KLUMME: Nat vil med ny enhed bygge bro fra laboratorium til løsning
Når nysgerrighed driver forskningen, kan opdagelser ændre verden radikalt. Men vi må erkende, at værdifuld viden alt for ofte går tabt, i stedet for at nå dem, der kan bruge den. Derfor etablerer vi på Faculty of Natural Sciences en ny enhed, som skal omsætte grundforskningens potentiale til samfundets gevinst.
UNIVERSITETSLEDELSENS KLUMME I OMNIBUS
Ledelsens klumme går på skift mellem universitetsledelsens ni medlemmer. Klummeskribenten vælger selv emnet, og synspunkter udtrykt i klummen er skribentens egne.
Ledelsen bidrager på samme vilkår som øvrige skribenter, der bidrager med klummer, debatindlæg og andet opinionsstof i Omnibus.
Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vil du også deltage i debatten?
- Send dit indlæg til omnibus@au.dk
Grundforskningen har igen og igen har bragt os opdagelser, som ændrede verden. Såsom penicillin, røntgenstråler eller natrium-kalium-pumpen, sidstnævnte opdaget af AU's Nobelprismodtager Jens Christian Skou. Fælles for historierne er nysgerrighed og vedholdende eksperimenter – ofte med et element af tilfældighed. Men vejen fra laboratoriet til praktisk anvendelse har typisk været lang. Og i dag er udfordringen, at meget af den tidlige viden i grundforskningen aldrig finder vej til de aktører, som kan omsætte den til konkrete løsninger.
Det er dette gab, vi nu vil bygge bro over på Faculty of Natural Sciences med etablering af enheden med arbejdstitlen ’Science Bridge’. Enheden skal sikre, at værdifuld viden ikke går tabt, men i stedet formidles videre fra forskere til dem, der kan bruge den i praksis.
Bro mellem forskning og samfund
Science Bridge skal ikke udvikle produkter eller drive spin-outs. Enhedens rolle bliver at sikre, at forskningsresultater tidligt når de rette hænder – fra virksomheder og offentlige institutioner til civilsamfund og politiske beslutningstagere.
I Science Bridge får de eksterne aktører indsigt i forskningsresultaternes tidlige potentiale, så ideer kan modnes i et levende samspil mellem laboratoriet og den omgivende verden, så de hurtigere og mere effektivt bliver til løsninger, der gavner mennesker, teknologi og samfund. Vi forventer, at Science Bridge skal fungere som et knudepunkt, hvor forskerne får tid til at fordybe sig med fagfæller og i dialog med aktører uden for universitetet. Det er nemlig en af pointerne med enheden, at forskningsresultater kan deles og udvikles i samspil med samfundet.
Derfor bliver en central del af Science Bridges arbejdsform at skabe arenaer, hvor forskerne kan mødes med virksomheder, offentlige myndigheder, NGO’er og fonde – og hvor alle parter kan bidrage med viden og erfaring.
Nyt led i AU’s innovationskæde
Science Bridge udgør et nyt led i Aarhus Universitets samlede innovationskæde. Hvor The Kitchen hjælper studerende og forskere med at modne idéer til egentlige startups, og hvor venturefonden Delphinus sammen med Aarhus Universitets Forskningsfond og stærke erhvervspartnere investerer i virksomheder, der er klar til at vokse, tager Science Bridge fat endnu tidligere i forløbet.
Potentialet er til at få øje på: En analyse fra Danske Universiteter fra maj i år viser, at de danske universiteter i perioden 2008–2022 har været udspring for over 10.000 nye virksomheder, som tilsammen skaber næsten 19.000 arbejdspladser og omsætter for omkring 30 milliarder kroner om året. Men tallene viser også, at endnu flere ideer kunne være blevet til virksomheder eller løsninger, hvis vi havde haft et system til at opsamle viden tidligt og dele med de relevante aktører.
Samtidig står vi som samfund over for presserende udfordringer. Klimakrisen, teknologisk afhængighed og globale magtforskydninger understreger Europas behov for at styrke sin konkurrenceevne og selvstændighed.
Når regeringen nu investerer historisk i forskning og innovation – over 19 milliarder kroner fordelt på klima, sundhed, kritiske teknologier og sikkerhed, suppleret med frie midler til både forskning og innovation – understreger det behovet for banebrydende initiativer som Science Bridge. Her kan fri forskning hurtigt omsættes til konkrete handlinger og løsninger, dér hvor samfundet har mest brug for dem. Det er en udfordring, vi både har pligt til at tage op og gerne vil udvikle videre på fakultetet.
Sikkerhedsnet for nysgerrigheden
Vi forcerer ikke grundforskningen. Den tager den tid, den tager, og historien har vist, at den kan ændre verden. Som transistoren, der bygger på grundforskning i kvantefysik og halvledermateriale, og som blev fundamentet for hele den digitale revolution. Eller laseren, der i dag bruges i alt fra fiberoptik til industriproduktion. Og forståelsen af pladetektonik, der har gjort os bedre til at forudsige jordskælv og udvinde råstoffer. Alle er de resultater af nysgerrighedsdrevet forskning, der først langt senere viste deres fulde nytte.
Vi står fortsat vagt om den frie forskning, men frem for at lade tilfældighederne råde, skal Science Bridge fremme en kultur, hvor det ikke kun er forskningsresultaternes videnskabelige gennemslag, der tæller, men også deres evne til at blive bragt i spil i samfundet. Med Science Bridge spænder vi et sikkerhedsnet under nysgerrighedens resultater – så flere af dem kan blive til konkrete løsninger, der gør en forskel for mennesker, teknologi og samfund.