Koks i skemaplanlægningen
Flere studerende har oplevet at skulle være to steder på samme tid, fordi to fag har været skemalagt på samme klokkeslæt. Og det på trods af at planlægningssystemet Syllabus netop skulle forhindre den slags problemer.
Helle Jensen læser religionsvidenskab på femte semester med lektiologi som tilvalg, og hun kunne allerede i løbet af sommerferien se på sit skema, at der var overlap mellem to af hendes fag. Ifølge planlægningskontoret på Arts stod det imidlertid ikke sådan lige til at ændre.
»I stedet tilbød de os at vælge et andet tilvalgsfag eller at følge et valgfag i stedet,« fortæller hun.
Optager undervisningen
Helle Jensen er den eneste fra religionsvidenskab med lektiologi som tilvalg, og takket være fleksible undervisere på lektiologi fik hun sit skema til at gå op uden at skifte fag. Men det er ikke alle hendes medstuderende fra religionsvidenskab, der har været lige så heldige.
»Andre har været nødt til at vælge ikke at komme til undervisningen i det ene fag og får i stedet en
medstuderende til at optage undervisningen på diktafon og herefter lægge den op på nettet,« fortæller hun.
Rådsformand på Arts undrer sig
Andreas B. Olsen, der er formand for Arts-rådet, bekræfter, at en hel del studerende har henvendt sig til rådet, fordi de har oplevet problemer med, at to fag er skemalagt på samme tid.
»Der er både tilfælde, hvor planlægningskontoret ikke har været i stand til at planlægge undervisningen uden overlap for fag internt på Arts. Og der er også mange studerende, som oplever problemer, når de tager et tilvalgsfag på et andet hovedområde, fordi man ikke koordinerer på tværs af hovedområderne.«
At timeplanlægningen volder problemer, er ikke noget nyt, men Andreas B. Olsen undrer sig over,
at det fortsat er et problem, når nu man både på Arts og BSS benytter systemet Syllabus til timeplanlægning og lokaleplanlægning.
»Syllabus blev præsenteret som lyset for enden af tunnelen, fordi det blev nemmere at få overblik, men så er det da meget mærkeligt, at det fortsat er et problem, som rammer hele hold.«
Et stort puslespil
»Det er rigtigt, at der i starten af dette semester har været problemer med planlægningen af undervisningen,« erkender Liselotte Malmgart, der er studieleder på Institut for Kultur og Samfund og dermed ansvarlig for den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen.
Men Syllabus har faktisk forbedret situationen, mener hun.
»Nu kan vi bedre se, hvor mange studerende der bliver ramt, hvis vi flytter timerne til et andet tidspunkt, fordi det kan ses i Syllabus. Problemerne er størst for studerende med tilvalg uden for Arts, så det bliver forhåbentligt bedre, når vi får et fælles planlægningssystem for hele AU.«
Det er et stort puslespil, der skal gå op, påpeger studielederen.
»Alle studerende på Arts kan vælge mellem mere end 50 tilvalg. På antropologi har de studerende
for eksempel fordelt sig på 22 forskellige tilvalg. Og først i sidste uge af august fik vi de færdige lister over, hvor mange studerende der er optaget på de forskellige hold. Men vi vil arbejde på at gøre det bedre næste år,« lover hun.
Puslespillet er ifølge studielederen endnu sværere at få til at gå op på religionsvidenskab, som Helle
Jensen læser. På femte semester er der undervisning i religionsvidenskab tre gange om ugen. Samtidig skal de studerende have undervisning i deres tilvalgsfag to til tre gange om ugen. Til sammenligning skriver de fleste andre Arts-studerende på deres bachelorprojekt på femte semester, hvor al undervisning i bachelorprojektet er skemalagt om fredagen, så mandag til
torsdag er fri til undervisningen på tilvalgsfaget.
Find en fælles løsning
Men problematikken begrænser sig ikke kun til selve planlægningssystemet og til det interne planlægningspuslespil på Arts. Det handler også om viljen til at realisere strategiske beslutninger, mener Andreas B. Olsen.
»Det er en vigtig problematik at rejse i forhold til tværfaglighed, det indre uddannelsesmarked og de
tværgående bånd. For hvis man virkelig mener det, bør der være mere samarbejde på tværs, og man bør arbejde på at finde en fælles løsning på tværs af hovedområderne,« siger han.
Liselotte Malmgart er enig i den kritik.
»Når nu de studerende netop bliver opfordret til, at de skal være tværfaglige, er det ærgerligt, at vi
endnu ikke har fået løst de praktiske problemer, der er i forhold til det.«
Ikke kun politiske tilkendegivelser
Dekanatet på Arts og de fire prodekaner for uddannelse er opmærksomme på de praktiske barrierer, der er for studerende, som ønsker at uddanne sig på tværs af hovedområder, siger Marianne Ping Huang, prodekan for uddannelse på Arts.
»Det er ikke en ny problematik, men vi er mere opmærksomme på den end nogensinde før, fordi vi har fået det fælles planlægningssystem på BSS og Arts, og fordi vi senere får en fælles løsning på hele AU. Det gør, at vi kan begynde at arbejde med mere teknisk betonede løsninger i samarbejde med AU Studier og den faglige uddannelsesledelse.«
Især i forhold til fag, som er rettet mod undervisningen i gymnasiet, skal fleksibilitet på tværs af hovedområderne prioriteres, fastslår prodekanen.
»Men selv med øget koordinering på tværs vil der fremover være problemer, vi ikke kan løse. Især på fag, hvor undervisning er samlæst mellem flere studieretninger og på tværs af uddannelser. Det gælder for eksempel et fag som erhvervsøkonomi, hvor 35-40 Arts-studerende deltager i undervisningen sammen med måske 150 andre studerende fra BSS’s uddannelser. Men der må
vi som før henstille til at finde individuelle løsninger for vores studerende fra Arts.«