Ny institutleder: ”Vi står over for store omvæltninger”

Unni From tiltræder 1. januar som ny institutleder ved Institut for Kommunikation og Kultur. Hun understreger vigtigheden af at stå samlet som institut og værne om kernefagligheder i en tid, der bliver præget af stram økonomi og masser af ubekendte.

Unni From er lektor i medievidenskab og journalistik. Hun er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og har en ph.d. i medievidenskab. De seneste år har hun været centerleder for de journalistiske universitetsuddannelser og betragter netop tværfagligheden som en af sine akademiske styrker. Foto: Lise Balsby

I det seneste referat fra institutforum på Institut for Kommunikation og Kultur (IKK) får man en idé om, hvilken opgave der venter den nye institutleder, lektor i medievidenskab og journalistik og nuværende viceinstitutleder, Unni From. 

I referatet står det klart, at instituttet de kommende år bliver præget af økonomisk smalhals. Samtidig står instituttet i lighed med andre institutter på både Arts og Aarhus BSS i uvisheden om, hvorvidt taxametertilskuddet til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser bliver videreført. Dertil kommer, at der fortsat er uvished om, hvordan regeringens udflytningsaftale udmøntes på Aarhus Universitet, herunder også på IKK, som blandt andet står til at skulle lukke en uddannelse og udflytte en anden. Alt sammen skaber usikkerhed – også om økonomien. 

En stor opgave

Unni From kender instituttet godt. Og hun kender dermed også de problemer, der venter forude. Hun forsøger derfor heller ikke at nedtone, at det er en stor opgave, der venter hende og ikke mindst instituttet, som er et af de største på AU og spænder over en meget bred portefølje af fag, herunder kultur, kommunikation, sprog, kognition, litteratur, æstetik, medier og it. Instituttet udbyder mere end 50 uddannelser til cirka 4.500 studerende. 

”Vi står over for store omvæltninger; det slider på medarbejderne, og det slider på organisationen, men vi må gå konstruktivt ind i det. Vi har en kultur på instituttet, hvor vi går kritisk og engageret ind i problematikker og har gode diskussioner og drøftelser. Det bliver svært, men ikke umuligt. Men noget skal gentænkes,” slår Unni From fast. 

Hun nævner i den forbindelse tre indsatsområder fra instituttets strategi, som det ifølge hende er vigtigt at tage fat på som noget af det første: Frafaldet på uddannelserne skal mindskes, beskæftigelsen blandt dimittender skal øges, og det samme gælder samspillet med det omgivende samfund, herunder erhvervslivet. Endelig ser hun flere eksterne midler som en måde at skabe muligheder for endnu stærkere forskningsmiljøer og øge det økonomiske råderum.

”Vi har i år haft problemer med, at studerende har takket nej til studiepladser, og det koster. Men jeg har indtryk af, at det er en problematik, der har gjort sig gældende under corona. Så det handler især om at få flere til at færdiggøre deres uddannelser,” siger hun og peger på, at der i nogle fagmiljøer eksempelvis også kan skabes bedre overgange fra bachelor- til kandidatuddannelser.

”Beskæftigelsen er også væsentlig at forholde sig til. Vores studerende er – med en masse forbehold og undtagelser – generelt lidt længere tid om at komme i arbejde. Og både for de studerendes skyld og for samfundets mener jeg, det er vigtigt at arbejde på. Det kan vi blandt andet gøre ved at styrke de koblingspunkter, vi har med det omgivende samfund,” siger Unni From. 

Hun henviser til, at det kan være i form af mere praktik på uddannelserne eller ved på andre måder at skabe mødepunkter, hvor studerende introduceres for erhvervsliv og organisationer – og på den måde får øjnene op for andre jobmuligheder end de gængse.

Frem med fagligheden

Netop den humanistiske faglighed vil hun gerne kalde frem i rampelyset. Det er også en pointe, som instituttets aftagerpanel har slået på, fortæller hun:

”De siger, at vi skal arbejde med at kommunikere de studerendes kompetencer, men at vi også skal fastholde vores dybdefagligheder, profiler og det, der er vores særkende, nemlig evnen til at forholde os kritisk og analytisk til det omgivende samfund.” 

