke afgjort. Det er det, der gør det spændende i år. Men jeg har dog nogle, jeg ville satse penge på.”

En helt særlig Kapsejlads

Søvand skaffer sig indsigt ved at stå på bredden og følge med, når holdene træner i løbet af foråret. De følger det nært. På den baggrund mærker Andreas Friis, at det er en særlig kapsejlads i år:

 

”Det her er fandme noget, holdene ser frem til. Selvom det ikke bliver til 40.000 i parken, kan man roligt streame ind, fordi det bliver ret fedt. Jeg tror virkelig, det bliver en fed, fælles begivenhed. Det bliver en endagsfestival for Aarhus. En lille byfest.” 

Kapsejlads 2021

På grund af corona streames årets Kapsejlads live – og publikum opfordres til at blive væk fra Universitetsparken

Læs mere på Kapsejladsens facebookside (https://www.facebook.com/kapsejladsen)

Heat 1

  • Bane 1: Økonomisk Forening
  • Bane 2: Umbilicus (festforeningen på medicin)
  • Bane 3: Studenterlauget (studenterforening på Aarhus BSS)
  • Bane 4: Politologisk Forening (statskundskab)

Heat 2

  • Bane 1: FUT
  • Bane 2: Beerceps (Festudvalget på Idræt)
  • Bane 3: JUS (Juridisk Selskab)
  • Bane 4: Alkymia (Kemisk fredagsbar)

Heat 3

  • Bane 1: Humbug (festforeningen på Arts)
  • Bane 2: Ambrosia (festforeningen på VIA Campus N)
  • Bane 3: Psykologi (Kein cortex – Full Fontex)
  • Bane 4: Apollonia (Tandlægeskolens festforening)

Program

  • 07.30 Ankomst på barerne
  • 08.00 Livestream starter
  • 08.00 Underholdning ved Søvand
  • 12.30 Åbningstaler ved borgmester Jacob Bundsgaard og AU’s rektor Brian Bech Nielsen
  • 12.40 Velkomst ved arrangørerne fra Umbilicus Sofie Paarup Thomsen og Bjørn Heje
  • 12.45 Introduktion af konferenciers Peter Falktoft og Simon Jul
  • 12.55 Nationalsang
  • 13.00 Optakt til 1. heat
  • 13.30 1. heat (ØF, UMBI, SL, PF)
  • 13.45 Optakt til 2. heat
  • 14.15 2. heat (FUT, Beerceps, JUS, Alkymia)
  • 14.30 Optakt til 3. heat
  • 15.00 3. heat (Humbug, Ambrosia, Psyk, Apollonia)
  • 15.25 Ølbunding om banevalg til finalen
  • 15.35 Finalen
  • 15.50 Kåring af vinderen
  • 16.00 Slut
Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også