Rektorer melder klart ud i Kandidatudvalgets endelige rapport: Ikke realistisk at indfri de politiske ambitioner under de nuværende rammer
Vi kan ikke levere det ønskede antal erhvervskandidater, hvis ikke rammerne for reformen udvides. Sådan lyder det i en fælles udtalelse fra landets otte rektorer i den endelige rapport fra Kandidatudvalget, som onsdag blev offentliggjort. Resultatet kan blive flere studerende på etårige kandidatuddannelser.
Kandidatudvalget
Kandidatudvalget er nedsat som led i aftalen om reform af kandidatuddannelserne og har haft som opgave at komme med konkrete forslag til udformning af det nye kandidatlandskab, der lægges op til i den politiske aftale bag reformen, herunder rammerne for nye uddannelsestyper.
Kandidatudvalget er sammensat af rektorerne fra de otte universiteter, to repræsentanter fra Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Formandskabet varetages af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
I juni 2024 udkom Kandidatudvalget med en delrapport
20. november 2024 udkom Kandidatudvalgets endelige rapport 'Fremtidens kandidatlandskab'
Om Kandidatudvalget (ufm.dk).
De har sagt det før, og nu siger de det igen. Rektorerne for landets otte universiteter finder det ikke realistisk at honorere den politiske målsætning om, at 20 procent af de kandidatstuderende i 2032 skal optages på en erhvervskandidatuddannelse. Det slog de fast ved Kandidatudvalgets delrapportering i juni. Og det gentager de onsdag, hvor den endelige afrapportering fra Kandidatudvalget er offentliggjort. Det er nemlig en fælles udtalelse fra landets otte rektorer bagerst i rapporten, der dagen for offentliggørelse har vakt mest opsigt. Her skriver rektorerne:
”Det er vores vurdering, at det ikke er realistisk at kunne indfri alle de politiske ambitioner inden for reformens nuværende rammer.”
Videre skriver de:
”Det vil være meget vanskeligt at indfri de politiske ambitioner om, at 10 procent skal tage en erhvervskandidatuddannelse i 2028 stigende til 20 procent i 2032. Resultatet af manglende målopfyldelse vil som følge af den politiske aftale blive, at andelen af 75 ECTS-kandidater væsentligt vil overstige de politiske ambitioner om 10 procent”.
10, 20, 30 ...
Rektorerne refererer til en forudsætning i den politiske aftale om kandidatreformen, som betyder, at hvis ikke universiteterne kan optage nok studerende på erhvervskandidatuddannelser, skal de optage flere studerende på de nye, korte kandidatuddannelser på 75 ECTS. Så selvom den politiske ambition var, at fordelingen skulle være 10 procent optaget på korte kandidatuddannelser og 20 procent optaget på erhvervskandidatuddannelser, kan den fordeling tippe, fordi den samlede omlægning af kandidatuddannelser skal ramme 30 procent. Ifølge delrapporten i juni var det her rektorernes vurdering, at kun 7 procent af de studerende kunne optages på erhvervskandidatuddannelser, dermed vil op mod 23 procent skulle optages på korte kandidatuddannelser.
Problemet er ifølge rektorerne at skabe en erhvervskandidatuddannelse, der er attraktiv for de studerende og for aftagerne i form af erhvervslivet og offentlige institutioner inden for de nuværende rammer.
”Forslagene i rapporten fra Kandidatudvalget løser dermed ikke de grundlæggende udfordringer med at skabe betydeligt flere erhvervskandidater i fremtiden og dermed øge arbejdsudbuddet,” skriver de og stiller i stedet et nyt forslag om en model, hvor de studerende tager første år af erhvervskandidaten som fuldtidsstudium med SU på universitetet, efterfulgt af to år hvor den studerende har beskæftigelse sideløbende med studiet.
Rektorerne påpeger desuden, at de savner ”realisérbare løsninger på”, hvordan studerende på de korte kandidater kan få adgang til en ph.d.-uddannelse. Her er der behov for at tilbyde disse kandidater et forskningsforberedende forløb.
