Kursusvirksomheden Aspiri solgte cirka 30.000 eksamenskurser til studerende i 2019. Men hvorfor er kurserne så populære?

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

På Aarhus Universitet er det især de studerende på de samfundsvidenskabelige uddannelser, der bruger eksamenskurserne. Aspiris direktør peger på de studerendes høje ambitionsniveau som årsag, mens afgående prodekan for uddannelse, Per Andersen, ser kursernes popularitet som udtryk for, at de studerende er bekymrede over eksamen. De studerendes fagråd understreger, at eksamenskurserne skal være et supplement til den almene undervisning, og at det skal være muligt at klare eksamen uden.

16.02.2021 | Miriam Brems

Fra venstre: Stephan van Rensburg, direktør i Aspiri. Louise Maria Thomsen, formand for Acadmic Busines Council. Per Andersen, afgående prodekan ved Aarhus BSS. Fotos: Lars Olsen, re-touched.dk, privat og Lars Kruse/AU Foto

De seneste ti år har eksamenskurser fra private virksomheder vundet indpas blandt landets studerende. Det kan mærkes hos en af de største udbydere på markedet, Aspiri, som ifølge direktør Stephan van Rensburg solgte godt 30.000 kurser i 2019.

Han understreger, at nogle studerende køber mere end ét kursus på et år, og der er derfor ikke tale om, at 30.000 unikke studerende har sat sig på skolebænken hos Aspiri. Men tallet vidner alligevel om kursernes popularitet: Til sammenligning har AU 38.000 studerende. 

Præcist hvor mange af Aspiris kursister der læser på AU, har Stephan van Rensburg dog ikke tal på, men Aspiris kurser i Aarhus er især målrettet de studerende på Aarhus BSS, som blandt andet huser uddannelserne jura, økonomi og almen erhvervsøkonomi. 

Men hvorfor er eksamenskurserne så udbredte blandt de studerende? Og er det godt eller skidt, at så mange studerende vælger at betale for ekstra undervisning?

Vi har spurgt Aspiris direktør, Aarhus BSS’ afgående prodekan for uddannelse, Per Andersen, og studenterrepræsentant i Academic Business Council, Louise Maria Thomsen, som hver giver deres bud nedenfor.

De dækker et behov – men hvilket er rene gisninger

De bedst egnede til at svare på, hvorfor eksamenskurserne er så populære, er utvivlsomt de studerende, der bruger kurserne. Men ingen af de studerende, som Omnibus har talt med, har ønsket at stå frem med navn og fortælle, hvorfor de har valgt at bruge kurserne.

De studerendes fagråd, Academic Business Council (ABC), fortæller, at de er opmærksomme på, at mange studerende bruger kurserne. Men de tøver med at komme med bud på, hvorfor så mange opsøger ekstra tid på skolebænken op til eksamen.

”Der er sikkert lige så mange forskellige grunde, som der er studerende, der bruger kurserne,” siger Louise Maria Thomsen, der er studenterrepræsentant i fagrådet.

Når de studerende betaler for kurser hos Aspiri, viser det, at virksomheden dækker et behov hos de studerende, mener hun.

”For nogle er det behov måske at få struktur i sin eksamenslæsning eller at skabe et overblik over pensum,” siger Louise Maria Thomsen og understreger, at hendes og ABC’s bud skal ses som gisninger.

Det er op til den enkelte studerende

For Academic Business Council er det vigtigste, at kurserne ikke kommer til at stå som et alternativ til den almindelige undervisning eller bliver en nødvendighed for at klare eksamen.

”Undervisningen har den dybdegående læring som formål, mens formålet med eksamenskurserne for os at se er at blive klar til eksamen. Så længe de studerende bruger det på den måde og som et supplement til undervisningen, er det vores holdning, at det må være op til den enkelte studerende,” siger Louise Maria Thomsen og fortsætter:

”Hvis det kan hjælpe nogen, skal vi ikke som fagråd stå og sige, om det er godt eller skidt.”

