Minister til studerende: Forhold jer til virkeligheden!

Esben Lunde Larsen (V) har kun haft nøglen til Uddannelses- og Forskningsministeriet på Slotsholmsgade 10 i godt 100 dage. Men der skal nok være nogen i universitetsverdenen, der i deres stille sind har ønsket, at han ville smække sig ude, om ikke andet så for en stund.

Ministeren skabte debat, da han kort efter sin tiltrædelse fortalte til Jyllands-Posten, at han ser sig selv som et kristent menneske, der tror på, at der står en skabende Gud bag Jorden og menneskets tilblivelse. Det affødte en diskussion om, hvorvidt en forskningsminister må tro på, at Gud skabte verden? Det var ikke alle, som mente det.

I slutningen af august langede Esben Lunde Larsen ud efter de studerende, der ikke læser på fuld tid og møder uforberedte op til undervisning: ”Det er ikke Paradise Hotel, I tjekker ind på,” lød det fra ministeren på Facebook.

Umiddelbart efter sagde ministeren i Politiken: »Der er ingen, der skal bilde mig ind, at de institutioner, der i dag er kornfede, ikke også kan stramme op« i forbindelse med annonceringen af grønthøsterbesparelser på 2 procent om året på landets universiteter.

LÆS OGSÅ:  Hvor sidder det overflødige fedt?

Og bare en måned senere var ministeren igen ude og kradse penge ind fra uddannelses- og forskningssektoren, da regeringen i sit finanslovsforslag barberede 1,4 milliarder kroner af forskningsbudgettet.

LÆS OGSÅ:  Esben Lunde Larsen: Hvem skal have pengene – fru Hansen eller forskningen?

Nå ja, så var han også lige et smut i Kasakhstan for at sende den første dansker ud i rummet.

»Det har været fantastiske 100 dage, som har givet en masse berøring med sektoren. Og hvor jeg har fået mulighed for at highlighte noget af det, jeg synes er virkelig vigtigt, når det gælder uddannelses- og forskningsområdet,« siger Esben Lunde Larsen, da Omnibus møder ham over en kop kaffe på ministerkontoret.

Esben Lunde Larsen er cand.theol. fra Københavns Universitet og har en ph.d.-grad i Grundtvigs frihedsbegreb, hvilket gør ham til den hidtil højest uddannede uddannelses- og forskningsminister i Danmark.

Han har siden 2012 været Venstres uddannelses- og forskningsordfører og er da også svært tilfreds med at være blevet minister for området.

»Det er et kæmpe privilegium at få lov til at arbejde med uddannelse og forskning, når man interesserer sig så meget for det.«

Vi justerer, men målet om fremdrift består

En af de sager, Esben Lunde Larsen har arvet fra sin forgænger, er den udskældte fremdriftsreform. Her har studerende og rektorer på landets universiteter stået på samme side og har opfordret ministeren til at lempe reformen – eller helt at droppe den.

Esben Lunde Larsen har længe sagt, at han var klar til at justere reformen. I begyndelsen af oktober indledte han forhandlinger med de øvrige politiske partier, der vil være med i en politisk aftale om at ændre den.

»Jeg håber, vi kan lave en aftale inden for kort tid, så den kan træde i kraft efter sommerferien næste år.«

Nogen håndfast melding om, hvori justeringerne kommer til at bestå, vil han ikke give endnu.

»Jeg er villig til at fjerne alt det, der skal til, så længe universiteterne garanterer den fremdrift, der skal nås i 2020.«

Bliv så færdige!

Målet om fremdrift vil Esben Lunde Larsen altså ikke pille ved. Og netop det at blive færdig på normeret tid ligger ministeren meget på sinde.

»Det vil jeg MEGET gerne tale om,« siger han og læner sig frem i stolen.

»Man skal blive så dygtig, man kan på den tid, der er afmålt til det. Man skal ikke tage ti måneder om at skrive et speciale. Et speciale skriver man på seks måneder. Kunne det blive bedre, hvis man skrev det på ti måneder? Ja, det kunne det måske godt. Men det er ikke meningen. Meningen er, at man med de kompetencer, man har, skal levere et speciale til det niveau, man kan, på seks måneder. Akkurat som det at tage en kandidatuddannelse tager fem år.«

Forhold jer til virkeligheden!

Esben Lunde Larsen understreger i den forbindelse, at han tager det meget alvorligt, at mange studerende giver udtryk for, at de føler sig pressede og stressede.

»Men det kunne jo godt være – og det siger jeg med meget stor empati – at man pålægger sig mere, end godt er, hvis man altid tænker, at man skal levere meget mere end det, der er rammen i ens studium.«

Noget af det, der kan give anledning til stress, er jo, når man ikke føler, man har tid nok til og mulighed for at udfolde sit potentiale …

Ministeren afbryder:

»Det er jo lige det, der er kernen! Hvis jeg havde 48 timer til rådighed, kunne jeg gå meget mere i dybden med alle sagerne på mit ministerområde. Men jeg har kun 24 timer, så jeg må afmåle min tid. Derfor er min dybtfølte appel til de studerende, at de forholder sig til virkeligheden også i deres studium.«

Men den virkelighed, du taler om, er jo en virkelighed, som I politikere har sat rammerne for. Den kunne jo se anderledes ud.

»Ja, vi er valgt af folket til at sætte en ramme for virkeligheden, og vi har sagt, at virkeligheden for vores studerende er fem års studium.«

At nogen kan finde de politiske rammer bagstræberiske eller rigide, tager ministeren helt køligt.

»Det kan man have en politisk holdning til eller ej. Men man martrer sig selv som studerende, hvis man ikke afstemmer sine forventninger til sig selv med det, der er virkelighedens ramme.«

Hvad venter der forude?

Selvom ministeren har lagt hårdt – nogen vil mene for hårdt – fra start, er han ikke udtømt for ambitioner og visioner for uddannelses- og forskningssektoren. Adspurgt om, hvilke tre aftryk han gerne vil sætte i sin tid som minister, siger Esben Lunde Larsen:

LÆS OGSÅ: Hvad får vi for milliarderne? – Dansk forskning skal under lup

»Jeg vil gerne sikre en uddannelsesdækning af høj kvalitet over hele landet. Jeg vil gerne sikre større samfundssind og selvansvar hos vores studerende, hvilket for mig indebærer mindre frafald i vores uddannelser. Og så vil jeg gerne sikre, at danske uddannelsesinstitutioner og danske forskere er anerkendte ikke bare i Danmark, men i verden, for deres evne til at omsætte uddannelse og forskning til gavn for både de studerende og det samfund, de lever i.«

Så ved vi da lidt om, hvad der er i vente …