Kom med en uddannelse i kønsbias til lederne – og kvindelige rollemodeller til pigerne

Forskning skal ikke være en drengeting

Projektet ’Building Platforms for Women and Girls in Science’ skiller sig ud, da det ikke er et forskningsprojekt, men et bud på, hvordan man kan skabe konkret handling for ligestilling.

Postdoc Ashley Pearcy har siden 2016 arrangeret en årlig ’Women in Science’-konference, der er inspireret af FN’s årlige dag med samme navn, hvor kvindelige forskere præsenterer deres forskningsfelt.

”Det skal promovere kvinders forskning, give piger rollemodeller og vise, at vi med små handlinger kan gøre det mere normalt at se kvinder som forskere,” siger Ashley Pearcy om konferencen, der med støtten fra AU har fået et boost.

De første år har hun drevet projektet i sin fritid, men fundingen fra AU har betydet, at hun i år har kunnet bruge sin arbejdstid på det, og at det har fået langt større opmærksomhed.

”Institutterne og fakulteterne har nomineret kvindelige forskere til at deltage og støttet op om konferencen. Kolleger nominerer hinanden til at holde offentlige foredrag til Women in Science Day, og jeg har aldrig før haft så mange nominerede.”

Faktisk er der nok til, at den unge forsker kan arrangere en konferencedag mere i foråret, hvis hun vil. Og det er nye tider.

”Det plejede at trække tænder ud at få folk til at komme og tale ved arrangementet,” griner hun.

Delfinstemplet gør en forskel

En af forklaringerne er ifølge Ashley Pearcy, at AU ved at støtte projektet tager ejerskab af det, og at det gør det mere trygt som forsker at bakke op om ligestillingsdagsordenen.

Det samme har hun oplevet med sit andet projekt ’Biology Week’, hvor piger i alderen 7 til 13 år kommer med kvindelige AU-forskere i biologilaboratorierne efter skoletid.

”Flere har meldt sig som mentorer og laboratorieværter,” siger Ashley Pearcy, som dog godt kunne bruge endnu flere.

Interessen fra de aarhusianske piger var nemlig så stor, at hun måtte lukke deltagerlisten, fordi der kun var plads til 20 piger.

Tidligere har ’Biology Week’ været finansieret af ’Royal Society of Biology’ i Storbritannien, men også det projekt har AU med fundingen blåstemplet med sit delfinlogo.

”Det gør en forskel, at det er universitetet, der er vært for det, og ikke kun mig som forsker,” siger Ashley Pearcy.

AU skal inspirere piger til at blive forskere

Hun mener, det er vigtigt, at universitetet er med til at inspirere piger og unge kvinder til at vælge en forskningskarriere.

”Vi skal støtte den passion, de har for deres fag, mens de er unge, så de kan stå imod, når de får at vide, at forskning er en drengeting, eller at de ikke er gode nok. Det hjælper dem til at stå imod, når de oplever modstand, uanset om det så er sexisme eller bare generel konkurrence i den akademiske verden.”

Fundingen fra AU har kun dækket projekterne i år, men hun håber, at AU vil finansiere dem permanent.

”Men uanset hvad, bliver jeg ved med at drive disse events, for jeg mener, universiteterne har en forpligtelse på deres lokalområde.”

­Mænd kommer lettere ind i netværk

Mathilde Cecchini er postdoc og har sammen med fire andre forskere undersøgt, om forskelle i arbejdsnetværk kan forklare, at kvinder falder fra forskerkarrieren.

Netværk er ifølge forskerne bag projektet vigtige, fordi de giver adgang til information, synlighed og introduktion til andre i forskerverdenen.

De har lavet 19 kvalitative interviews med både mænd og kvinder i ph.d.-, postdoc- og adjunktstillinger. Og de viser, at mange yngre mænd bliver indlejret i allerede eksisterende netværk, mens det er sværere for kvinderne og for internationale forskere.

