Minister på samråd: Det er stærkt bekymrende, når forskere modtager hadbeskeder og trusler

Onsdag var uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen (S), kaldt i samråd for at svare på, hvad han vil gøre for at sikre, at flere forskere ytrer sig i den offentlige debat. Det var ministerens første møde med udvalget.

Uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen, var onsdag i samråd for at svare på spørgsmål fra udvalget for uddannelse og forskning. Foto: Folketinget

I går var første gang Jesper Petersen deltog i et møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget i hans nye rolle som uddannelses- og forskningsminister. Mere præcist var det et samråd, som Enhedslisten daværende forskningsordfører, Pernille Skipper, havde indkaldt til i juni.

I mellemtiden har Victoria Velasquez (EL) overtaget ordførerskabet fra Pernille Skipper, og hun ville gerne vide, hvad ministeren vil gøre for at styrke forskeres ytringsfrihed, og at flere forskere ytrer sig i den offentlige debat. Hendes spørgsmål havde baggrund i debatten om fri forskning og den kritik, der i løbet af foråret og sommeren ramte blandt andet køns- og migrationsstudier og en undersøgelse ligeledes fra i sommers, der viste, at en tredjedel af alle ph.d.-studerende afholder sig fra at ytre sig i den offentlige debat

Lidt over tre uger efter Jesper Petersen overtog ministerposten fra Ane Halsboe-Jørgensen (S), kunne han så forsætte debatten på samrådet i går. Her fastslog han, at spredning af viden til samfundet er en af universiteternes og forskernes vigtigste opgaver, og at det desværre for nogle forskeres vedkommende afføder negative reaktioner på især sociale medier.

”Det er stærkt bekymrende, når forskere modtager hadbeskeder og trusler. Det er uacceptabelt og noget, jeg tager meget alvorligt som minister,” sagde Jesper Petersen.

Derudover nævnte han, at han gerne vil drøfte, hvordan man klæder især unge forskere på til at håndtere den offentlige debat.

”Det er selvfølgelig meget uhensigtsmæssigt, hvis forskerne trækker sig fra den offentlige samtale af frygt for negative reaktioner blandt andet på de sociale medier. Jeg vil gerne tage en dialog med universiteterne om, hvordan vi håndterer den problemstilling,” sagde ministeren.

Vi skal kunne diskutere faglig og teoretisk ensretning

Under samrådet faldt debatten også på den såkaldte vedtagelsestekst fremlagt i maj af Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF). I vedtagelsesteksten, der blev underskrevet af Socialdemokratiet og en række andre partier, står der blandt andet, at der ikke må ”forekomme ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.” Under den efterfølgende debat kritiserede Henrik Dahl navngivne forskere fra Folketingets talerstol.

LÆS OGSÅ: Arts-dekan vil have bugt med kritikernes ’hit'n'run’-manøvre og inviterer alle interesserede til dialog

På samrådet lagde ministeren sig ikke overraskende i samme spor som sin forgænger og nævnte, at vedtagelsesteksten ganske udmærket fastslår, hvordan universiteternes selvregulering foregår.

 "Og det er uden, politikere ender med at være dommere over, hvad der er valid og gyldig forskning," sagde ministeren. 

Samtidig fastslog, at han ingen fra Socialdemokratiet kritiserede navngivne personer fra talerstolen. 

”Der skal ikke være tvivl om, at forskere skal kunne forske frit og formidle deres forskning, og vi skal som politikere ikke gøre os til dommere over enkelte forskningsfelter og videnskabelige metoder. Jeg mener ikke, at der grundlag for at hænge enkelte forskere ud med navns nævnelse," sagde ministeren og fortsatte:

"Når det er sagt, så mener jeg også, at vi er nødt til at kunne have en generel diskussion om forskningen og de tendenser til faglige og teoretiske ensretninger, der er blevet peget på både i udlandet og herhjemme."

Du kan se hele samrådet på Folketingets hjemmeside her.