Medicinstuderende rammes af besparelser
Institut for Klinisk Medicin står over for at skulle fyre 9-12 medarbejdere, og de studerende bliver også ramt af besparelserne. Allerede i år inddrager instituttet ti stipendier til forskningsår til medicinstuderende. Godtgørelsen til husleje og transport under klinikophold har også været til diskussion.
”Det er et rigtigt ærgerligt sted at spare, for fagligt set er forskningsårene vigtige for udviklingen af forskertalenter, og de danner også rekrutteringsgrundlag for ph.d.-stipendiater.”
Sådan lyder det fra institutleder på Institut for Klinisk Medicin, Kristjar Skajaa, om beslutningen om at spare ti stipendier til forskningsårsstuderende væk allerede i år.
At det alligevel er kommet på tale, skyldes, at instituttet står over for en stor sparerunde som følge af et underskud på 21 millioner kroner i 2015. I den forbindelse står 9-12 medarbejdere til at miste deres job i denne uge.
LÆS OGSÅ: Fyringsrunde på Institut for Klinisk Medicin i denne uge
”At skære ti stipendier væk giver dels en direkte besparelse, dels lægger det et låg på antallet af forskningsårsstuderende. Det sidste bidrager til at nedbringe den samlede studietid på kandidatstudiet, hvilket har betydning i forhold til at undgå en fremdriftsbøde,” fortæller Kristjar Skajaa.
En skam at skære stipendier til forskningsår væk
Beslutningen er en stor skam, mener Vibeke Bjerg Hansteen fra de medicinstuderendes studenterpolitiske organ, Medicinerrådet:
”Det er rigtigt ærgerligt at skære universitetets stipendier væk, fordi de sikrer, at studerende ikke kun søger mod forskningsområder med mange eksterne midler. Man kan godt klare sig og blive læge uden et forskningsår, men som færdiguddannet læge kræver de mange specialer, at du forsker ved siden af din kliniske praksis. Forskningsåret er i den forbindelse med til at dygtiggøre den studerende, og du lærer forskningsmiljøet at kende på en måde, du ellers ikke lærer på studiet.”
Medicinstudiet er tæt pakket med teoretisk lære. I løbet af uddannelsen lærer de studerende at læse og bruge forskningen, men de får ifølge Vibeke Bjerg Hansteen ikke megen træning i selv at forske.
”Med forskningsåret lærer du at planlægge et forskningsprojekt, og du oplever, hvordan det er at udføre forskning. Til konferencer får du trænet dine præsentationsevner, og du opbygger netværk og får kontakt med andre forskere på tværs af landegrænser,” forklarer Vibeke Bjerg Hansteen, der læser medicin på 10. semester og selv havde meget glæde af sit forskningsår, der dog blev betalt med eksterne midler.
Håber på økonomisk håndsrækning fra dekan eller rektor
Steffen Junker, der er fællestillidsrepræsentant for magistrene på Health, er også ærgerlig over, at instituttet er nødt til at skære i antallet af forskningsstipendiater til studerende, og han håber, at enten rektor eller dekan på Health, Allan Flyvbjerg, her vil træde til med en økonomisk håndsrækning.
”Jeg håber, de vil indse, at vi ikke har råd til at miste den mulighed. Brugen af stipendier er en vigtig måde at rekruttere nye talenter på, for vi kan se, at mange af de medicinstuderende, der tager et forskningsår, senere fortsætter i en stærkt forskningsbaseret karriere.”
Godtgørelse til studerende også i spil
På et ekstraordinært møde i det lokale samarbejdsudvalg (LSU) i maj diskuterede institutledelsen mulige afværgeforanstaltninger og alternative spareforslag med medarbejderrepræsentanterne. Og her blev det fra medarbejderside foreslået også at skære i transport- og huslejegodtgørelsen til medicinstuderende, der er på klinikophold. En besparelse på i omegnen af tre millioner kroner.
Kristjar Skajaa har dog valgt at se bort fra sparemuligheden, som han mener vil skabe en konflikt mellem de studerende.
”Det vil skabe ulige vilkår for de studerende, fordi de studerende, der skal på klinikophold i Aarhus, stilles bedre økonomisk end dem, der skal på klinikophold længere ude i periferien og derfor skal bruge flere penge på transport og eller husleje,” siger han.
LÆS OGSÅ: 12 til 15 medarbejdere står til at miste deres job på Institut for Klinisk Medicin
Men selvom idéen er taget af bordet for nuværende, er den ikke helt lagt på hylden.
”Det er en mulighed, jeg har i baghovedet, hvis der igen skal skaffes besparelser,” siger Kristjar Skajaa.
Vibeke Bjerg Hansteen mener, det vil forringe uddannelsen markant, hvis instituttet på et tidspunkt beslutter sig for at fjerne godtgørelsen til transport og overnatningsmulighed.
”Det vil gøre det virkelig svært for de studerende, der ikke er i Aarhus, at gennemføre et klinikophold. Dem, der skal hele vejen til Holstebro, vil ikke kunne nå at møde til tiden, når de skal frem og tilbage fra Aarhus. Det er minimum halvdelen af alle semestrene fra 7. til 12. semester, man som studerende bruger på at være i klinik. Derfor har transportrefusion en stor betydning for de studerende, der pendler eller er udstationeret.”