Ny forskning overrasker: Forskel i underviserevalueringer skyldes ikke udelukkende kønsbias

I 2019 undersøgte professor i statskundskab Anne Binderkrantz og hendes kolleger, hvorvidt der var kønsbias i de studerendes evalueringer af deres undervisere. Det var der på nogle uddannelser, konkluderede de. De kvindelige undervisere fik nemlig dårligere evalueringer end deres mandlige kolleger på fag med en overvægt af mandlige undervisere. En forskel, der især sås i de mandlige studerendes evalueringer. Konklusionen var i tråd med international litteratur, som pegede på samme tendens.

Kvindelige undervisere på Aarhus BSS får dårligere evalueringer end deres mandlige kolleger (2019)

I et opfølgende forskningsprojekt har Anne Binderkrantz sammen med kolleger vist, at forskellen i evalueringerne næppe skyldes en generel kønsbias. I stedet lader det til, at årsagerne til skævheden i undervisningsevalueringerne skyldes de studerendes præferencer og relationer til den enkelte underviser.

De to eksperimenter

Begge eksperimenter i studiet er foretaget med respondenter fra bacheloruddannelsen i statskundskab på Aarhus Universitet. I det ene af de to eksperimenter blev forsøgets respondenter bedt om først at se og dernæst evaluere en for-optaget videoforelæsning. Alle respondenterne så præcis den samme PowerPoint-præsentation og lyttede til præcis den samme stemme. Men hos den ene halvdel præsenterede den fiktive underviser sig som Peter Halgreen, mens stemmen for den anden halvdel præsenterede sig som Anne Halgreen. Begge navnene var opdigtede for at sikre, at de studerende ikke have forudgående kendskab til underviseren.

"Det, vi kan bruge resultaterne fra eksperimenterne til at sige, er, at vi i hvert fald ikke ser en helt generel stereotypeffekt."

I det andet eksperiment blev respondenterne udelukkende præsenteret for en PowerPoint-præsentation, som de selv skulle scrolle igennem og evaluere efterfølgende. Her var altså ingen stemme. Også på disse slides var navnene på underviserne angivet som henholdsvis mande- og kvindenavne for halvdelen af respondenterne. Begge eksperimenter viste, at der ikke er forskel i de studerendes evalueringer af henholdsvis mandlige og kvindelige undervisere, når underviserens køn isoleres.

”Det er interessant, fordi vi kan se i de faktiske evalueringer fra BSS, at de kvindelige studerende giver de kvindelige undervisere bedre evalueringer, og at det modsatte gælder for de mandlige studerende. Det, vi kan bruge resultaterne fra eksperimenterne til at sige, er, at vi i hvert fald ikke ser en helt generel stereotypeffekt, hvor de studerende har en forventning om, at mænd er mere rigtige universitetsundervisere end kvinder, og derfor per automatik evaluerer dem højere,” forklarer professoren.

Lokale resultater?

Resultaterne skiller sig ud i forhold til lignende studier, der er lavet i USA og i Tyskland, hvor der har vist sig at være en kønsbias. Det er dog ikke så ligetil at sige, om den nye danske undersøgelse skiller sig ud, fordi studiet er foretaget i Skandinavien, om resultaterne er særlige for Danmark, eller om forskellene i kønsbias er så lokale, at man kan tale om, at resultaterne er særlige for BSS. Eller specifikt for statskundskab, hvor eksperimenterne er foregået.

”Vi ved ikke, hvor lokale resultaterne er, så at sige. Men resultaterne fra eksperimenterne kan i hvert fald som udgangspunkt sige noget generelt om BSS. For hvis ikke vi finder kønsmæssige forskelle i evalueringerne i eksperimenterne her, så finder vi dem nok heller ikke andre steder på BSS. For statskundskab er et studie med en klar overvægt at mandlige undervisere, mens kønsfordelingen af de studerende stort set er lige. Så hvis der havde været en skævhed i resultaterne på grund af kønsfordelingen blandt undervisere, havde vi sandsynligvis set den her,” forklarer Anne Binderkrantz.

Måske er der en grundlæggende forskel på mandlige og kvindelige undervisere?

Meget af den litteratur, der beskæftiger sig med den kønsmæssige skævhed i underviserevalueringer, peger på, at forskellen kan skyldes de forventninger, de studerende typisk har til en universitetsunderviser. Men den forklaring er ikke nok, mener Anne Binderkrantz.

"Hvis forklaringen var, at alle studerende havde de samme fordomme om, hvordan en rigtig universitetsunderviser skulle være, så ville der ikke være den forskel mellem kønnene."

