Rektorer melder klart ud i Kandidatudvalgets endelige rapport: Ikke realistisk at indfri de politiske ambitioner under de nuværende rammer

Artiklen er opdateret 21.11.24 kl. 14 med kommentarer fra Sofie Lippert, der er uddannelses- og forskningsordfører for SF, samt Lise Bertelsen, der er uddannelses- og forskningsordfører for Konservative.

De har sagt det før, og nu siger de det igen. Rektorerne for landets otte universiteter finder det ikke realistisk at honorere den politiske målsætning om, at 20 procent af de kandidatstuderende i 2032 skal optages på en erhvervskandidatuddannelse. Det slog de fast ved Kandidatudvalgets delrapportering i juni. Og det gentager de onsdag, hvor den endelige afrapportering fra Kandidatudvalget er offentliggjort. Det er nemlig en fælles udtalelse fra landets otte rektorer bagerst i rapporten, der på dagen for offentliggørelse har vakt mest opsigt. Her skriver rektorerne:

”Det er vores vurdering, at det ikke er realistisk at kunne indfri alle de politiske ambitioner inden for reformens nuværende rammer”.

Videre skriver de:

”Det vil være meget vanskeligt at indfri de politiske ambitioner om, at 10 procent skal tage en erhvervskandidatuddannelse i 2028 stigende til 20 procent i 2032. Resultatet af manglende målopfyldelse vil som følge af den politiske aftale blive, at andelen af 75 ECTS-kandidater væsentligt vil overstige de politiske ambitioner om 10 procent”.

10, 20, 30 ...

Rektorerne refererer til en forudsætning i den politiske aftale om kandidatreformen, som betyder, at hvis ikke universiteterne kan optage nok studerende på erhvervskandidatuddannelser, skal de optage flere studerende på de nye, korte kandidatuddannelser på 75 ECTS. Så selvom den politiske ambition var, at fordelingen skulle være 10 procent optaget på korte kandidatuddannelser og 20 procent optaget på erhvervskandidatuddannelser, kan den fordeling tippe, fordi den samlede omlægning af kandidatuddannelser skal ramme 30 procent. Ifølge delrapporten i juni var det her rektorernes vurdering, at kun 7 procent af de studerende kunne optages på erhvervskandidatuddannelser; dermed vil op mod 23 procent skulle optages på korte kandidatuddannelser.   

Kandidatudvalget i ny delrapport: I fremtiden kan hver fjerde studerende ende med en kort kandidatuddannelse

Problemet er ifølge rektorerne at skabe en erhvervskandidatuddannelse, der er attraktiv for de studerende og for aftagerne i form af erhvervslivet og offentlige institutioner inden for de nuværende rammer.

”Forslagene i rapporten fra Kandidatudvalget løser dermed ikke de grundlæggende udfordringer med at skabe betydeligt flere erhvervskandidater i fremtiden og dermed øge arbejdsudbuddet”, skriver de og stiller i stedet et nyt forslag om en model, hvor de studerende tager første år af erhvervskandidaten som fuldtidsstudium med SU på universitetet efterfulgt af to år, hvor den studerende har beskæftigelse sideløbende med studiet.

Rektorerne påpeger desuden, at de savner ”realisérbare løsninger" på, hvordan studerende på de korte kandidater kan få adgang til en ph.d.-uddannelse. Her er der behov for at tilbyde disse kandidater et forskningsforberedende forløb.

Studerende: Politisk målsætning er ikke tryktestet

Danske Studerendes Fællesråd (DSF), som også er repræsenteret i Kandidatudvalget, deler rektorernes opfattelse af, at økonomien bag reformen står i vejen for de gode løsninger. Desuden kritiserer DSF, at Kandidatudvalget ikke har tryktestet målsætningen om 20 procent erhvervskandidater hos aftagere som offentlige institutioner og erhvervslivet.

DSF påpeger også den stramme tidsplan, som betyder, ”at de første studerende, der skal gå på de omlagte kandidatuddannelser, skal søge ind allerede til februar. Det betyder at udviklingsprocessen af de kommende kandidatuddannelser ikke får den tid den har brug for, hvilket vil udfordre kvaliteten af uddannelserne, og den viden de studerende har i valget af uddannelse”.

Minister drøfter rapport med forligspartierne

Med Kandidatudvalgets afrapportering er bolden nu spillet tilbage til politikerne bag kandidatreformen.  

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) kvitterer i en pressemeddelelse for Kandidatudvalgets afrapportering og konstaterer, at det ikke har været nogen nem opgave. Om den videre proces siger hun:

”Nu vil jeg drøfte afrapporteringen med forligspartierne bag universitetsreformen, som vi aftalte, da vi nedsatte udvalget. Og så vil jeg gå i dialog med både universiteter, studerende og erhvervsliv om, hvordan vi kan sikre, at ambitionerne i aftalen i de kommende år bliver til virkelighed”.

