Ny dekan ved Health: ”Det er en enorm force, at jeg kommer direkte fra et forskningsmiljø”

Anne-Mette Hvas tager imod på sit kontor på Aarhus Universitetshospital i Skejby på afdelingen for Blodprøver og Biokemi. Selvom hun tiltræder som dekan for fakultetet Health 1. december, er hun endnu ikke begyndt at pakke bogreolens bredryggede bøger om biokemi i flyttekasser. 

”Jeg passer stadig mit arbejde som overlæge her på afdelingen – passer vagttelefonen, holder konferencer og laver udredninger. Derudover har jeg jo min forskningsgruppe, som jeg kører uændret, og det samme gælder min funktion som viceinstitutleder. Så jeg går egentlig ikke og lukker ned endnu.”

Der er dog én ændring, som hun allerede nu mærker effekten af.

”Min nye rolle er jo ikke en forskerstilling, og det betyder, at min egen forskning nu må træde i baggrunden til fordel for et øget fokus på ledelse og administration. Jeg færdiggør de projekter, jeg er involveret i, men jeg starter ikke nye forskningsprojekter, og det frigiver faktisk allerede nu rimeligt meget tid, fordi jeg ikke skal ud og søge nye penge og sætte protokoller i søen,” fortæller Anne-Mette Hvas.

Et ben i hver lejr 

Forskningen har indtil nu været en stærk del af Anne-Mette Hvas’ faglige identitet, siden hun blev uddannet som læge for 27 år siden. Og hun har investeret mere end ti år på at få bygget sin nuværende forskningsgruppe op.

”Jeg gik ikke med tanker om at søge noget andet, før denne mulighed sådan lidt uventet bød sig,” siger hun og refererer til, at tidligere dekan Lars Bo Nielsen tidligere på året forlod sin stilling for i stedet at blive direktør for Lægemiddelstyrelsen.

”Det gav mig anledning til at tænke, om jeg måske skulle gå den vej, for den slags muligheder for at arbejde med forskning og uddannelse på strategisk plan kommer der ikke mange af. Man må gribe dem, når de opstår,” siger Anne-Mette Hvas.

Som viceinstitutleder ved Institut for Klinisk Medicin har Anne-Mette Hvas oplevet, hvordan hun kan bruge sin forskerbaggrund på en ny måde og arbejde med rammer og vilkår for forskningen, uden at det er bundet op på konkrete forskningsprojekter.

”Jeg ser det som en enorm force, at jeg kommer direkte fra et forskningsmiljø. Jeg har et ben i hver lejr, og jeg kender både til forskningsverdenen og det administrative niveau,” siger hun.

Den indsigt vil hun trække på som dekan, fortæller hun.

”Der er rigtigt lang vej fra os her i forskningsmiljøerne og op til det strategiske niveau. Og jeg er optaget af, hvordan det, der kommer ovenfra, spiller sammen med forskningsgrupperne og forskningsmiljøerne. Både i forhold til, hvordan det kan blive implementeret, og i forhold til, hvordan det kan blive fodret og kvalificeret med input fra miljøerne. Altså at vi i ledelsen ser på, hvilken betydning det har for forskere, at vi eksempelvis stiller et internationaliseringskrav, og findes der andre måder at møde kravet på,” forklarer Anne-Mette Hvas. 

”Der er et stort arbejde i at få strategi omsat i alle led. Men det er vigtigt, for ellers risikerer man, at der kommer en afkobling mellem leddene,” siger hun. 

Det er klassisk og banalt – jeg ville gøre en forskel

At Anne-Mette Hvas skulle ende blandt en af landets ypperste forskere inden for blodpropper og biokemi, lå ikke i kortene. Faktisk ville det ikke være underligt, hvis bogreolen bag hende i stedet var fyldt med skønlitteratur.  

”Jeg er ud af en rigtig humanistfamilie, du ved, præsten og læreren, og jeg er nysproglig student og var som ung meget optaget af litteratur, så jeg havde egentlig tænkt, at det var det, jeg skulle arbejde med.” 

Men efter en rejse til udlandet spirede trangen til at gøre en forskel.

”Det er jo meget klassisk og egentlig også meget banalt – og sådan tror jeg, det er for mange læger. Men jeg ville gerne være med til at ændre verden. Så jeg søgte ind på medicin som førsteprioritet og litteraturhistorie som anden prioritet. Men kom altså ind på medicinstudiet.”