”Der er noget mere på spil, som har at gøre med matchet mellem den studerende og underviseren. For ellers ville der ikke være den symmetri, som vi ser i de faktiske evalueringer. Vi ser generelt, at kvindelige studerende vurderer kvindelige undervisere højere, mens det modsatte er tilfældet for de mandlige studerende. Hvis forklaringen var, at alle studerende havde de samme fordomme om, hvordan en rigtig universitetsunderviser skulle være, ville der ikke være den forskel mellem kønnene. Hvis alle studerende havde en fordom om, at mandlige undervisere var mere rigtige end kvindelige, ville det ikke kun være de mandlige studerende, der gav kvindelige undervisere dårligere evalueringer. Så ville vi se det hos alle de studerende. Og vi ville også have set det i vores eksperimenter,” forklarer professoren.

I forbindelse med et andet studie om underviserevalueringer (endnu ikke fagfællebedømt) har Anne Binderkrantz og hendes kollega Mette Bisgaard set en tendens til, at de mandlige og kvindelige studerende generelt foretrækker forskellige måder at blive undervist på. De kvindelige undervisere vil typisk undervise og opføre sig på en måde, som de kvindelige studerende foretrækker, mens de mandlige studerende typisk foretrækker den måde, de mandlige undervisere underviser og opfører sig på. Det tyder det i hvert fald på i de studerendes kommentarer i en række underviserevalueringer fra BSS samt fra udtalelser i forskerparrets opfølgende interviews.

”Når de mandlige studerende sætter ord på, hvorfor de har været særligt glade for en underviser, fremhæver de det som noget positivt ved deres mandligere undervisere, at de performer og af og til fortæller jokes. Det kan de godt lide. Omvendt er de kvindelige studerende generelt set begejstrede for en underviser, der er mere inddragende og opmærksom på de studerende. De kvaliteter kan vi se, at de typisk fremhæver ved deres kvindelige undervisere”, fortæller Anne Binderkrantz.

Hun forklarer, at det ikke alene er i selve undervisningssituationen, at denne forskel kommer til udtryk.

”Det er ikke kun det konkrete, underviserne siger, eller selve den måde, de underviser på, men mere en generel adfærd, som også stikker uden for undervisningssituationen, der har betydning for de studerendes opfattelse af dem. Og det ser ud til at påvirke de studerendes evaluering af underviserne,” forklarer professoren.

Evalueringer er stadig gode redskaber

Studiet tyder altså på, at de studerende har præferencer for, hvilken type underviser de foretrækker. Umiddelbart tyder det på, at de mandlige studerende foretrækker performere, mens de kvindelige studerende foretrækker fællesskabsfokuserede undervisere. Men hvad betyder det for undervisningsevalueringernes legitimitet?

Anne Binderkrantz fastslår, at evalueringerne fortsat er et godt redskab, men at det er vigtigt at have for øje, at der kan være andre ting end underviserens formidlingsevner, som spiller ind i de studerendes evalueringer af dem.

"Man skal ikke tage det for meget til sig og gå hjem og ligge søvnløs, hvis der har været nogle utilfredse studerende.  For der er så meget på spil i evalueringerne."

”Jeg synes stadigvæk, at det giver god mening at bruge evalueringer som redskab til at tage en dialog med underviserne, sådan som man gør det i det daglige i dag. Men man skal vide, at det ikke er en objektiv sandhed om, hvor god en underviser er. Evalueringerne er et instrument, der kan sige noget om, hvorvidt de studerende har syntes om undervisningen. Og både underviserens køn og det faktum, at man underviser på forskellig vis, kan have en betydning for resultaterne af evalueringerne,” forklarer professoren.

Hvis man som underviser får en dårlig evaluering af sine studerende, opfordrer Anne Binderkrantz derfor til, at man ikke tager det til sig som et tegn på, at man er en dårlig underviser.

”Man skal ikke tage det for meget til sig og gå hjem og ligge søvnløs, hvis der har været nogle utilfredse studerende. For der er så meget på spil i evalueringerne. Man skal hellere prøve at dykke lidt ned i, hvad det egentlig handler om. Er der noget, jeg er gået galt af, eller noget, jeg kan arbejde med, eller hvad handler det her om? Det er vigtigt at have de overvejelser med, når man arbejder med evalueringerne både som underviser og på afdelingsniveau,” forklarer Anne Binderkrantz.

Hvad Anne Binderkrantz endnu ønsker at kunne svare på, er, hvordan forskellene mellem mandlige og kvindelige underviser faktisk kommer til udtryk i undervisningssituationen.

”Det var noget af det, vi havde taget med i vores oprindelige forskningsdesign, men på grund af corona var det ikke muligt at lave de observationer, vi ville lave,” lyder det fra professoren.

Videre forskning kunne eksempelvis sammenholde studier af de faktiske undervisningssituationer med studier af de studerende og undervisernes egen opfattelse af undervisningssituationen. Det foreslår Anne Binderkrantz og hendes kollega Mette Bisgaard i deres seneste studie om undervisningsevalueringer.