KLUMME: "Vi skal hverken blive berøringsangste eller hårdhudede"

Kandidatreformen har udfordret universitetssektoren. Selvom vi nu ved, hvordan sektordimensioneringen fordeles, er der stadig meget, som er uafklaret. Ikke desto mindre er vi på de enkelte fakulteter i gang med at finde ud af, hvordan vi ønsker, at fremtidens uddannelseslandskab skal se ud.

Som medarbejder kan det være udfordrende at befinde sig på en arbejdsplads præget af usikkerhed og store forandringer. Alle reagerer forskelligt. Nogle har behov for at koncentrere sig om egne arbejdsopgaver, andre vil gerne inddrages i beslutningerne så meget som muligt. Samtidig har vi som ledelse brug for input fra medarbejderne for at kunne træffe de bedste beslutninger. Det stiller store krav til vores arbejdsmiljø, for vi skal gerne have plads til det hele.

Et godt arbejdsmiljø er en styrke i en usikker tid.

Et godt arbejdsmiljø er en styrke i en usikker tid. Reformen giver anledning til at spørge, hvad det er for et universitet, vi gerne vil være. I mine øjne er der ingen tvivl om, at vores fællesskab er en kerne, fordi det er sammenhængen mellem fakulteterne, mellem undervisning og forskning og mellem vores mange personalegrupper hos både TAPer og VIPer, der skaber et ægte UNIVERSitet. Samtidig er et stærkt fællesskab på en arbejdsplads med til at fremme trivsel og øge engagementet.

Vi håndterer pres forskelligt

Vi skal skabe et arbejdsmiljø, hvor der er plads til, at medarbejdere håndterer pressede situationer på forskellige måder, og det kommer til at stille krav til os alle.

Det får mig til at tænke på kunstprojektet 'A Mile in My Shoes', som man blandt andet har kunnet støde på i London. Her var det muligt at øve sin empati og forståelse ved at gå en mil i en anden persons sko med et par høretelefoner på og samtidig høre dem fortælle deres helt personlige livsberetning – en personlig dokumentar. Måske skal vi et kort øjeblik forestille os, at Aarhus Universitet er sådan en installation, hvor vi øver os i at gå i vores kollegers sko og sætte os selv i deres sted? Det vil helt sikkert give os nye perspektiver på vores egen dagligdag, men det vil måske også gøre det lettere at hjælpe hinanden igennem forandringen.

Når grænser bliver overtrådt

Samtidig er det klart, at vores forskellighed også kan føre til, at vi kommer til at træde ind over hinandens grænser – meget ofte helt utilsigtet. Her hjælper det også, hvis vi øver os i at forstå hinandens perspektiver. Det gælder både, når vi selv skal forstå, at den anden måske ikke havde onde hensigter, men også når vi skal finde ud af at tale sammen om, at grænserne blev overtrådt. At udøve empati er jo ikke bare at vende den anden kind til. Men jeg ved af egen erfaring, at det kan være meget svært både at sige og høre, at en grænse er overtrådt. Det håber jeg, at vi kan hjælpe hinanden med at blive bedre til.

Jeg ved af egen erfaring, at det kan være meget svært både at sige og høre, at en grænse er overtrådt.

Vi skal hverken blive berøringsangste eller for hårdhudede – og at finde den balance kræver i mine øjne, at vi skal blive bedre til at tale om de grå områder, hvor nogens grænser er overtrådt, mens andre ikke helt forstår det. 

Tillid, respekt og tilgivelse

I den situation er tillid og tilgivelse afgørende for vores omgang med hinanden. Tillid handler om, at vi skal kunne regne med og stole på hinanden. På den ene side er der brug for tillid til, at lederne i organisationen gør det bedst mulige for at løse den svære situation, universiteterne står midt i. Og på den anden side skal lederne have tillid til, at medarbejderne gør det bedste, de kan for at lave et godt stykke arbejde, selvom alle har en fornemmelse af at stå midt i stormvejret.

Der skal ikke være tvivl om, at vi har brug for hinanden, og når krisen kradser, er det en anledning til at lære mere om hinanden og derved også om os selv. Det er ikke sikkert, at forslag og ændringer bliver, som vi kunne have ønsket os – hverken som individer eller som universitet. I den situation må vi øve os i at finde os til rette, acceptere og endog tilgive, så vi kan fortsætte med at have et stærkt fællesskab. Lad os hjælpe hinanden med at fastholde et godt arbejdsmiljø.

Korrekturlæst af Charlotte Boel