Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har i dag i en mail til Omnibus svaret klart "ja" til, at ministeren står ved rammeaftalen mellem universitetet og ministeriet, som løber til og med 2020.

At det er værd at få slået fast skyldes, at ministeren i dag har meddelt, at han fremover vil sende samtlige myndighedsopgaver, som universitetsforskere løser for ministeriet, ud i åben konkurrence. 

Også forskere fra udenlandske universiteter skal kunne byde på opgaverne - dog skal et dansk universitet være bevillingshaver. Ministeriet vil på baggrund af de forskningsbaserede opgaver, som det sender i udbud i år, evaluere den valgte model for konkurrenceudsættelse med henblik på, at også udenlandske forskere skal kunne søge danske forskningsmidler i de kommende runder.

Stor betydning for forskere på AU

Ministerens beslutning har stor betydning for de forskere på Aarhus Universitet, der leverer forskning og rådgivning på miljø- og fødevareområdet. Forskerne har gennem de seneste ti år været sikret et økonomisk fundament med de fireårige rammeaftaler; et fundament, der har betydet, at forskerne har været i stand til at hente eksterne midler for omkring 600 millioner kroner om året til universitetet. Sammenlagt betyder det forskningsbaseret myndighedsbetjening for over en milliard kroner om året.

Omnibus har forsøgt at få et interview med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, da vi gerne ville have ministeren til at uddybe de holdninger, som han giver udtryk for i den pressemeddelelse, han har sendt ud i dag i forbindelse med sin beslutning.

Ministeren har dog ikke haft tid til at lade sig interviewe. Han har til gengæld svaret på nogle spørgsmål per mail. Esben Lunde Larsens svar er dog blot et opkog af pressemeddelelsen:

Hvad er baggrunden for din beslutning (ud over at det står i regeringsgrundlaget)?

"Jeg har besluttet at konkurrenceudsætte den forskningsbaserede myndighedsbetjening på miljø- og fødevareområdet, for jeg mener, at vi har en forpligtelse til at sikre, at vi får mest muligt for pengene. Når vi bruger over 730 mio. kr. årligt af borgernes skattekroner, skal vi have det fulde udbytte af vores massive investering."

Hvad forventer du at få ud af at sende forskningsbaserede myndighedsopgaver i udbud?

"Det er kvaliteten af forskningen og rådgivningen, der er afgørende for, hvem der får opgaven, ikke hvorfra forskningen kommer. Derfor åbner vi samtidig op for, at udenlandske universiteter kan byde ind i samarbejde med et dansk universitet. Målet er at sikre den bedste rådgivning, uanset hvor den kommer fra. Jeg er sikker på, at de danske miljøer er klar til at tage konkurrencen op, helt som når de konkurrerer om internationale forskningsbevillinger i EU-regi."

Hvilket belæg har du for at det vil skabe merværdi for samfundet?

"For mig handler det om, at vi skylder danskerne at bruge deres skattekroner med omhu og sikre os, at vi får den bedst tænkelige forskning for pengene fra de stærkeste forskningsmiljøer."

Hvad er argumentet for at lade udenlandske universiteter byde ind i konkurrencen om danske forskningsmidler?

"Danske universiteter bedriver forskning i verdensklasse, men forskning kender ikke grænser. Derfor åbner vi samtidig op for, at udenlandske universiteter kan byde ind i samarbejde med et dansk universitet. Udenlandske universiteter kan, hvis man vælger det i konsortiet, være faglig lead i forhold til metodevalg mv., men får kun mulighed for at byde i samarbejde med et dansk universitet som bevillingshaver."

Hvordan vil du sikre fair rammer for alle, som ønsker at byde på forskningsbaserede opgaver?

"Alle danske universiteter, herunder de nuværende bevillingshavere, kan frit byde enten alene eller i konsortium med andre danske og udenlandske universiteter. Vi opfordrer alle universiteter til at give deres bedste bud på en kvalificeret og robust rådgivning."