KLUMME: Universitetsbyen giver en enestående chance for at skabe nye forbindelser

Dette er et debatindlæg, synspunkterne i indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Det daglige liv på universitetet er fyldt med faglige og politiske temaer, som fortjener at blive debatteret – og det sker heldigvis hver eneste dag

Men som jeg gav udtryk for ved åbningen af Universitetsbyen, så er der også lejligheder, hvor man skal tillade sig selv et forlænget øjeblik i det glædesfyldte og det højstemte – og måske endda det lettere rørstrømske.

Denne klumme bliver sådant et øjeblik. For åbningen af Universitetsbyen er værd at dvæle ved. Det var kulminationen på et projekt, der har varet mere end et årti, og som har krævet en herkulisk indsats fra enormt mange mennesker. 

Arbejdet er ikke slut endnu – der går endnu nogle år, før de sidste gravemaskiner rykker ud, og de sidste medarbejdere og studerende rykker ind i Universitetsbyen. Men besøget fra Hans Majestæt Kong Frederik 10. og den efterfølgende folkefest var en stor milepæl. Det var en manifestation af Aarhus Universitets ambitioner – og ikke mindst var det endnu en lejlighed til at føle stolthed over den rolle, vores universitet spiller i samfundet.

Ikke bare bygninger

For mange mennesker er deres arbejdsplads mest af alt et sted, hvor de møder op for at arbejde.

Sådan har jeg det personligt ikke med Aarhus Universitet. For mig er Universitetsparken i Aarhus fyldt med minder, mening og symbolik, og jeg værdsætter højt, at vores fælles historie er vævet ind i omgivelserne. Mange af vores medarbejdere, studerende og alumner har lignende følelser for stedet – og jeg håber, at det også kommer til at gælde for Universitetsbyen.

Fra starten var det et mål, at området skulle videreføres med respekt for de oprindelige bygninger. Dels fordi de udgør en væsentlig arkitektonisk kulturarv, men også i respekt for de mange skæbner, der på godt og ondt er blevet påvirket af det gamle Kommunehospital. 

Det projekt er lykkedes til fulde – Universitetsbyen emmer af historie og historier. Tag f.eks. bygning 1814, som var en del af hospitalets røntgen- og lysklinik, hvor man havde bygget store scannere ind i væggen. I stedet for at opføre en ny facade har man sat et glasparti udenpå, så man stadig kan se hullerne efter scannerne – som en påmindelse om, at bygningen engang havde en anden funktion.

Et andet eksempel er den nye bygning 1791 beliggende ved Universitetstorvet modsat Byauditoriet. Her vandt en arkitektstuderende opgaven med at udsmykke caféen – med det benspænd, at kunstværket skulle bruge Kommunehospitalets gamle loftsplader. Samme loftsplader er brugt som akustikpaneler i flere af Aarhus BSS' bygninger – i bogstavelig forstand et ekko af fortiden.

Sjælden mulighed

Historien er altså mærkbar overalt i Universitetsbyen – og nu kan vi se frem til, at kommende generationer af studerende og medarbejdere skaber nye historier. For Universitetsbyen handler naturligvis ikke kun om fortid og æstetik – men også om funktionalitet og fremtid. Og her er perspektiverne mindst lige så store.

Universitetsbyen giver en enestående chance for at skabe nye forbindelser mellem vores fagmiljøer. Det er sjældent, at et bynært universitet får mulighed for at designe et så stort campusområde i umiddelbar nærhed af det eksisterende. Og der har været et forbilledligt samarbejde mellem Aarhus Universitets Forskningsfond, FEAS, arkitektfirmaer, og ikke mindst medarbejdere og studerende om at indrette bygningerne, så de tilbyder moderne, funktionelle og fleksible forhold for både forskning og uddannelse.

Samtidig illustrerer Universitetsbyen, at innovation er blevet en integreret samfundsopgave for os. Kitchen har en synlig placering, og det samme gælder Partnerhuset, hvor virksomheder kan etablere sig for at være tæt på universitetets mange kreative og vidende kræfter. Det kommende center for innovation og entreprenørskab vil ligeledes få til huse i Universitetsbyen.

Endelig var åbningen af Universitetsbyen en markering af, at Aarhus Universitet er åbent for alle. Det var en fornøjelse at se de mange gæster til åbningsfesten, og det styrker håbet om, at vi er lykkedes med at skabe et byrum, der er attraktivt for universitets medarbejdere og studerende såvel som den bredere befolkning.