Hun mener, at det er relevant at få afdækket, hvorfor de studerende opsøger eksamenskurserne.

”Vi bør undersøge, om det for eksempel skyldes, at det at få overblik over pensum er en mangel i undervisningen, som Aarhus BSS burde dække, og der dermed er behov for ændringer i undervisningen, eller om Aspiri løser nogle andre behov, som det kan give god mening, at en ekstern virksomhed varetager.”

Fag med et facit

Når Aspiris aarhusianske kurser især er målrettet uddannelserne på Aarhus BSS, skyldes det, at de samfundsvidenskabelige uddannelser skiller sig ud på to afgørende parametre, forklarer Stephan van Rensburg, der er direktør i Aspiri. 

For det første er der tale om studier med eksamener, hvor der er et facit.

”I en økonomieksamen, for eksempel, vil du formentlig ende med et tal til sidst med to streger under. Det kan vi sætte i system, og vi kan vise de studerende, hvordan vi kommer frem til det rigtige svar,” siger han og fortsætter:

”På blødere studier, hvor både faget og eksamen mere handler om argumentationen, og svarene er op til diskussion, egner vores produkt sig ikke lige så godt. Vi er der, hvor vi kan gøre en forskel for de studerendes eksamenslæsning.”

For det andet er mange af uddannelserne på Aarhus BSS kendetegnet ved, at de optager mere end hundrede studerende hvert år.

”Vi er en virksomhed, og på et studie med 20 studerende kan det ikke betale sig for os at udbyde kurser. På Aarhus BSS er nogle af årgangene på 400-500 studerende, og så er det lettere at få det til at løbe rundt,” siger Stephan van Rensburg.

Ekstremt ambitiøse studerende

For at blive i de økonomiske termer er forudsætningerne for et marked for eksamenskurser altså til stede på Aarhus BSS. Men hvorfor er de studerende villige til at punge ud for kurserne, som trods alt giver et indhug i studiebudgettet på 300-800 kroner?

”Det er fordi, de er kloge – og det siger jeg med et glimt i øjet,” siger Stephan van Rensburg og uddyber:

”Mange af de studerende, der tager vores kurser, er ekstremt ambitiøse, og fra samfundet får de hele tiden at vide, at uddannelse er det, der tæller. De ønsker at investere i deres fremtid, og jeg tror, at mange af dem har det sådan, at hvis de med et 15-timers intensivt kursus hos os kan få 10, vil de ikke ’nøjes’ med at få 7.”  

Han understreger, at kurserne skal ses som et supplement til de studerendes egen eksamensforberedelse og ikke som en erstatning for hverken terperi eller undervisningen i løbet af semestret.

Blevet mere bevidste om samfundsansvar

Aspiri er stiftet i 1993, og siden da er de studerendes interesse for eksamenskurser kun blevet større, fortæller Stephan van Rensburg. 

”I takt med den stigende tendens er vi blevet mere bevidste om vores samfundsansvar. Det er vigtigt for os, at det ikke bliver et projekt for børn af de rige i Nordsjælland. Derfor er det et princip for os, at et kursus ikke må koste mere, end hvad man kan tjene på én dags arbejde i et studiejob.”

Kurserne, der udbydes til Aarhus BSS i denne eksamensperiode, koster typisk mellem 300 og 800 kroner. Stephan van Rensburg mener derfor ikke, at hans virksomhed er med til at skabe et fagligt A- og B-hold.

Men kan du frygte, at jeres kurser bidrager til karakterræset? 

”Jeg kan godt følge argumentet, men jeg tror, at der i højere grad er tale om en generel strømning i tiden, som hverken jeg eller universiteterne kan ændre med et snuptag. De studerende skal lære, at det at være ambitiøs ikke må kamme over og blive til eksamensangst og stress. Men det arbejde ligger et andet sted og meget tidligere, måske allerede i folkeskolen.”