Studerende: Politisk målsætning er ikke tryktestet
Danske Studerendes Fællesråd (DSF), som også er repræsenteret i Kandidatudvalget, deler rektorernes opfattelse af, at økonomien bag reformen står i vejen for de gode løsninger. Desuden kritiserer DSF, at Kandidatudvalget ikke har tryktestet målsætningen om 20 procent erhvervskandidater hos aftagere som offentlige institutioner og erhvervslivet.
DSF påpeger også den stramme tidsplan, som betyder, ”at de første studerende, der skal gå på de omlagte kandidatuddannelser, skal søge ind allerede til februar. Det betyder at udviklingsprocessen af de kommende kandidatuddannelser ikke får den tid den har brug for, hvilket vil udfordre kvaliteten af uddannelserne, og den viden de studerende har i valget af uddannelse.”
Minister drøfter rapport med forligspartierne
Med Kandidatudvalgets afrapportering er bolden nu spillet tilbage til politikerne bag kandidatreformen.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) kvitterer i en pressemeddelelse for Kandidatudvalgets afrapportering og konstaterer, at det ikke har været nogen nem opgave. Om den videre proces siger hun:
”Nu vil jeg drøfte afrapporteringen med forligspartierne bag universitetsreformen, som vi aftalte, da vi nedsatte udvalget. Og så vil jeg gå i dialog med både universiteter, studerende og erhvervsliv om, hvordan vi kan sikre, at ambitionerne i aftalen i de kommende år bliver til virkelighed.”
Forligspartierne bag reformen er foruden regeringspartierne, Liberal Alliance, Konservative, SF og Danmarksdemokraterne. Omnibus har forsøgt at få en kommentar til rektorernes kritik fra de fire partiers uddannelses- og forskningsordførere, men ingen er vendt tilbage på vores henvendelse inden deadline. Til Ritzau åbner både Sofie Lippert (SF), Lise Bertelsen (K) og Sandra Skalvig (LA) dog op for at genforhandle dele af aftalen.
Uddannelses- og Forskningsudvalget inviterer til åben høring om Kandidatudvalgets arbejde og konklusioner den 28. november på Christiansborg, hvor udvalgets medlemmer og det såkaldte referencepanel giver deres syn på rapporten.
Reaktioner på rapporten
Flere af de organisationer, som repræsenterer aftagere af de kommende kandidater, reagerede onsdag på afrapporteringen.
Mads Eriksen Storm, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, udtaler i en pressemeddelelse:
"I Dansk Erhverv støttede vi reformens oprindelige intention om at skabe kandidater tættere på erhvervslivet. Det formål fremgår ikke af kandidatudvalgets rapport, og det finder vi meget bekymrende."
Han finder det derfor positivt, at Christina Egelund vil gå i dialog med blandt andre erhvervslivet om at sikre en løsning, der er attraktiv for erhvervslivet og de studerende.
For Dansk Industri (DI) er det er det ligeledes helt afgørende for reformens succes, at der findes en model for erhvervskandidatuddannelserne, der er attraktiv for både studerende og virksomheder.
"Kandidatreformens vigtigste opgave er at binde studieliv og arbejdsliv tættere sammen. Rapporten viser, at vi ikke opnår dette, sådan som reformen er indrettet. Derfor er det afgørende, at vi får justeret reformen, så vi opnår de gevinster, vi alle håber på," siger Mikkel Haarder, underdirektør i DI i en pressemeddelelse.
Hos den akademiske fagforening DM hæfter forperson Camilla Gregersen sig ved rektorernes kritik i forbindelse med Kandidatudvalgets afrapportering.
”Det står nu klart, at reformen ikke lever op til formålet om at styrke koblingen mellem universiteterne og arbejdsmarkedet. De forkortede uddannelser giver mindre kobling med arbejdsmarkedet og skaber et arbejdsudbud, som ingen efterspørger.”
Camilla Gregersen mener, udvalget er blevet stillet en umulig opgave og opfordrer aftalepartierne til at sætte sig tilbage til forhandlingsbordet for at justere aftalen.