Omnibus prik

Eksperten er stadig en mand: Kun 3 kvinder på top 50-listen over de mest citerede forskere sidste år

Igen er der ganske få kvinder på listen over de mest citerede forskere i medierne. Forklaringen findes i strukturer og journalistiske rutiner, vurderer kønsforsker, som overhovedet ikke er overrasket over listen. Blandt AU's pressemedarbejdere fokuserer man på at gøre flere kvindelige forskere tilgængelige for medierne.

Foto: Lise Balsby/AU Kommunikation (Arkiv)

På den nye liste over de 50 mest citerede forskere i medierne i 2022 er det svært at få øje på de kvindelige forskere. Der er nemlig kun tre af dem på listen. Og man skal helt ned til nummer 23, før man møder den første: Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi ved Roskilde Universitet. Nummer 41 er Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign ved KU, og nummer 48 er Christine Nissen, der forsker i international politik og sikkerhed ved DIIS – Dansk Institut for Internationale Studier.

Det er dog ikke overraskende, at der er så få kvinder på listen, fortæller Christina Fiig, der er lektor i køn og europæisk politik på Europastudier ved Institut for Kultur og Samfund på AU.

”Det er ekstremt få kvinder. Men det er ikke væsentligt anderledes end det billede, man kunne forestille sig, så det er ikke en overraskelse for mig. Hvis man ser lidt bredere på mediernes kildebrug, ville en større procentdel nok være kvinder. Men her fokuserer man på forskere – og så spiller det jo også ind, at der er få kvindelige professorer,” siger Christina Fiig.

Listen over landets 50 mest citerede eksperter i 2022 er lavet af Infomedia (Danmarks største artikelarkiv) for DM Akademikerbladet.

Listen er baseret på en søgning i Infomedias database og omfatter kilder på web, print, radio og tv. Dette års liste er i modsætning til tidligere år renset for personer, der er ansat i statslige styrelser, tænketanke og lignende.

Se her, hvordan listen så ud i 2020 og 2021.

Læs også: 9 AU-forskere er blandt landets mest citerede eksperter i 2022

Kilde: DM Akademikerbladet og Infomedia

Flest mænd i toppen

Ved udgangen af 2018 var der 3.718 kvinder blandt universiteternes 11.177 forskere i stillinger på professor-, lektor- og adjunktniveau, viser den seneste analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det svarer til 34 procent. Kvinderne udgjorde dengang 23 procent af professorerne.

I 2021 lå 6 kvindelige forskere i top 50, mens det gjorde sig gældende for 7 kvinder i 2020. Ingen af årene var der kvindelige AU-forskere blandt de 50 mest citerede forskere. Med til historien hører, at listen i 2022 er renset for personer, der er ansat i statslige styrelser og tænketanke. Dermed har personer som Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut og Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen, der har været på listen de seneste år, ikke haft mulighed for at komme med på den nye liste.

9 AU-forskere er blandt landets mest citerede eksperter i 2022

Medierne er et billede på samfundet

Blandt mulige årsager til, at der er færre kvindelige end mandlige forskere i medierne, ser Christina Fiig både på journalistikkens arbejdsmetoder og det strukturelle i samfundet. Skævheder i samfundet præger journalistikken, forklarer hun.

”Medierne bliver et billede på samfundet og samfundsmæssige uligheder. Det gælder samfundet generelt, men det er akademia og universiteter også et eksempel på. Listen afspejler nok forskereliten, og her er der flere mænd end kvinder,” siger Christina Fiig.

I den journalistiske arbejdsmetode må man ifølge kønsforskeren holde sig for øje, at journalister i høj grad bruger de samme kilder. Man kan kalde det for rutinejournalistik.

”Journalister har et netværk, de ringer til. Det er solide og anvendelige kilder, der gerne vil stille op. Og derfor bliver det lidt Tordenskjolds soldater,” siger Christina Fiig.  

Vil kvindelige forskere stille op?

Christina Fiig har desuden en fornemmelse af, at nogle kvindelige forskere holder sig tilbage i den offentlige samtale af frygt for den chikane, de kan blive mødt med.

”Listen er også et spejl til kvinderne. Det er et spørgsmål om, hvorvidt kvinder vil stille op. Det er en diskussion, der er værd at tage. Vi ved, det kan være hårdt at være kvinde på sociale medier, hvor der kan være hård chikane af kvinder,” siger hun.

Strukturel kønsubalance og journalistiske metoder er tunge områder at ændre på, erkender Christina Fiig. Men debatten er vigtig at tage.