”Jeg ser det som positivt, at de studerende – som bruger penge på elektronik, tøj og byture – er villige til at investere økonomisk i deres uddannelse. Min oplevelse er, at de studerende ikke kun kommer for en god karakter, men også for at blive dygtigere.”

Vi skal kigge indad

At den store interesse for eksamenskurserne primært skyldes høje ambitioner hos de studerende, er afgående prodekan for uddannelse ved Aarhus BSS, Per Andersen, ikke helt enig i. Han mener snarere, at det handler om, at de studerende er bekymrede over eksamen.

”Mit bud er, at de studerende er nervøse for, om de igennem den almindelige undervisning har lært det, de skal, for at komme igennem eksamenerne.”

Netop derfor mener han også, at fakultetet må overveje, om de skal tilrettelægge undervisningen anderledes.

”Jeg tror ikke, at man lærer noget nyt fagligt af et intensivt kursus. Men de her kurser giver nok en opsamling eller opsummering, som vi tilsyneladende ikke er gode nok til at tage hånd om selv. Det kunne lige så godt være os, der laver intensiv, opsummerende undervisning inden eksamen” siger han.

Brug hellere pengene på café

Med det mener Per Andersen, at fakultetet skal overveje, om det kan hjælpe de studerende bedre i eksamensperioden.

”Når man læser til eksamen, falder tingene på plads, fordi man genlæser stoffet fra pensum og ser det i en ny sammenhæng, når man ved, hvad endemålet er,” siger han og fortsætter:

”Det skal vi overveje, om vi selv kan understøtte bedre. For det er vores opgave at tilbyde den undervisning, der skal til for at komme igennem sit studie, og det er vores opgave at adressere de studerendes nervøsitet over eksamen ved at samle op og give dem følelsen af, at de er godt nok klædt på til eksamen.”

I modsætning til Stephan van Rensburg glæder Per Andersen sig derfor ikke over, at de studerende sætter penge af i SU-budgettet til eksamenskurser.

”Jeg så da hellere, at de brugte pengene på en café, fordi de var fortrøstningsfulde over eksamen,” siger han.

Karaktererne skal bruges i konkurrencen på arbejdsmarkedet

Eksamensnervøsitet kan altså ifølge Per Andersen forklare efterspørgslen på eksamenskurser. Og på spørgsmålet om, hvor den nervøsitet kommer fra, peger han ligesom Stefan van Rensburg på en mere generel tendens i samfundet til at fokusere på karakterer.

Men eksamenspresset kommer ifølge Per Andersen også fra, at uddannelserne på hans fakultet er rettet mod et ofte skarpt defineret og derfor konkurrencepræget arbejdsmarked.

”Vi har nogle fag, hvor der er en opfattelse af, at karakterer er afgørende, også i konkurrencen på arbejdsmarkedet efter uddannelsen,” siger han.

Og den opfattelse har de studerende ikke helt uden grund:

”For nogle aftagere på arbejdsmarkedet, eksempelvis inden for jura og erhvervsøkonomi, er karaktererne en metode til at sammenligne de studerendes faglige niveau. Hvis vi skal gøre op med det, skal vi som uddannelsesinstitution og som aftagere blive enige om, at der er andet end karakterer, der betyder noget – og italesætte det,” siger han og understreger, at det allerede gør sig gældende blandt nogle af aftagerne af kandidater. Herunder ofte dem, der involverer sig i fakultetets arbejde med at videreudvikle uddannelserne.

Kan genkende Aspiris og prodekanens forklaringer

Præsenteret for Stephan van Rensburgs og Per Andersens bud på, at de studerendes høje ambitioner og nervøsitet over eksamen er årsager til efterspørgslen på kurserne, nikker Louise Maria Thomsen genkendende.

”De to forklaringer er ikke usandsynlige. Den almene studerende på BSS er ambitiøs, og der er et stigende pres i forbindelse med eksamener og karakterer – og at man som studerende præsterer noget. Det gælder ikke kun for os, men for studerende generelt.

Korrekturlæst af Charlotte Boel

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også