KLUMME: Tech-dekan: Afskaf det årlige sparekrav, som år for år udhuler fundamentet for den grønne omstilling
I snart 15 år er forskningsmiljøer, der er essentielle for den grønne omstilling, blevet udhulet af politiske krav om årlige besparelser. Og regeringen fastholder besparelserne i sit nyeste finanslovsudspil. Men nu er det på tide at tænke langsigtet og afskaffe besparelserne, skriver Tech-dekan Eskild Holm Nielsen i sin klumme.
UNIVERSITETSLEDELSENS KLUMME I OMNIBUS
Ledelsens klumme går på skift mellem universitetsledelsens ni medlemmer. Klummeskribenten vælger selv emnet.
Ledelsen bidrager på samme vilkår som øvrige skribenter, der bidrager med klummer, debatindlæg og andet opinionsstof i Omnibus.
Debatindlægget er udtryk for skribenternes egen holdning.
Vil du også deltage i debatten?
- Send dit indlæg til omnibus@au.dk
Danmark har store ambitioner for den grønne omstilling, og vi er internationalt anerkendt for vores forskning inden for landbrug, klima, natur og miljø. Det er blandt andet denne forskning, der skal skabe fundamentet for at drive den grønne omstilling fremad, og her spiller den forskningsbaserede rådgivning af vores ministerier en afgørende rolle.
På Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet bidrager vi blandt andet til den grønne omstilling gennem vores forskningsbaserede rådgivning af myndighederne inden for de tekniske videnskaber. Desværre er disse essentielle forskningsmiljøer, som netop skal rådgive myndighederne inden for natur og biodiversitet, miljø og sundhed, biodiversitet og klima i det arktiske samt landbrug og fødevarer, blevet udhulet gennem snart 15 år.
Årelange besparelser førte i 2021 til afskedigelser
I perioden 2009 til 2021 er Aarhus Universitets rammebevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening reduceret fra 498 til 360 millioner kroner, og med det seneste finanslovsforslag fortsætter besparelserne i 2024 og årene fremover. Oveni den tilbagevendende nedskæring har Fødevareministeriet i 2024 ydermere lagt en ekstra energibesparelse på 1,3 procent, så den forskningsbaserede rådgivning inden for landbrugets grønne omstilling beskæres med hele 9 procent frem mod 2027 i forhold til bevillingen i 2023.
Når regeringen vælger at fastholde sit finanslovsforslag med de årlige besparelser på den forskningsbaserede myndighedsbetjening, begrænser den dermed kapaciteten inden for den grønne omstilling. I 2021 betød disse årlige besparelser blandt andet, at Tech måtte afskedige flere end 30 forskere. Det ønsker vi naturligvis ikke skal ske igen.
Bevillinger på årlig basis er kortsigtede
På Tech-fakultetet er vi naturligvis meget taknemmelige for de bevillinger, som årligt tildeles via den såkaldte forskningsreserve. I 2023 blev der i forskningsreserven afsat en pulje på 115,7 millioner kroner til 'Opbygning af strategiske forskningsmiljøer' med henblik på at understøtte den grønne forskning, herunder understøtte den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Af denne pulje gik 28,4 millioner kroner til Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet. I 2024 bliver puljen øget til 140 millioner kroner.
Disse bevillinger tildeles på årlig basis, og det er bevillinger, som er vi meget glade for. De kan det pågældende år blandt andet dække dele af driftsomkostningerne til eksempelvis forsøgsmarker, teknologiske anlæg som bioraffinering, biogas og væksthuse, eller de bidrager til kapacitetsopbygning, så vi på kort sigt kan øge forskningsbredden i vores rådgivning af myndighederne.
Opbygning af forskningsmiljøer tager tid – og kræver langsigtede investeringer
Men de ekstraordinære bevillinger sikrer ikke den langsigtede finansiering. Når regeringen fastholder de årlige besparelser, forringes universiteternes mulighed dermed for på lang sigt at bevare essentielle forskningsmiljøer og opretholde kvaliteten af rådgivningen til ministerierne. Udfordringerne ligger i, at disse bevillinger er etårige. Det besværliggør opbygningen af forskningsmiljøerne, som tager tid, og fastholdelse af topforskere forudsætter langsigtede satsninger, som disse bevillinger ikke giver mulighed for. De mange konkurrenceudsatte grønne forskningsmidler, som regeringen fremhæver, dækker ikke disse omkostninger i tilstrækkelig grad.
Forskningsmiljøerne er derfor afhængige af rammekontrakterne med ministerierne. Det er på det fundament, vi på lang sigt bidrager til at løse klimaudfordringerne. Vi vil derfor stærkt opfordre til, at regeringen afskaffer omprioriteringsbidraget og i stedet styrker den forskning og forskningsbaserede rådgivning, som de danske universiteter til stadighed leverer. Det vil også bidrage til at fastholde talenterne i fagmiljøer, da de vil se fjernelsen som et vigtigt signal. De årlige besparelser er kort sagt til skade for den forskningsbaserede overvågning og rådgivning, og Danmark risikerer at miste vitale forskningsområder, der kan muliggøre den grønne omstilling.
Korrekturlæst af Charlotte Boel