Redaktionel note: Denne artikel blev udgivet i Omnibus 2019 og refererer til en videnskabelig artikel ligeledes publiceret i 2019. Siden har den videnskabelige artikel været genstand for kritik, blandt andet for den anvendte metode. Artikelforfatterne har siden forsvaret artiklen og fastholder konklusionerne, ligesom redaktøren ved tidsskriftet Kvinder, Køn & Forskning, der har publiceret den fagfællebedømte videnskabelige artikel, ikke har fundet anledning til at korrigere artiklen.

For tre år siden slog ledelsen til lyd for at få flere kvinder i forskning. Men den tone har tilsyneladende ikke vundet genklang på campus.

Lea Skewes, der er postdoc, står bag et af fem forskningsprojekter, der sidste år blev søsat for at undersøge, hvordan det står til med ligestillingen på AU. Og ser man på resultaterne af hendes forskning, er der ingen grund til at lade champagnepropperne springe endnu.

Hun sendte i sommer et stort spørgeskema ud til universitetets ansatte, der blandt andet skulle svare på, hvad de mener om AU’s ligestillingspolitik.

I alt har 1.805 medarbejdere svaret. Af dem kendte godt 43 procent ikke til AU’s ligestillingspolitik. Derudover ønskede 36 procent enten ikke at forholde sig til politikken, havde ikke en holdning til politikken eller undlod helt at svare.

”Det indikerer, at en meget stor del af de ansatte ikke kender til AU’s politik for ligestilling. Og så er det klart, at det er meget svært at implementere den,” siger Lea Skewes.

Ligestillingspolitikken gør ingen forskel

Hver femte medarbejder valgte at give et åbent svar, hvor de selv kunne skrive en kommentar til politikken. Af disse mente omkring halvdelen, at ligestillingspolitikken gør ingen eller meget lille forskel.

”Det tema, som flest medarbejdere adresserede, var, at de vurderede, at der er en manglende sammenhæng mellem, hvad AU siger, universitetet står for på ligestillingsområdet, og hvad der reelt sker. En mindre gruppe gav endda udtryk for, at de ikke troede, at ledelsen reelt ønsker ligestilling, men blot vil have den på papiret,” siger Lea Skewes om resultaterne.

LÆS OGSÅ: Rektor: Kønskvoter kan blive nødvendige

AU-ansatte er blinde over for ligestilling

Undersøgelsen viser også, at den gennemsnitlige AU-ansatte er blind over for problemer med ligestilling og negativt indstillet over for tiltag, der skal rette op på ligestillingsproblemer.

”Det giver god mening, for hvis man ikke mener, der er en ulighed, vil man opfatte interventioner som noget, der fører til diskrimination imod mændene.”

Den del af undersøgelsen er lavet ud fra et standardiseret spørgeskema udviklet af fire amerikanske forskere i 1990’erne. Her bliver man præsenteret for en række påstande, og så skal man angive på en skala fra 1 til 7, hvor enig man er i de påstande. Eksempler kunne være: ’Diskrimination imod kvinder er ikke længere et problem i Danmark', eller ’Det er sjældent, at kvinder bliver behandlet sexistisk på tv’.

"Hvis man har bollet sig til tops, kan man ikke ti år efter fortryde det"

Kommentar til #Metoo fra AU-ansat i Lea Skewes' survey.

”Skalaen bruges som et mål for ’moderne sexisme’. Det interessante er, om man er i stand til at se, at vi endnu ikke har opnået ligestilling,” siger Lea Skewes.

Hvis man scorer 3,5 eller under, er man uenig i, at der allerede er fuld ligestilling. De AU-ansatte scorer i gennemsnit 4,18. Og det er et problem, mener forskeren.

”Det ligger uhyggeligt højt. Den eneste test, jeg kunne finde, som havde en lige så høj score, var lavet på soldater i den sydafrikanske flåde.”

Altså har den gennemsnitlige AU-forsker samme blik for ulighed mellem kønnene som en gennemsnitlig sydafrikansk flådesoldat. Hvilket ifølge forskeren står i skarp kontrast til, at de fleste andre lande i Europa og USA allerede i 90’erne scorede i den ikke-sexistiske ende af skalaen.

Kan man ikke indvende, at svarene bare er udtryk for, at der rent faktisk er ligestilling?

”Jo, men der er forskning, som viser, at vi stadigvæk ikke har ligestilling. Der er ingen forskning, som bakker op om, at vi har fuld ligestilling. Jeg kender ikke til andre lande, der er lige så naive i deres syn på, at ligestillingsproblemer er noget, der er ovre.”

Det skader ikke at blive gramset på

Ser man på sammenhængen mellem, hvor højt man scorer på sexisme-skalaen, og hvor meget man synes, AU gør for ligestilling allerede, tegner der sig et klart billede: Dem, der scorer højt på sexismeskalaen, synes også, at AU allerede gør nok – eller ligefrem diskriminerer mænd.

Og modstanden mod yderligere tiltag for ligestilling kommer også til udtryk andre steder. Lea Skewes har også spurgt de ansatte om, hvad de mener om #Metoo-bevægelsen. Det har hun gjort for at undersøge holdningen til, at kvinder anonymt indrapporterer sexchikane – en mulighed, man ifølge forskeren kunne overveje at give kvinder på AU for at komme sexchikane til livs.

”Der fik vi kommentarer i retning af ’Det har aldrig skadet nogen at blive gramset på, og det må man bare vænne sig til', eller ’Hvis man har bollet sig til tops, kan man ikke ti år efter fortryde det’,” siger Lea Skewes.

Hun mener, at undersøgelsen alt i alt peger på, at mange ansatte på AU ikke vil være positivt indstillede over for tiltag, der skal sikre ligestilling. Forskeren mener, at det bakkes op af, at hun selv har modtaget 29 siders e-mails med kritiske kommentarer til sit spørgeskema.

”Det var primært fra kolleger, som hverken studerer køn eller psykologi, og på trods af det var af den overbevisning, at de vidste mere om mit fagområde end mig. Nogle sagde bare banale ting, som at jeg var inkompetent. Der var også nogen, der i selve spørgeskemaets åbne felter gav udtryk for, at et spørgeskema som det, jeg sendte ud, var udtryk for omvendt diskrimination mod mænd.”

Ikke flere flotte ord

På baggrund af sin forskning mener Lea Skewes, at ledelsen på AU skal markere klarere, at sexistiske holdninger ikke er legitime på universitetet.

”Det er ikke flotte ord, der skal på. Der er allerede en del flotte ord. Der skal handling bag ordene.”