Trangen til at ændre verden levede stadig i den unge medicinstuderende, og Anne-Mette Hvas drog blandt andet til Afrika med tanken om at skulle arbejde i felten med anæstesi eller kirurgi under for eksempel Læger uden Grænser. 

”Men mine hænder sidder ikke så godt på mig, som jeg kunne ønske,” siger Anne-Mette Hvas med henvisning til, at det at udøve kirurgi og anæstesi i høj grad også er et højtspecialiseret håndværk. 

Mødet med Nexø blev afgørende 

Udlandsdrømmen blev parkeret, og hun gik i stedet forskervejen. 

”Det er ofte sådan, at de læger, man møder på sin vej, kommer til at betyde meget for, hvilket speciale man ender med at vælge. Sådan var det også for mig. Da jeg skrev min ph.d. på hæmatologisk afdeling, hvor jeg egentlig var glad for at være, havde jeg Ebba Nexø (professor emerita ved Institut for Klinisk Medicin, red.) som medvejleder, og hun blev fuldstændig afgørende for mit specialevalg,” siger Anne-Mette Hvas og fortsætter: 

”Ebba Nexø er en exceptionel inspirator både i forhold til forskning, tilværelsen – og litteraturen i øvrigt. Og på det tidspunkt var min største drøm at arbejde sammen med hende.”  

Hun var et fagligt idol for dig?

”Ja, det var hun – og det er hun stadig.”

Sammen med professor Ebba Nexø forskede Anne-Mette Hvas i vitaminet B12 i omkring ti år. Men i forbindelse med en ny ansættelse ved Center for Hæmofili og Trombose ved det tidligere Skejby Sygehus blev hun fagligt så optaget af diagnostik og behandling af blødning og blodpropper, at det stod klart for hende, at hun måtte skifte forskningsfelt.  

”Det tog mig fire år at skifte forskningsfelt, fra jeg fik det gamle lukket ned, og til jeg var godt i gang med det nye.” 

Fra et hjørne af et hjørne til corona-taskforce

Biokemi, blod og blodplader har været omdrejningspunktet for hendes faglige virke lige siden. Selv beskriver hun sit felt som et hjørne af et hjørne. Men på trods af det oplevede hun i foråret, at lige netop hendes forskning kom i søgelyset i forbindelse med COVID-19. 

Det skete i forbindelse med den verdensomspændende udrulning af coronavacciner, hvor AstraZeneca-vaccinen blev mistænkt for at kunne forårsage en sjælden type blodpropper. Her viste det sig, at tilstedeværelsen af et særligt antistof i blodet fik blodpladerne til at klumpe sig sammen, hvilket skaber en mængde af blodpropper rundt om i kroppen. 

Anne-Mette Hvas blev involveret, fordi den første patient i Danmark, der fik den type blodpropper efter at have modtaget AstraZeneca-vaccinen, var fra Jylland, og Anne-Mette Hvas var allerede involveret i diskussionen omkring komplikationerne hos denne patient. 

Herefter deltog hun i den ekspertgruppe, som direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, nedsatte. Og hun arbejdede også tæt sammen med Lægemiddelstyrelsen i perioden, da udrulningen af vaccinerne i Danmark skulle vurderes.  

”Det var en kæmpe oplevelse at overvære de to styrelser arbejde, og den professionalisme, der blev arbejdet med. Men det, jeg var mest imponeret over, var Søren Brostrøms evne til at nedsætte denne her gruppe og få deltagerne til at arbejde sammen. Han fik skabt en stemning, hvor folk var klar til at smide alt for at arbejde sammen og fokusere på opgaven i et ellers meget konkurrencepræget miljø. Der var naturligvis en masse folk bag ham, men jeg vil sige, at hans person var afgørende,” siger Anne-Mette Hvas. 

Hun beskriver det som en utroligt spændende periode at være læge i.

”Også det at opleve, at noget, jeg har gået og nørdet med på celleplan nede i laboratoriet, pludselig får den opmærksomhed,” fortæller Anne-Mette Hvas. 

Vil tydeliggøre universitetets rolle i samfundet 

Det fokus, som forskningsverdenen og dermed universiteterne har fået i kraft af corona, vil hun gerne holde fast i, når hun forlader laboratoriet og kontoret på Aarhus Universitetshospital og sætter sig bag skrivebordet på dekanens kontor i Victor Albeck-bygningen i Universitetsparken. 

