Kommende studerende kæmper allerede med AI-bæstet
Dekan Maja Horst sad på første række, da Danske Gymnasieelevers Sammenslutning holdt deres første AI-topmøde på Aarhus Universitet. Hun mener, AI fordrer, at vi tænker både undervisning og eksamen forfra og hilser derfor elevernes initiativ velkommen, for om få år er mange af dem studerende på universitetet.
De sidste slatter er hældt ud efter årsfesten i aulaen i fredags, og mandag var der dækket op med kaffe og croissanter til topmøde om det utæmmede bæst i uddannelsesåbenbaringen; AI.
Topmødet var indkaldt af danske gymnasieelever, der med forperson Oscar Tønsberg Hoffmanns ord ”allerede kæmper med det uregulerede bæst.”
”Der mangler meget, når det handler om AI i gymnasierne. Der mangler en national ramme for, hvor AI skal bruges, og derfor varierer det meget fra skole til skole, hvor vilkårene er helt forskellige,” siger Oscar Tønsberg Hoffmann.
Selvom topmødet handlede om gymnasierne med udgangspunkt i elevernes ni anbefalinger om fremtidens brug af AI i gymnasiet, sad dekan på Faculty of Arts, Maja Horst, på første række, og holdt åbningstalen sammen med gymnasieelevernes forperson.
Ni AI-anbefalinger
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har udarbejdet ni anbefalinger om fremtidens brug af AI i gymnasiet:
1. Undervisningen skal bevare elevernes faglige kompetencer
2. Tværfagligt undervisningsforløb i digital dannelse og kunstig intelligens: Forløbet bør opbygges om cyklusser, så der i alt indgår tre delforløb i gymnasietiden, og være både praktisk og teoretisk og spænde over flere fag, hvor eleverne lærer at bruge og forholde sig til AI, teknologi og digitale værktøjer.
3. Undervisningens indhold: Digitale kundskaber og færdigheder er afgørende for at navigere i samfundet. De kompetencer, bør forløbet “Digital dannelse” sætte rammer for, at eleverne kan tilegne sig.
4. Didaktisk opkvalificering af lærere, ledere og vejledere
5. Ens rammer for brug af AI
6. Ansvarlige digitale rammer: På lang sigt bør det også undersøges, hvorvidt der er mulighed for at udvikle en delvist dansk AI-model i samarbejde med relevante partnerlande, således at digital suverænitet sikres.
7. Retssikkerhed i opgaveskrivningen: Det er afgørende, at der er en nationalt fastsat måde at gribe undersøgelse, dokumentation og håndtering af snyd med AI an, så forløbet på tværs af landet bliver retfærdigt og ensartet.
8. Nye eksamensformer
9. Involvering af sektoren
”Det er virkelig godt, at det er jer, gymnasieelever, der har taget initiativ til dagen i dag. At I ikke bare venter på, at lærere, politikere eller universiteterne finder ud af, hvad vi skal stille op med kunstig intelligens, men at I selv går ind i diskussionen og tager ansvar,” sagde Maja Horst til gymnasieeleverne i aulaen.
En fælles opgave
Minister for forskning, uddannelse og digitalisering, Christina Egelund (M) gæstede topmødet og talte om erfaringerne fra dengang computeren og internettet gjorde sit indtog i uddannelsessystemet, og hun trak paralleller til den opgave, kunstig intelligens nu har sat eleverne på.
”I er de første, som er nødt til at finde ud af, hvordan man arbejder og skaber i en verden, hvor kunstig intelligens er en del af hverdagen. Og I skal ikke bare lære at bruge den, I skal også lære, hvordan I kan lære sammen med kunstig intelligens,” sagde ministeren og kortlagde den rollefordeling, hun ser i det arbejde, der venter med at indarbejde kunstig intelligens i uddannelserne.
”Lærerne skal få teknologien til at fungere i undervisningen. Rektorerne skal sikre, at det sker på en ordentlig måde, og forskerne skal hjælpe os med at finde teknologiens styrker, og hvad vi kan bruge den til. Vi politikere har selvfølgelig også en opgave. Vi skal sørge for, at de rammer, vi laver, giver plads til både innovation og ansvarlighed. Der findes nok ikke én model for hele uddannelsessystemet, og vi kommer til at se på det her igen og igen,” sagde Christina Egelund.
Samme udfordringer
Mange af de spørgsmål, gymnasieeleverne har taget hul på i arbejdet med deres ni anbefalinger, kan overføres en til en til universiteterne. Ikke nødvendigvis med samme indhold, men udfordringerne er de samme.
”Det handler om rammerne for brugen. Måden, vi afholder eksamener på, eksamenssnyd, hvordan det ændrer opfattelsen af de forskellige fag, retssikkerhed, indlæring og så videre og så videre og så videre. Det forventes, at vi kan bruge AI konstruktivt, kritisk og rigtigt, men det kræver, at vi bliver klædt på til det,” siger Oscar Tønsberg Hoffmann og fortsætter:
”Vi kæmper allerede med et ureguleret bæst. AI er kommet for at blive. Det er en del af hverdagen og af vores uddannelser. Sådan er det. Vi vil gerne gå forrest, og invitere beslutningstagere til at skabe nogle gode rammer for fremtidens brug af AI sammen med os.”
Helt konkret foreslår gymnasieeleverne, at der i fremtiden både skal undervises i, med og om AI, og at det foregår i en 3-års cyklus gennem 1.- 2.- og 3.g, så undervisningen løbende opdateres og justeres i takt med teknologiens udvikling.
Derudover forestiller gymnasieeleverne sig, at der i fagplanerne indgår elementer af AI i relation til det enkelte fag ud fra en forståelse af, at AI hverken kan eller skal bruges det samme i historie og matematik.
AI fordrer, at vi tænker forfra
Lige om lidt banker gymnasieeleverne på døren til universitetet som nye studerende. For dekan Maja Horst var det derfor interessant at deltage i topmødet og se AI i uddannelse fra gymnasieelevernes perspektiv.
”De har fat i de samme udfordringer, som dem vi arbejder med på universiteterne. Jeg forstår godt, at de savner beslutninger og rammer. Vi er alle sammen ved at lære, og der er heller ikke nogen, der gider at have noget trukket ned over hovedet. Derfor er det vigtigt, at vi gør det her sammen,” siger Maja Horst.
Hun mener, at hele uddannelsessektoren står overfor at skulle laves om som konsekvens af AI.
”Vi skal undervise på helt andre måder, så vi bliver i stand til at udnytte alle de ting, som AI kan bidrage med, og det kræver, at vi bruger tid og kræfter på at tænke forfra. At vi, som nu, laver en mundtlig prøve ovenpå en skriftlig aflevering, er en lappeløsning. Vi skal tænke nye eksamensformer, der passer til den nye virkelighed med AI,” mener Maja Horst.