På den nyligt udgivne top 50-liste over de mest citerede forskere i medierne i 2022 var der blot tre kvinder på listen. På fakultetet Health forsøger man at bidrage til, at den statistik bliver ændret. I halvandet år har man derfor aktivt arbejdet med at sikre en bedre kønsbalance blandt forskerne på den ekspertliste, fakultetets kommunikationsafdeling sætter sammen til gavn for medierne, og som fordeler sig på emner som diabetes, genetik og infektion.

Mens der stadig er ubalance i mændenes favør på hovedparten af AU’s lister, optræder mandlige forskere 28 gange på Healths liste, mens kvindelige forskere optræder 30 gange.

Sådan så billedet dog ikke ud for halvandet år siden, og derfor satte fakultetet aktivt ind. Og balancen er nået, fordi fakultetets kommunikationsafdeling har lavet opsøgende arbejde blandt forskerne, fortæller dekan ved Health, Anne-Mette Hvas.

”Det første, vi gjorde, var at gå listerne igennem, og der faldt den skæve kønsfordeling i øjnene. Så vi kontaktede de miljøer, hvor der efterspørges eksperter, og kontaktede kvindelige profiler. Kommunikationsafdelingen har aktivt været ude at identificere dem, så vi ikke bare sidder og venter på, at de selv kontakter kommunikationsafdelingen,” siger hun.

”Det er vigtigt, man målrettet og opsøgende prøver at identificere kvinder, men også tillader, at det handler om, hvem der har ekspertviden, frem for hvilken præcis anciennitet eller ansættelse vedkommende har,” siger Anne-Mette Hvas.

Nyeste ekspertviden i fokus frem for anciennitet

Hun fortæller i den forbindelse, at fakultetet står på skuldrene af et arbejde, som Kommunikation og Presse i Universitetsledelsens Stab har løbet i gang. Her har man løsnet op for principperne for, hvem der kunne optages på de af AU’s ekspertlister, der udarbejdes fra centralt hold i forbindelse med aktuelle eller akut opståede begivenheder. Tidligere var det kun lektorer og professorer, der kunne komme på ekspertlisterne. Men nu gælder det også for eksempel ph.d.-studerende, postdocer og adjunkter, såfremt de besidder ”opdateret og relevant forskningsbaseret viden” om det konkrete emne, der er i spil.

Eksperten er stadig en mand: 3 kvinder på top-50-listen over de mest citerede forskere sidste år

Dekanen vil på samme måde ændre kriterierne på Healths egen ekspertliste, så det bliver muligt for andre end lektorer og professorer at komme på listen. I øjeblikket er de 58 forskere på listen nemlig udelukkende lektorer og professorer. Da Health besluttede sig for at skabe en lige kønsbalance på listen, var det altså stadig ud fra de gamle kriterier om, at det skulle være professorer og lektorer.

”Det med at fokusere på anciennitet hører en anden tid til, og efter min mening kan det kun gå for langsomt at skifte fokus fra udelukkende at handle om anciennitet til at fokusere på den nyeste ekspertviden,” siger Anne-Mette Hvas.

Hvornår er der balance?

Men spørgsmålet er, om Health på den nuværende ekspertliste bestående af udelukkende lektorer og professorer nu er tippet i kvindernes favør. For den lige kønsbalance, som nu er 50/50, hvis man ser på antallet af kvinder og mænd på listen, afspejler ikke kønssammensætningen på lektor- og professorniveau på instituttet.

Kigger man på kønsfordelingen på Health, der blev opgjort i 2021, er 166 professorer mænd, mens 54 var kvinder. 207 af lektorerne er kvinder, mens 273 lektorer er mænd.

Går man derimod til ph.d.-niveau, er 240 af de ph.d.-studerende på Health i 2021 kvinder, mens 140 ph.d.-studerende er mænd. 

Selv om balancen på Healths aktuelle liste set i det lys for nuværende er skæv, fordi der kun er lektorer og professorer på listen, og der er ansat langt flere mænd end kvinder på lektor- og professorniveau, er det et bevidst valg, fortæller Anne-Mette Hvas.

Vi ville skabe en lige kønsbalance, på trods af at der ikke er kønsbalance i stillingerne blandt lektorer og professorer

”Der er en større andel kvindelige professorer og lektorer på ekspertlisten nu, hvis man ser på antallet af kvindelige og mandlige lektorer og professorer på Health, men det er et valg, vi har truffet. Vi ville skabe en lige kønsbalance, på trods af at der ikke er kønsbalance i stillingerne blandt lektorer og professorer,” siger hun.

Dekan: Kvinder er ikke mere usikre end mænd

Da kønsforsker på AU, Christina Fiig, tog et kig på top 50-listen med blot tre kvinder på, kaldte hun den blandt andet for et ”spejl til kvinderne”. Ifølge kønsforskeren er det værd at tage en diskussion om, hvorvidt nogle kvindelige forskere holder sig tilbage, for eksempel fordi de frygter chikane på sociale medier.

Anne-Mette Hvas mener dog ikke, det er en faktor blandt de kvindelige forskere på Health.

”Jeg tror, nogle forskere – og det gælder både kvinder og mænd – kan holde sig tilbage, fordi de kan være betænkelige ved det, der kan komme bagefter. Jeg mener ikke, kvinder er mere usikre i det. Vi har ikke dokumentation for, at det skulle være kønsbetinget,” siger Anne-Mette Hvas.

Dekan: Vi kunne godt ønske os, at medierne bruger ekspertlisterne mere

Health er endnu ikke klar over, om ekspertlisten med lige mange mænd og kvinder også er smittet af på mediernes brug af eksperterne. Det er noget, fakultetet vil undersøge, forklarer Anne-Mette Hvas.

”Vi har ikke evalueret på brugen af vores ekspertlister, men det er noget, vi vil gøre.”

”Den del kan vi ikke styre, men vores oplevelse er, at journalister tit kontakter de samme, og så bliver det ved med at køre i ring. Vi kunne godt ønske os, at de brugte ekspertlisterne lidt mere eller kontaktede vores egne pressefolk, som kan lede dem til de forskere, der ved noget om et emne. Jeg har selv oplevet det inden for mit fagfelt, at journalister, jeg havde snakket med, ringede med noget uden for mit felt, fordi vi allerede havde haft kontakt. Der er det bare vigtigt, man er skarp på at sige: Det er ikke mig, det er en anden. Men der kunne jeg også ønske mig, at medierne brugte noget energi på at finde den rigtige,” siger dekanen.

Korrekturlæst af Charlotte Boel.