”En stigende andel kvindelige professorer vil over tid ændre dette billede. Der er ikke noget, der er mejslet i sten, men det er ikke en særligt presserende diskussion i Danmark, som det er i de andre nordiske lande,” siger hun.

”Vores demokratiske samtale bliver bedre, hvis den er bredere repræsenteret. Så det er relevant at diskutere. Det har en værdi i en demokratisk debat, at den bliver kvalificeret med data, viden og analyser, der bygger på videnskabeligt arbejde, og derfor ville det være hensigtsmæssigt, at der var en større bredde,” siger Christina Fiig.

AU's eksperlister er domineret af mænd

At kønsbalancen blandt de forskere, der optræder i medierne, er skæv, har man også noteret sig på AU. Blandt andet på den baggrund har universitetet det seneste halvandet år haft særligt fokus på kønsbalancen i sine ekspertlister. Det forklarer Henriette Stevnhøj, der er presserådgiver på AU i Universitetsledelsens Stab og specifikt arbejder med ekspertlisterne.

Hvert fakultet på AU har sine egne principper for, hvordan ekspertlisterne skal skrues sammen. Principperne er grundlæggende båret af, at det skal være forskere fra den øverste hylde – lektorer, professorer og opefter – og det har ifølge Henriette Stevnhøj betydet, at mange af listerne er mandsdomineret.

Fakulteternes egne principper ligger stadig fast, men AU arbejder nu med andre principper i sine ad hoc-lister, der sættes sammen på tværs af universitetet. Det er de lister, der løbende bliver lavet, når emner er oppe i tiden. Det kan være krigen i Ukraine eller VM i Qatar.

”Her har vi besluttet at have nogle andre principper. Det er stadigvæk de mest relevante forskere, men vi har slækket på princippet om, at forskerne skal være lektorer og professorer, og åbnet for, at det kan være ph.d.er, postdocer og adjunkter. For eksempel fandt vi ud af, at et par adjunkter sad med relevant viden om Ukraine og Rusland. Det har betydet, vi har fået flere kvindelige forskere ind på listerne,” siger Henriette Stevnhøj.

For nylig har AU oprettet en liste med eksperter på PFAS, der fylder en del i medierne, efter at det sundhedsskadelige stof er blevet fundet i økologiske æg.

”Når jeg efterspørger eksperter til listen, starter jeg i et hjørne, hvor jeg ved, der sidder en forsker med det. Så spørger jeg forskeren: Vil du lige kigge rundt og se, om der sidder en anden forsker, der er relevant i denne sammenhæng? Og hvis jeg kan se, at listen er skæv på kønsbalancen, så efterspørger jeg det underrepræsenterede køn, som oftest er en kvinde,” siger Henriette Stevnhøj, der understreger, at det bærende princip fortsat er, at eksperten er relevant.

Presserådgiver: Én kvinde mere er mange procents forbedring

Tiltaget ændrer dog ikke på, at der fortsat er en overvægt af mænd på mange AU-lister, erkender Henriette Stevnhøj.

”Hvis du går listerne kritisk igennem, vil du se, at der er et påfaldende fravær af kvindelige forskere. Men det er de små skridt, vi tager. Én kvinde mere er mange procents forbedring,” siger hun.

Kan I gøre mere for at støtte de kvindelige forskere?

”Det er vores indtryk, at kvinder føler, de skal være klædt på til fingerspidserne, før de vover at gå ind i et interview. Jeg og mine kolleger er aldrig længere væk end et telefonopkald, og man kan altid få hjælp, hvis man skal i TV Avisen, radioen eller andet. Men vi skal gøre det mere systematiseret, og vi barsler med idéen om kurser om, hvordan man gør (som forsker i medierne, red.),” siger Henriette Stevnhøj.

Et andet punkt, som Henriette Stevnhøj er opmærksom på, er – ligesom Christina Fiig nævnte – at det som kvinde kan være hårdt at gå ind i den offentlige samtale.

”Vi har en opgave som universitet i at finde ud af, hvordan vi bedst kan støtte vores forskere, hvis de er skeptiske over for at gå i medierne."

”Jeg hører fra yngre kvindelige forskere, at de kan have et forbehold for at gå i medierne, fordi de simpelthen ikke gider det, der kan komme i kølvandet – her tænker jeg specifikt på kommentarsporene på sociale medier, som medierne ikke har styr på. Det kan vi godt forstå, og vi kan jo ikke forhindre det herfra. Men vi kan hjælpe dem ved at samle data, vurdere, om det er sager, som juristerne skal involveres i, og ellers give moralsk opbakning," siger hun. 

Korrekturlæst af Charlotte Boel.