SF og K: Lyt til kritikken

Forligspartierne bag reformen er foruden regeringspartierne Liberal Alliance, Konservative, SF og Danmarksdemokraterne. For SF's uddannelses- og forskningsordfører, Sofie Lippert, er det afgørende, at regeringen lytter til den kritik, som er blevet rettet mod reformen fra rektorerne og de studerende i Kandidatudvalget, og hun forventer, at regeringen indkalder til drøftelser snarest.

"For SF er det fortsat afgørende, at vi maksimalt skal have 10 procent på de korte kandidatuddannelser." 

Samme melding kommer fra Lise Bertelsen, der er uddannelses- og forskningsordfører for Konservative: 

”Jeg sætter pris på den ærlighed, som de studerende og rektorerne udtrykker i rapporten, for så må vi forholde os til det. Vi er fortsat meget kritiske over for at forkorte mere end 10 procent (af kandidatuddannelserne, red.), så nu har vi en forventning om, at ministeren går tilbage til tegnebrættet og får reformøkonomien tænkt igennem i forhold til det, rapporten peger på. Vi skal se nogle modeller, der kan sandsynliggøre, at der ikke skal omlægges mere end de 10 procent.”

Koblingen mellem antallet af studerende på erhvervskandidater og på korte kandidatuddannelser er en del af den aftale, ordførerne var med til at indgå sidste år. Adspurgt om forligspartierne dermed ikke vidste, at det scenarie, som rektorerne nu advarer om, hvor flere studerende skal optages på en kort kandidat end de udmeldte 10 procent, kunne være en mulighed, svarer Lise Bertelsen: 

"Den rapport, der nu er kommet frem, har bekræftet mine bange anelser, lad mig sige det sådan. Men vi blev dengang betrygget i den økonomi, vi fik lagt frem – altså at det, vi pegede på, kunne indeholdes i økonomien,” siger Lise Bertelsen.

Sofie Lippert siger, at hun var klar over, at det kunne være risikoen, hvis ikke de studerende ville være interesserede i erhvervskandidaterne.  

”Men vi har gjort, hvad vi kunne, for at gardere os imod det, og der har også været klar enighed om, at vi fra start kunne tro på, at det ville kunne lade sig gøre.”

Hun siger videre, at hun ikke er overrasket over rektorernes udmelding i rapporten, som er i tråd med deres udmelding fra juni i forbindelse med delrapporten.

”Men det har været vigtigt at lade udvalget arbejde færdigt.”

For både Lise Bertelsen og Sofie Lippert er det afgørende, at der hurtigt skabes politisk afklaring om reformen.

”Det skal ikke tage yderligere måneder, for de studerende, som skal vælge uddannelse til foråret, skal kende rammerne for de uddannelser, de starter på,” siger Sofie Lippert.

”Jeg har flere gange peget på, at tidsfaktoren i reformen kan synes en smule urealistisk. Men jeg forventer, at det går hurtigt, det kan kun være i alles interesse,” siger Lise Bertelsen.

Omnibus har også forsøgt at få en kommentar til rektorernes kritik fra uddannelses- og forskningsordførerne fra Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse inden deadline.  

Uddannelses- og Forskningsudvalget inviterer til åben høring om Kandidatudvalgets arbejde og konklusioner den 28. november på Christiansborg, hvor udvalgets medlemmer og det såkaldte referencepanel giver deres syn på rapporten.

Reaktioner på rapporten

Flere af de organisationer, som repræsenterer aftagere af de kommende kandidater, reagerede onsdag på afrapporteringen. 

Mads Eriksen Storm, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, udtaler i en pressemeddelelse:

"I Dansk Erhverv støttede vi reformens oprindelige intention om at skabe kandidater tættere på erhvervslivet. Det formål fremgår ikke af kandidatudvalgets rapport, og det finder vi meget bekymrende".

Han finder det derfor positivt, at Christina Egelund vil gå i dialog med blandt andre erhvervslivet om at sikre en løsning, der er attraktiv for erhvervslivet og de studerende.

For Dansk Industri (DI) er det ligeledes helt afgørende for reformens succes, at der findes en model for erhvervskandidatuddannelserne, som er attraktiv for både studerende og virksomheder.

"Kandidatreformens vigtigste opgave er at binde studieliv og arbejdsliv tættere sammen. Rapporten viser, at vi ikke opnår dette, sådan som reformen er indrettet. Derfor er det afgørende, at vi får justeret reformen, så vi opnår de gevinster, vi alle håber på", siger Mikkel Haarder, underdirektør i DI, i en pressemeddelelse.

Hos den akademiske fagforening DM hæfter forperson Camilla Gregersen sig ved rektorernes kritik i forbindelse med Kandidatudvalgets afrapportering.

”Det står nu klart, at reformen ikke lever op til formålet om at styrke koblingen mellem universiteterne og arbejdsmarkedet. De forkortede uddannelser giver mindre kobling med arbejdsmarkedet og skaber et arbejdsudbud, som ingen efterspørger”.

Camilla Gregersen mener, udvalget er blevet stillet en umulig opgave, og opfordrer aftalepartierne til at sætte sig tilbage til forhandlingsbordet for at justere aftalen.

Korrekturlæst af Charlotte Boel