Ny aftale om dimensionering af universiteterne: AU skal reducere bacheloroptaget med 545 studiepladser

Forligspartierne bag kandidatreformen (SVM-regeringen, LA, SF, K og DD) har fredag landet en forligsaftale om, hvordan den såkaldte sektordimensionering af universiteterne skal udmøntes i perioden 2025-2029.

Som følge af aftalen om kandidatreformen skulle universiteterne samlet set skære 8 procent af deres bacheloroptag fra 2025 – dog følger det af aftalen, at dimensioneringen hvert femte år skal justeres efter forventede demografiske forandringer, og med den justering lander tallet på godt 10 procent svarende til 2.654 studiepladser.

Aftalen, som er landet fredag, slår fast, hvordan det tal skal udmøntes på landets otte universiteter. Her fremgår det, at Aarhus Universitet skal skære 9,5 procent af sit optag målt i forhold til universitetets gennemsnitlige optag i årene 2018-2022. For AU’s vedkommende svarer det til 545 studiepladser.

Det universitet, der som følge af forliget skal skære mest i optaget, er Roskilde Universitet, der skal skære 14,1 procent svarende til 203 studiepladser. I den anden ende af spektret skal Danmarks Tekniske Universitet kun skære 6,5 procent af optaget, svarende til 87 studiepladser.

Rektor: Ikke en nem opgave

Det følger af forligsteksten, at de enkelte universiteter selv implementerer dimensioneringen på egne uddannelser. Hvilket rektor ved Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, adresserede i en kommentar til aftalen på medarbejdere.au.dk:

"Nu hvor rammen er klar, vil jeg nu gå i gang med at drøfte med universitetsledelsen, hvordan dimensioneringen skal udmøntes på vores fem fakulteter. Det handler om at opnå balance i vores samlede uddannelsestilbud og mellem fagområderne. Det skal være på plads i god tid til næste års optag, men vi vil nu bruge den kommende tid til grundigt at vurdere, hvordan vi finder fornuftige løsninger på det givne grundlag”.

Rektor pointerer videre, at universiteterne nu kender rammerne for de tre hovedelementer i kandidatreformen, som foruden sektordimensionering tæller omlægning af kandidatuddannelserne til korte kandidater og erhvervskandidater samt rammer for optag af internationale studerende.

"Der bliver samlet set tale om en stor forandring af vores uddannelsesudbud. Det er ikke en nem opgave, men vi tager naturligvis ansvaret på os, så vi også fremadrettet vil udbyde uddannelser af høj kvalitet til gavn for de studerende, der i de kommende år skal tage hul på studielivet hos os, og for samfundet generelt”, lyder det fra rektor.

Kandidatudvalget, som skal komme med forslag til den konkrete udformning af det nye uddannelseslandskab, som følger af kandidatreformen, skal fremlægge sin endelige rapport i oktober, men ventes at fremlægge en delrapportering til maj.

Flere studerende skal søge mod professions- og erhvervsuddannelser 

Den politiske bevæggrund bag sektordimensioneringen er, som det er formuleret i en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, "at skabe en bedre balance i optaget af studerende til de videregående uddannelser med henblik på, at flere i fremtiden søger mod professions- og erhvervsuddannelserne, herunder de største uddannelser på velfærdsområdet”.  

At dimensioneringen skulle have den effekt, sår en analyse fra DM fra februar 2024 imidlertid tvivl om. Analysen sammenholder optag og søgning på universiteternes bacheloruddannelser med lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen i de seneste ti år. I analysen konkluderes det blandt andet: "Der er ikke noget i de seneste 10 års søgemønstre og optag, der indikerer, at sektordimensioneringen i reformen af universitetsuddannelserne vil øge søgningen til de velfærdsrettede professionsuddannelser”.

Korrekturlæst af Charlotte Boel