”Det er ret tydeligt, at der er rigtigt mange mænd i folks netværk. Mange unge mænd har sagt ’Gud, der er kun mænd i mit netværk, det har jeg aldrig tænkt over’. Det tror jeg er gennemgående. Man tænker ikke over det her fravær af kvinder, og det er mere noget, kvinderne end mændene tænker over,” siger Mathilde Cecchini.

En forsker er en mand i et lidt for stort jakkesæt

Det ses også i de interviewede forskeres forestillinger om, hvordan en forsker ser ud.

”En af de mandlige sagde, at han arbejdede i et kvindedomineret miljø – ’men hvis du bad mig lukke øjnene og se en forsker for mig, ville jeg stadig se en mand i et lidt for stort jakkesæt’,” siger Mathilde Cecchini.

Hun mener, at resultaterne peger på, at det ikke er nok at se på, hvad der sker i forbindelse med selve ansættelserne.

”Ofte kommer man ind i forskningsverdenen, fordi ens specialevejleder for eksempel opfordrer en til at søge en ph.d. Vi skal se på de processer, der leder op til, at nogen ender med at søge eller ikke at søge en stilling, og på, hvad der gør, at man kommer med om bord på et forskningsprojekt.”

Folk tror, at kønskampen er slut. Men de tager fejl

Projektet ’Gender Bias in Research: C3 – Course, Coaching and Conference’ har mikset forskning med kurser og coaching i, hvordan man kan håndtere kønsbias.

På kurset deltog 19 kvindelige videnskabeligt ansatte fra AU, som delte deres erfaringer med, hvordan køn spiller ind i deres arbejde. Erfaringsudvekslingen gjorde det især tydeligt for forskerne bag projektet, at mange af kvinderne til hverdag oplever diskrimination, som de blot affejer, men at de mange oplevelser tilsammen tegner et større billede af et generelt problem. Det forklarer Anna Gerstrøm Rode, der er postdoc og en del af forskningsprojektet.

Kvinderne gav blandt andet udtryk for, at de bliver talt hen over hovedet på.

”Nogle oplevede at sidde til et møde og blive talt hen over, eller at de idéer, de har fremlagt, bliver gentaget af en mand, og så er det dér, kreditten bliver givet,” siger Anna Gerstrøm Rode.

Der mangler dialog om køn på AU

Forskerne har på baggrund af kvindernes oplevelser identificeret en række problemer, der skal løses på AU. Et af dem er, at der mangler en dialog om køn på universitetet. Et andet, at når man taler om køn, afføder ordet en række negative associationer.

”Den umiddelbare tanke er, at den kønskamp tog rødstrømperne i 70’erne, så den er taget, og den tankegang er også fremherskende på AU,” siger Anna Gerstrøm Rode.

Hun mener, at det blandt andet kommer til udtryk, ved at AU’s generelle strategi for kvinder i forskning fra 2016 ikke er slået igennem på fakulteterne.

”Den nuværende strategi er lidt perifer, den er i hvert fald ikke at spore i vores strategi på BSS. Hvis man kigger strategidokumentet igennem, står der ikke noget om køn.”

Ud over kurset, hvor man kunne få individuel coaching af gender bias-ekspert Sharon Elliot, som er direktør i virksomheden The Researcher Development Partnership, har de tre forskere bag projektet holdt en konference om ligestilling. Her deltog mere end 100 AU-ansatte og studerende, og forskerne måtte lukke tilmeldingen på grund af for stor efterspørgsel – også fra mandlige ansatte.

Uddan lederne i kønsbias

Forskerne foreslår, at AU opretter et ’Gender Office’, som skal stå for at øge ligestillingen på AU. Her skal man blandt andet kunne henvende sig, hvis man oplever kønsbias.

”Kontoret kan også stå for at udbyde kurser, hvor man uddanner alle ledere på AU, som står for at ansætte, i kønsbias. Det er alment kendt, at man ansætter nogen, der ligner en selv, og fire ud af fem professorer er mænd,” siger Anna Gerstrøm Rode.

Derudover foreslår forskerne, at kontoret blandt andet kan genoplive netværket FRAU (Female Researchers at AU).