Nu rettes #MeToo-spottet mod sexisme på danske universiteter

689 forskere på landets universiteter har skrevet under på, at de har oplevet eller bevidnet seksuelt krænkende adfærd i akademia. Lektor Mie Plotnikof fra DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet er en af initiativtagerne til underskriftsindsamlingen. Hun fortæller her om formålet med initiativet og om, hvad hun håber der kommer ud af det.

Mie Plotnikof forsker i velfærdsstyring og -organisation inden for uddannelsesfeltet. Hun er ansat på DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse i Emdrup. Foto: AU Foto

689 forskere har skrevet under på, at de har oplevet eller bevidnet seksuelt krænkende adfærd i forbindelse med deres virke på universiteter i Danmark.  

Mie Plotnikof, der er en af initiativtagerne til underskriftsindsamlingen, fortæller, at initiativet kommer i kølvandet på de sager om sexisme, der har været i mediebranchen, i den politiske verden og i sundhedssektoren, siden tv-værten Sofie Linde satte spot på sexisme i arbejdslivet under ZULU Comedy Galla 2020. 

”Vi har diskuteret det her gennem mange år i akademia, men når vi har taget initiativet til en underskriftsindsamling på nuværende tidspunkt, er det, fordi der er momentum med sager fra arbejdsvirkeligheder i andre brancher. Vi synes derfor, der er grund til at genbesøge diskussionen hos os; at aktualisere, at problemet med sexisme også gennemsyrer vores egen branche.”

Den mail, som initiativtagerne har sendt til forskere med opfordring om at skrive under, lægger ikke kun vægt på at få kvinders oplevelse af krænkende adfærd i arbejdssammenhænge bragt frem i lyset. Som der står i mailen:

”Vi forstår sexisme-begrebet bredt og kalder på historier af både seksuel og kønskrænkende karakter. Desuden er intersektionelle oplevelser også af stor vigtighed, idet seksualiserende, diskriminerende og/eller krænkende oplevelser ofte forstærkes i kombination med andre minoritetspositioner.”

Men i det følgende er Mie Plotnikof blevet bedt om at forholde sig til krænkende adfærd over for kvinder i akademia. 

Sexisme? Racisme? Ja, men da ikke her hos os!

Som det første fremdrager hun en fremherskende forståelse af, at vi har ligestilling her til lands, og at det gør det svært at få en saglig diskussion, hvis man har en anden oplevelse – eller i det hele taget er uenig i den diskurs. 

”Vi har opfattelsen af, at vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi har ligestilling – ikke bare på policy-niveau, men også i praksis. Og det samme gør sig i øvrigt gældende i forhold til racisme. Så når nogen fortæller, at de har været ude for sexisme eller racisme, har vi en tendens til at afvise det. Sige, at det ikke kan passe. Vi skal nærmest selv have været udsat for det, før vi tror på, at det finder sted.”

Bertel Haarder er et godt eksempel 

Den samme mekanisme gør sig ifølge Mie Plotnikof gældende i forhold til krænkende adfærd på arbejdspladsen, og det er et af de forhold, hun gerne vil skabe større bevidsthed om i akademia. 

”Vi skal turde erkende, at vi let kommer til at afvise andre, hvis vi ikke kan genkende det, de fortæller. Bertel Haarder er et godt eksempel i den sammenhæng. Han er en mand i en magtposition, så han har nok ikke været ude for krænkende adfærd. Derfor afviste han med det samme, at der findes sexisme på Christiansborg.”

Som det er fremgået af de mange beretninger om sexisme, som kvinder i forskellige brancher har fortalt om i medierne de seneste uger, er det typisk yngre kvinder, der bliver krænket. Og ældre mænd, der krænker dem. Og det er da også oftest mænd i magtpositioner, der begår krænkelser i akademia, fastslår Mie Plotnikof. 

”Derfor er det svært at sige fra, fordi du er afhængig af deres velvilje i din videre karriere.”

Jeg forstår, hvad du siger, men jeg har det stramt med, at kvinder bliver set på som ofre; at vi er nogen, som ikke kan eller vil sige fra over for en mand, som krænker os med sin adfærd.  

”Jeg kender ikke så meget til din branche, men de magthierarkier, der findes i den akademiske verden, gør det svært at sige fra, fordi du som ph.d.-studerende eller videnskabelig assistent er afhængig af, at dem højere oppe også er dem, som skal bedømme din opgave eller gennemgå din ansøgning. Og som ansætter dig i tidsbegrænsede stillinger og på et tidspunkt måske gerne skulle ansætte dig i en fast stilling."