”Jeg vil gerne tydeliggøre, hvad vi som universitet bidrager med til samfundet. Tag nu COVID og alt det, universitetet har bidraget med i forhold til forskning i sygdommen og effekter af vaccination. Den rolle har været enorm. Indtil nu har det fokus meget været båret af enkeltpersoner, men jeg kunne godt tænke mig at få vist, hvilket samfundsbehov vi som universitet spiller ind i. Vi er ikke bare for eliten. Den viden, der skabes her, skabes jo i høj grad for at møde udfordringer, der er i hele samfundet.”

Ikke et ord om udflytning. Endnu

En af de opgaver, der også ligger på den nye dekans skrivebord, er regeringens nye reform om udflytning af uddannelser. Foruden at flytte studiepladser væk fra de fire store byer handler den i forhold til fakultetet Health om et politisk ønske om at etablere en ny tandlægeuddannelse i Hjørring.

”Det er en vigtig sag, som jeg ikke vil forholde mig offentligt til, før jeg er tiltrådt som dekan,” lyder det kort fra Anne-Mette Hvas. 

Undervisning skal være meritgivende

Hvad hun til gengæld gerne vil sige noget om, er hendes vision om, at undervisning skal være mere meritgivende og arbejdet med at skabe ligestilling og lige vilkår inden for universitetsverdenen.  

”Det er ekstremt ressourcekrævende at udvikle undervisningsforløb og at undervise, og jeg synes, det er vigtigt at anerkende og diskutere betydningen og værdien af det arbejde. Dels fordi det er forudsætningen for vores uddannelser – også vores forskningsuddannelser. Dels fordi de, der underviser meget, kan komme til at betale en pris i form af tabt forskning og dermed et lavere antal publikationer. Så det er vigtigt, at vi også tillægger den del stor betydning og ikke kun ser på forskningsdelen, når vi vurderer en forskers meritter,” siger Anne-Mette Hvas.

Forskningskultur er lige så vigtig som ekstern funding

Hvad angår ligestilling, er det en sag, der har optaget Anne-Mette Hvas i flere år, og hun er blandt andet en del af den aktivistiske gruppe Linje X, der består af flere kvindelige forskere fra Institut for Klinisk Medicin, som har fokus på ligestilling inden for akademia. 

”Mit engagement i ligestilling kommer af, at jeg er meget optaget af forskningskultur. Hvordan vi skaber en kultur, hvor folk trives. For mig er god forskningskultur lige så vigtig som ekstern funding. Det er en forudsætning for, at folk præsterer deres bedste og ønsker at blive. Så jeg er dels optaget af retfærdighedsaspektet, altså hvorvidt vi under de givne rammer har lige vilkår, dels af at udvikle og fastholde talenter,” fortæller Anne-Mette Hvas. 

”Der er en udfordring i, at de faktuelle tal, når det gælder lige vilkår for forskning, ofte bliver udfordret. Altså at man spørger: Har vi overhovedet et problem? Har vi ulighed? For man må bare konstatere, at vi igennem en del år har haft en overvægt af kvindelige ph.d.-studerende, men at det stadig er en meget lille del af professorerne, som er kvinder,” siger Anne-Mette Hvas. 

Hun peger på, at ligestilling allerede er et indsatsområde for universitetet. Men hun vil gerne sikre sig, at der er fuld gennemsigtighed på området, og at universitetet forsætter med at måle på indsatsen og sætter nye mål. 

”Det, der er afgørende for mig, er, at vi har gennemsigtighed på området i form af tal, og at vi har fuldstændigt gennemsigtige og klare procedurer for ansættelse på de forskellige akademiske niveauer. 

Anne-Mette Hvas ser i det hele taget meget frem til at træde ind i universitetsledelsen og til at stille sig i spidsen for fakultetet Health.  

”Jeg glæder mig helt vildt. Jeg glæder mig til at arbejde for den sundhedsvidenskabelige forskning i et bredere perspektiv. Jeg kender jo Institut for Klinisk Medicin godt, men jeg glæder mig meget til også at samarbejde med de øvrige institutter og stifte bekendtskab med bredden, når det gælder metode, forskning og tænkning. At komme ind i maskinrummet på alle fakultetets institutter og at følge med i, hvad der rører sig, og hvad man har af styrker og udfordringer,” siger hun. 

Korrekturlæst af Charlotte Boel