KLUMME: Skarpvinkling ud over det rimelige er måske det største arbejdsmiljøproblem for forskere
Godt nok har vi ikke amerikanske tilstande, men noget er i skred i den danske samfundsdebat, hvor forskning bliver politiseret, og hvor fakta rykkes ud af sammenhæng og fordrejes. Det stiller krav til universitetsansatte om at formidle viden sagligt og nøgternt og til ledere om at bakke op, skriver dekan ved Faculty of Technical Sciences, Eskild Holm Nielsen, i sin klumme.
UNIVERSITETSLEDELSENS KLUMME I OMNIBUS
Ledelsens klumme går på skift mellem universitetsledelsens ni medlemmer. Klummeskribenten vælger selv emnet, og synspunkter udtrykt i klummen er skribentens egne.
Ledelsen bidrager på samme vilkår som øvrige skribenter, der bidrager med klummer, debatindlæg og andet opinionsstof i Omnibus.
Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vil du også deltage i debatten?
- Send dit indlæg til omnibus@au.dk
Den amerikanske valgkamp minder mig om, at nogen kalder vores tid for 'det postfaktuelle samfund'.
Under tv-debatten mellem Trump og Harris i september live-tjekkede et team af faktatjekkere fra Poynter Institute kandidaternes påstande. 14 påstande viste sig at være false, mostly false eller pants on fire! (den mest negative score, som Poynter Istitute skriver: 'reserved for ridiculous falsehoods', red.). Mens kun fem påstande blev kategoriseret som true, mostly true eller half true.
De fleste husker nok påstanden om, at immigranter spiser katte og hunde i Ohio. Den fik ratingen pants on fire! på instituttets Truth-O-Meter. Alligevel lever historien endnu.
Forskning bliver politiseret og fakta fordrejet
I Danmark er vi heldigvis bedre vant. Vi har tradition for, at man godt kan være politisk uenige, men at man trods alt har et fælles ideal om, at politik er bedst, når det er fagligt og sagligt funderet.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at synes, at der også er noget, der skrider i Danmark lige nu. Vi oplever, at forskningen bliver politiseret. Fakta bliver rykket ud af sammenhæng og fordrejet.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at synes, at der også er noget, der skrider i Danmark lige nu. Vi oplever, at forskningen bliver politiseret. Fakta bliver rykket ud af sammenhæng og fordrejet. Viden bliver brugt til at slå hinanden i hovedet med i stedet for at være et fælles grundlag for demokratisk samtale.
Vi ser det inden for fødevareforskningen, hvor vores dygtige forskere bliver beskyldt for at være købt og betalt. Senest har vi også set hård kritik af en forskningsrapport om trawlfiskeri, hvor politiske interesser bliver pakket ind i noget, der skal ligne faglig kritik, men ikke selv lever op til videnskabelig standard om transparens, fagfællebedømmelse og publicering.
I Danmarks Radio kom det frem, at en lobbyorganisation havde skrevet et rosende læserbrev om sig selv, men fik seks borgmestre til at stå som afsendere, som om teksten var deres egen. Her var vel at mærke tale om nogle af de samme parter, som kritiserede den føromtalte trawlrapport, hvor kilder og metodevalg var lagt åbent frem og med dokumentation for armslængde til den opdragsgiver, der finansierede rapporten. Det forekommer ikke stringent. Så hvor går grænsen? Hvornår skal man bekende kulør?
Vi skal værne om universitetets integritet
Hvis jeg har ret i, at vi i Danmark får noget af det postfaktuelle ind i samfundsdebatten nu, stiller det ekstra store krav til os som universitetsansatte. Vi skal formidle vores viden sagligt og nøgternt, så det bliver vanskeligere at misbruge viden til fake news og fordrejninger. Som universitetsansatte bør vi indgå i den offentlige debat på en sådan måde, at der værnes om universitetets integritet. Ellers eroderer omgivelsernes tillid til universitetet som institution.
Vi skal formidle vores viden sagligt og nøgternt, så det bliver vanskeligere at misbruge viden til fake news og fordrejninger.
Mit bedste råd er, at vi blander os i debatten, men at vi er saglige og præcise, når vi gør det. Et andet råd er at holde sig til de forskningsområder, den enkelte har ekspertise indenfor, og at man er åben om forbehold og usikkerhed. Det er sjældent, at et forskningsprojekt afdækker den endelige, eneste og objektive sandhed, og det må vi gerne sige højt. Det er nuancerne, der holder det postfaktuelle på afstand og bevarer integriteten.
Under coronaepidemien var det vaccineforskerne, der stod for skud. Nu ligger klima, natur og biodiversitet højt på den politiske dagsorden. Der er kamp mellem naturinteresser og erhverv, og det gør det ikke lettere at udøve forskning i dette spændingsfelt.
Et arbejdsmiljøproblem?
For den enkelte forsker er det overvældende at blive tillagt politiske motiver i den offentlige debat eller at se sin forskning udsat for skarpvinkling ud over det rimelige. Måske er det det største arbejdsmiljøproblem, vi har, når man arbejder med viden i det postfaktuelle samfund? Det stiller også et krav til ledersiden om at bakke op, når forskere bliver udsat for urimelige angreb.
For den enkelte forsker er det overvældende at blive tillagt politiske motiver i den offentlige debat eller at se sin forskning udsat for skarpvinkling ud over det rimelige. Måske er det det største arbejdsmiljøproblem, vi har, når man arbejder med viden i det postfaktuelle samfund?
Jeg er glad for, at vi ikke er underlagt en politisk kultur som i USA, men jeg kan blive bekymret over ekkokamre på sociale medier og vildledning og fordrejning. Vi skal være uafhængige og transparente. Og vi skal passe på hinanden og holde det faglige fokus i vores debatter forskere imellem. Det er vores ansvar på kanten af det postfaktuelle samfund.
Korrekturlæst af Charlotte Boel