Ocke Bohn er tysker og har boet i Danmark i 23 år. Men han kan stadig ikke høre forskel på ’OB’ og ’ÅB’, ’hun’ og ’hund’ eller ’mor’ og ’mord’. Og det mener han aldrig, at han vil komme til. 

Sprogforskeren klarer sig ved at lytte efter konteksten:

”Så hvis du fortæller om din familie, er det nok ’mor’, du mener. Og hvis du fortæller om noget forfærdeligt, så er det nok ’mord’,” siger Ocke Bohn.

Når han formentlig altid vil skulle gætte sig til, om det handler om ’mor’ eller ’mord’, skyldes det, at vi allerede som børn lærer, hvornår det er vigtigt at skelne imellem vokallydene. Og som tysksproget har Ocke Bohn altså indlært, at der ingen forskel er på lyden af ’ÅB’ og ’OB’. 

Det har fodboldfans på hans vej i øvrigt ikke været særligt forstående overfor. Men det er altså ét fedt for hans tyske ører.

Arabisktalende kan have svært ved dansk

Det danske sprogs mange vokallyde må tage det meste af skylden for, at det kan være svært at lære dansk. For sproget har mindst 24 forskellige vokallyde. Til sammenligning har arabisk tre.

Og ikke nok med, at vi har mange flere vokallyde, man skal skelne mellem. De er tilmed ret enslydende. Faktisk så ens, at sprogforskerne ikke kan enes om, hvor mange der er.

”Spørger du 10 lingvister (sprogforskere, red.), får du 20 forskellige svar. Mit bedste bud er, at der er 24,” siger professor Ocke Bohn.

Held og lykke med de 46 kliklyde

Tyskere som Ocke Bohn har noget nemmere ved de danske vokallyde, fordi tyskere trods alt er vant til at skelne mellem 14 vokallyde, og Ocke Bohn kunne også allerede efter et par uger i Danmark læse en del på dansk.

Til gengæld er der andre udfordringer såsom forskellen i stødet mellem ’hund’ og ’hun’.

”Jeg ved ikke engang, om jeg bruger stødene på dansk. Da jeg kom til Danmark og fik sprogundervisning, sagde min underviser til mig, at jeg bare skulle droppe det. For det er næsten umuligt at lære, og mange danskere bruger det heller ikke,” siger Ocke Bohn og henviser til, at både sønderjyder og sydfynboer også springer dem over. 

Der er svære og nemme ting på alle sprog.

”For selvom du for eksempel kun skal skelne mellem fem vokallyde på spansk, er det til gengæld svært at bøje verberne.”

Af samme grund abonnerer Ocke Bohn ikke på idéen om, at man kan rangordne sprogenes sværhedsgrad, for det afhænger af ens sproglige udgangspunkt. Han fremhæver dog alligevel sproget ’!Xun’ fra Botswana, fordi det er så anderledes fra andre sprog, og man skal lægge sig i selen for at lære dets 46 forskellige kliklyde. 

”Men alle sprog kan læres. Ellers var de uddøde,” siger han.

Mor og far med hver deres sprog 

Ocke Bohns dybe fascination af sprog har rod i barndomshjemmet i Kiel. Selvom faderen og moderen var opvokset på de nordtyske øer Sild og Før og begge talte minoritetssproget frisisk, talte de med så forskellige dialekter, at det voldte besvær at forstå hinanden. Derfor blev der talt tysk i hjemmet i Kiel.

Sproget vækker også minder om hans første forelskelse:

”Hun var en norsk pige – jeg vil ikke sige nordmand, for hun var jo ikke nogen mand,” siger han og fortsætter:

”Jeg var 16 år. Hun var lidt ældre end mig og på besøg hos min familie. Jeg har det stadig sådan i dag, at hvis jeg hører nogen tale norsk – eller bare engelsk med norsk accent – banker mit hjerte,” siger han og gestikulerer hjertebanken for sit bryst.

Sådan ser det ud i lydstudie, hvor Ocke Bohn arbejder med børns sprog.

Du bliver aldrig for gammel

Ocke Bohns forskning har ledt ham fra Kiel til Californien, Canada, Australien, Alabama, Georgia og New York. Og selvfølgelig til AU, hvor han har været professor i 23 år.  

Hans største opdagelser har kredset sig om, hvor overvældende meget spædbørn forstår sprogligt samt et opgør med en gammel sprogmyte: Ocke Bohns forskning er trøstende og viser, at der ikke findes et kritisk vindue for, hvor sent i livet det giver mening at svinge forbi en sprogskole.

”Det er aldrig umuligt at lære et nyt sprog, for der findes ikke noget kritisk vindue. Det passer ganske enkelt ikke,” siger han.

Flere andre sprogforskere hævder, at ens evne til at lære sprog udløber ret tidligt i livet. Men Ocke Bohn finder deres forskning fejlagtig:

”I de fleste tilfælde kan man vise det modsatte af deres resultater. For de har været unfair i deres undersøgelser, fordi de ældre testpersoner ikke har fået realistiske chancer for at lære det,” siger han og eksemplificerer, at en ung person, der kommer til et nyt land og bor sammen med nogle, der taler det nye sprog, selvfølgelig vil lære sproget hurtigere end en ældre, der bor sammen med sin familie fra hjemlandet.

Han understreger dog, at selvom der ikke er en udløbsdato på ens evne til at lære sprog, så bliver det sværere med alderen, fordi man som ældre allerede har fyldt meget på sit ’sprogkort’, som han kalder det. Der skal altså være plads til det næste sprog.

Så kan man måske fristes til at tro, at det er meget nemmere at lære et nyt sprog, hvis man kun kan få i forvejen, og kortet er dermed langt fra fyldt. Men det er mere nuanceret end som så. For man ved også, at det er nemmere at lære et nyt sprog, når man kan flere i forvejen. 

Hvordan det helt præcist hænger sammen, er stadig lidt af et mysterium.

Bollerwagen eller bollervogn?

I det private har sproget også spillet Ocke Bohn og hans familie et puds engang imellem. For selvom mange tyske og danske ord ligner hinanden, skal man passe på:

”Som da vi lige var flyttet til Danmark, og min kone kom gående med børnene i en trækvogn. En nabo kom forbi og roste, at den var da flot. Min kone takkede: ’Ja, det er vores bollervogn’.”

Det var naboerne noget overraskede over at høre. Hans kone havde ganske enkelt oversat det tyske ord for trækvogn, Bollerwagen, til dansk. Men den går ikke. 

Ligesom det også skabte lidt forvirring, da hun efter sigende havde fortalt, at der havde været en slange i banken – altså en tysk Schlange, der betyder kø på dansk.

Som Ocke Bohn siger: Sprog kræver arbejde.

”Du bliver aldrig færdig med at lære et sprog, og du lærer som dansker sikkert også stadig nye ord hver dag.”