Jeg savner blot ordet mod, når vi taler om kvinder, der bliver krænket i akademia. Vi hører stort set kun om, hvad kvinder kan risikere, hvis de siger fra over for sexisme. Men det kræver mod at ville forandre. 

”Ja, men vi taler om yngre forskere i tidsbegrænsede stillinger, der risikerer at blive udelukket fra fællesskabet, fra faglige sammenhænge, fondsansøgninger, publikationer – alle de meritter, som alle er afhængige af i akademia – hvis de siger fra over for en person højere oppe i hierarkiet. Og endda miste muligheden for en karriere, fordi de tilhører prekariatet, indtil de er midt i 30’erne, hvor de måske får deres første fastansættelse.” 

Mie Plotnikof deler i det hele taget ikke opfattelsen af, at der kan mangle mod blandt kvinder i akademia i forhold til at sige fra over for sexisme.  

”Jeg har hørt mange eksempler. Men desværre også eksempler på, at kvinderne bliver straffet for det efterfølgende. De kan for eksempel opleve med ét at få en masse kritik – eller helt at blive udelukket i forbindelse med forskellige arbejdsopgaver som publikationer, undervisning og fondsansøgninger. Og der er også kvinder, der af den grund simpelthen vælger at forlade akademia. Jeg synes ikke, det sidste er en god strategi, heller ikke set fra en samfundsøkonomisk synsvinkel.”

”Der er også de mere kollegiale strategier, hvor kvinder advarer andre kvinder mod at ende i en situation, hvor de let risikerer at blive krænket. Jeg har flere gange fået at vide, at jeg skal lade være med at sætte mig ved siden af den eller den mand ved en konference. Jeg har også selv advaret andre kvinder.”

Rank ryggen – og slå håret ud, kvinde

Mie Plotnikof har endnu et bud på, hvordan kvinder kan hævde sig over for en krænker: 

"Vi skal gøre oprør mod den konvention i akademia, at femininitet er at sidestille med at være useriøs eller uvidenskabelig; at hvis en kvinde går i høje hæle, er hun bare lidt eye candy. Og det samme er tilfældet, hvis hun har langt, lyst hår eller er synligt gravid. Vi skal i det hele taget gøre oprør mod det, jeg kalder mikroaggressioner, og som kommer til udtryk, ved at kvinder bliver bedømt i kraft af deres fremtoning i professionelle sammenhænge.”

Det bliver ikke nogen let kamp, vedstår Mie Plotnikof. Og hun har selv måttet nedtone sin femininitet for at undgå uønsket opmærksomhed.

”Jeg bruger altid en jakke over min bagdel i nogle sammenhænge, og det er ikke, fordi jeg ikke kan modtage en kompliment fra kolleger. Men bliver du systematisk bedømt på dit udseende, kan det være svært at ryste af sig i længden.”

Lad os holde os til det faglige ...

Også i forhold til sine studerende har Mie Plotnikof været ude for oplevelser, som gør, at hun er meget bevidst om, hvordan hun er klædt. 

”Jeg stod for eksempel og skrev på tavlen en dag, da der blev råbt 'God røv!' Da jeg vendte mig, sad der 60-70 grinende studerende.”

Hvordan håndterede du det?

”Jeg foreslog, at vi holdt os til det faglige.”

Hvad angår mere strukturelle tiltag for at gøre op med sexisme i akademia, foreslår Mie Plotnikof, at vi genbesøger de allerede etablerede formaliserede arbejdsgange for, hvordan krænkende adfærd håndteres på universiteterne. Hun foreslår for eksempel at nedsætte et uvildigt udvalg, der som Praksisudvalget opererer uden for det kendte ledelsessystem på universitetet. 

"Vi skal ikke have nedsat endnu et udvalg, der skal se på gældende politikker. Derimod skal vi bruge kræfterne på at få gentænkt og formaliseret mere hensigtsmæssige arbejdsgange på ledelsesniveau og i forhold til HR. Og i forhold til en instans, hvor man trygt kan henvende sig uden frygt for repressalier.”

Mie Plotnikof fortsætter:

”Jeg tror ikke på, at det her bliver let. Og vi, der har taget initiativ til det, har heller ikke en pose med quick fixes. Men at vi i det hele taget kan have diskussionen i akademia, er et stort skridt på vejen til at gøre op med den sexistiske kultur.”