Klokken er 11.15, og de studerende i lokale 344 i Nobelparken er ved at åbne det nye program ’Qwickly’ for at registrere, at de er mødt frem til undervisning. Sådan starter hver forelæsning i ’Litteraturhistorisk emne.’ 

De læser tilvalg i Nordisk sprog og litteratur, og skal møde op til minimum 75 % af undervisningen for at kunne gå op til den ordinære eksamen til sommer. En gennemgang af Arts’ studieordninger viser, at det krav gælder på et eller flere fag på 31 af fakultetets 34 bacheloruddannelser. Kommer man ikke til nok af timerne, koster det et eksamensforsøg – og resulterer typisk også i en sværere eksamen.

Havde man kigget ind i undervisningslokalet i Nobelparken sidste vinter, havde de studerende nok været i gang med at skrive under på en navneliste for at dokumentere, at de var mødt op. Men Arts og Aarhus BSS har købt det digitale program Qwickly, som skal gøre registreringen nemmere.

Noget andet end at forfalske en underskrift

På tavlen i lokale 344 lyser fire tal op på tavlen. 9.1.3.0. Ved siden af tæller et digitalt ur ned fra 30 minutter. Det er den tid, de studerende har til at registrere deres fremmøde ved at taste den korte kode ind i Qwickly. Programmet genererer en ny kode før hver undervisningsgang. Spørgsmålet er, om det også gør det lettere at snyde.

Det mener de studerende på forreste række.

”Jeg vil mene, det er nemmere at sende en kode, til en der ikke er her, end at forfalske en underskrift,” siger Cecilie Sørensen.

Hendes medstuderende, Jeanette Mikkelsen, er af samme opfattelse.

”Det føles måske mindre kriminelt end at forfalske en underskrift. Men det er lige så problematisk,” siger hun.

Begge piger understreger dog, at de ikke kunne forestille sig at sende en kode videre for at hjælpe en medstuderende med at snyde. Men hvis man virkelig ville snyde, ville det være lettere med det nye system.

Små vinduer skal minimere snyd

Prodekanen for uddannelse på Arts, Niels Overgaard Lehmann er ikke enig. Tværtimod:

”Jeg tror det bliver sværere at snyde, end det var før. Med det her system, skal man virkelig aktivt ville snyde på sine medstuderendes vegne og den, der modtager koden, skal virkelig være på tæerne for at gøre det, inden registreringen lukker igen.”

Det sidste siger han med reference til, at guiden til programmet anbefaler underviserne, at de sætter registreringstiden på kun to minutter for at minimere risikoen for snyd. Han mener, at den mest sikre metode ville være klassisk navneopråb, men i et auditorium med måske 100 studerende ville det tage alt for meget af undervisningstiden.

Per Andersen, der er prodekan for uddannelse på Aarhus BSS, mener også, at et meget lille vindue for registrering er løsningen på eventuel snyd med fremmøde. Men han indrømmer, at det kan være blevet lettere at snyde med det nye program:

”Det er klart, at der kan godt sidde studerende og sende koden til andre studerende. Der er selvfølgelig en risiko, men man kunne også underskrive for en studiekammerat før, hvis man ville.”

Er det snyd at sende koden til en anden?

I AU’s vejledning til at undgå eksamenssnyd kan man læse, at ”afgivelse af ukorrekte oplysninger om fremmødet” er eksamenssnyd. I vejledningen står der også: ”Hvis du begår snyd eller medvirker til dette, kan det have alvorlige konsekvenser for dig.”

Uddannelsesjura på AU oplyser, at det kan betragtes som medvirken til eksamenssnyd, hvis man sender en registreringskode til en medstuderende, der ikke er til stede ved undervisningen.

Af AU’s vejledning fremgår det, at ”de mulige sanktioner spænder fra advarsel til permanent bortvisning fra universitetet.”

Uddannelsesjura understreger, at der altid vil være tale om en individuel vurdering af hver enkelt sag.

Større retssikkerhed – og måske mindre frafald

Per Andersen understreger, at der er mange fordele ved det nye program. Ud over at lette registreringen, giver den digitale løsning også færre omkostninger. Før skulle underviserne sende papirlister rundt i undervisningslokalet, som de studerende skulle skrive under på, og bagefter skulle underviser aflevere dem til en sekretær, som så skulle taste de studerendes tilstedevær ind i på computer. Han mener også, at det forbedrer de studerendes retssikkerhed, fordi der ikke længere er risiko for, at de håndskrevne sedler bliver væk.

”Vi overvejer også, om vi på sigt kan bruge systemet til at registrere, om det er de samme studerende, der ikke er til stede i undervisningen, som falder fra. For eksempel ved at lave en stikprøvekontrol tre gange om året. Hvis vi gør det, kan vi måske opdage og hjælpe dem, der risikerer at droppe ud, lidt tidligere,” siger prodekanen for uddannelse.