Ny fællestillidsrepræsentant: ”Vi må ikke udnytte, at mange vil give deres højre arm for at spille på det her hold”

Agnete Larsen tiltrådte i marts som ny fællestillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere på Aarhus Universitet. Til daglig er hun lektor og speciallæge ved Institut for Biomedicin, hvor hun forsker i graviditet og fosterudvikling og underviser studerende fra medicin- og tandlægestudiet i farmakologi. Begge dele fortsætter hun med sideløbende med sit nye hverv som fællestillidsrepræsentant.

Aktuelt er hun involveret i et projekt om D-vitamin og graviditet. Projektet er et kohortestudie, hvor Agnete Larsen og hendes kolleger følger 2.000 gravide og senere også får mulighed for at følge børnene. Hun har i en årrække forsket i medicinindtag under graviditeten, og hvilken påvirkning lægemidlerne har på den gravide og det ufødte barn.

”Det er et område, hvor både negative og ikke negative resultater vægter meget. At kunne konkludere, at der ikke er en risiko forbundet med et bestemt lægemiddel, gør en forskel for at gravide kan være trygge. Det er samtidigt væsentligt at være med til at sikre, at kvinder, der tager medicin eller er syge, kan gennemføre en tryg graviditet,” siger hun og understreger, at hun også finder stor mening i at undervise de studerende.

AU-menneske

Agnete Larsen aflagde sit lægeløfte på AU i 2002, siden tog hun en ph.d. på AU og blev i 2010 lektor først ved det daværende Institut for Anatomi, året efter kom hun til det daværende Institut for Farmakologi, der i dag hedder Institut for Biomedicin.

Selvom hun har en længere karriere bag sig på AU, er det kun seks år siden, hun første gang påtog sig rollen som tillidsrepræsentant på opfordring fra sin daværende tillidsrepræsentant. Efter at have tygget lidt på det takkede hun ja til udfordringen først som lokal tillidsrepræsentant og siden som fællestillidsrepræsentant på fakultetet Health.

En ledelse er også et ekkokammer.

”Efter rækken af universitetsreformer er universiteterne efterhånden blevet organisationer med en topstyret ledelse. Samarbejdsudvalg kan lyde meget tørt, men det er et forum, hvor ledelsen møder medarbejderrepræsentanter, som den ikke selv har udvalgt. En ledelse er også et ekkokammer, og jeg ser deltagelsen i samarbejdsudvalg som en mulighed for at bidrage til en refleksion og for at være med til at præge organisationen,” forklarer hun.   

Da den daværende fællestillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere på AU Caroline Adolphsen blev forfremmet til professor, og som følge heraf trådte tilbage fra posten, stillede Agnete Larsen sig til rådighed og blev valgt ved fredsvalg.

Hvad vil du gerne opnå med posten som ny fællestillidsrepræsentant?

”Det er vigtigt, at AU bliver bedre til at sikre et anstændigt og psykologisk trygt arbejdsmiljø, hvor vi bliver gode til at være uenige og kan have en faglig debat eller uenighed, uden at det bliver personligt.”

Det er vigtigt, at AU bliver bedre til at sikre et anstændigt og psykologisk trygt arbejdsmiljø.

Agnete Larsen er optaget af, at AU er og bliver ved med at være en god og anstændig arbejdsplads. Og som statslig arbejdsplads bør universitetet være en rollemodel på den front, mener hun.

”For mig er pejlemærkerne for en god arbejdsplads, at den er retfærdig, at den sikrer gode muligheder for alle, og at den udvikler medarbejderne – man skal være bedre, når man forlader arbejdspladsen, end da man kom ind.”

Selv har hun i sine mere end 20 år på AU oplevet universitetet som en overvejende god arbejdsplads:

”Her kan man have en legende tilgang til sit fag, der er selvbestemmelse og mulighed for fordybelse og udfordringer,” siger hun.

Blik for unge forskere på vej frem

Men hun har også blik for, at universitetsverdenen kan være et hårdt bekendtskab især for yngre forskere, der håber på en karriere inden for akademia. Her skal universitetet optræde anstændigt, mener hun:

”Med anstændigt mener jeg, at universitetet sikrer medarbejderne anstændige vilkår og ikke udnytter, at mange vil give deres højre arm for at spille på det her hold.”

Hun fortsætter:

Når folk virkelig gerne vil være et sted, kan det være fristende at nyde det lidt for meget.

”Det er klart, at alle ikke skal blive her, nogle er her bare et par år, og man spiller jo ikke i Real Madrid hele livet. Men når folk virkelig gerne vil være et sted, kan det være fristende at nyde det lidt for meget,” siger hun og appellerer til, at universitetet ikke lukrerer på yngre forskeres ildhu.

Uanset om man er her på et kort ophold eller har lagt en lang karriere her, skal man være glad, når man går ind, og glad når man går herfra, siger hun.

Samtidig er hun optaget af, at universitetet ikke kun fostrer én bestemt type forskere.  

”Det nytter jo ikke noget, at forskellige typer kommer ind, hvis det kun er én bestemt type, der bliver hængende,” siger hun.

Hun efterlyser derfor mere transparens i forhold til ansættelseskriterier og karriereveje. Og en åbenhed over for, at forskningstalent kan opdyrkes på mange måder. Det gælder for eksempel i forhold til udlandsophold, som hun afgjort ser værdien i, men ikke synes skal være et rigidt krav til alle.

”Vi skal passe på med one size fits all, for vi skal ikke ende med en hård kasse, der ikke kan rumme forskellige typer af talent,” siger hun.

Andres mulighed er ikke mit tab

Agnete Larsen vil i sin tid som fællestillidsrepræsentant også gerne styrke det faglige fællesskab i en ellers konkurrencepræget kultur.

”Der er ikke en modsætning mellem samarbejde og fællesskab og den individuelle ambition. Vi har faktisk bedre mulighed for at være unikke, når vi er sammen – og andres mulighed behøver ikke være mit tab,” siger hun og mindes et forskningslederkursus, hun engang deltog i, hvor en af underviserne beskrev den successrige forskerkarriere som ”en raket med målrettet brug af brændstof i form af unge talenter.”

”Den holdning vil jeg gerne være foruden,” slår Agnete Larsen fast.