Unni From mener, instituttet skal være bedre til at hjælpe de studerende med at beskrive de kompetencer, de tilegner sig i løbet af uddannelsen, så de kan bruge det i mødet med erhvervslivet. 

”Vi skal være skarpe helt ned på fagniveau på, hvad der er særligt for vores kandidater.”  

Samtidig fremhæver hun, at flere af instituttets forskere samarbejder med eksterne parter.

”Jeg vil gerne i højere grad have sat ord på den impact, den slags samarbejder giver,” siger hun.  

Er det at tydeliggøre fagligheder og kompetencer og i det hele taget at samarbejde med det omgivende samfund også centralt i relation til den humaniora-bashing, der fra tid til anden ses i den offentlige debat? 

”Ja. Og vi skal ikke bare sige, hvad vi kan – vi skal gøre det. Bare gøre det. Stå ved det,” lyder opfordringen fra den kommende institutleder.

Kender ingen, der synes, udflytning er en god idé …

En af Unni Froms første opgaver bliver at skaffe sig overblik over, hvilke konsekvenser udflytningsreformen får for instituttet. I det forslag, som universitetsledelsen har præsenteret, skal instituttets kandidatuddannelse kognitiv semiotik lukke, mens kandidatuddannelsen oplevelsesøkonomi foreslås udflyttet til AU’s campus i Herning. Derudover foreslår ledelsen at skære i antallet af studiepladser på flere af instituttets uddannelser.

”Jeg kender ikke nogen, som synes, at udflytningsplanen er en god idé. Men vi har fået en bunden opgave og må finde de bedst mulige løsninger sammen med fagmiljøerne. Det er vigtigt for mig, at vi fortsat har stærke fagmiljøer,” siger Unni From.

Mere konkret ønsker hun ikke at blive på denne side af sin tiltrædelse.

For store?

Også på de indre linjer har der de seneste år været røre på instituttet. IKK er et stort institut, hvilket resulterer i, at der kan være langt til ledelsen, dekanatet og administrationen. Det har flere gange givet anledning til drøftelser om, hvorvidt en opsplitning af instituttet kunne være en løsning. Det er konkret blevet drøftet at udskille sprogfagene i et fjerde institut, men det blev droppet i kølvandet på instituthøringen i foråret. Konklusionen blev, at instituttet indtil videre fortsætter som samlet institut. 

Hvordan stiller du dig i forhold til den sag?

”Det er besluttet, at vi fortsætter som samlet institut, men vi må se på den interne organisation, og jeg vil gerne drøfte med de enkelte afdelinger, hvad de ser af problemer og mulige løsninger. Vi må se på, om vi inden for den organisation, vi har, kan gøre ting, der opvejer problemerne omkring eksempelvis afstanden til ledelsen. Vi skal ikke splitte op, men jeg vil gerne tage fat i de indvendinger, der er mod et samlet institut, og få dem udfoldet,” siger Unni From.

Hun peger også på, at det i den nuværende økonomiske situation kan være en fordel at være store:

”Der er mange skuldre til at bære.”

Unni From har tre børn i alderen 22, 20 og 14 og bor på Trøjborg ”sammen med alle de studerende”. Hun pløjer jævnligt rundt i den nærliggende Riis Skov til skovtræning. Foto: Lise Balsby

Kasernen og Katrinebjerg

En anden sag, der har i løbet af det seneste år har givet anledning til frustration på instituttet, er sagen om de æstetiske fags flytning fra Kasernen. Planen var – og nu koger vi en kompliceret affære ind til en koncentreret fond – at fakulteterne Technical Sciences og Natural Sciences skulle overtage Kasernebygningen til et fælles administrationscenter. Derfor satte Arts gang i en proces, der skulle afklare, hvordan en samling af Arts' miljøer på kasernen og på Katrinebjerg bedst kunne løses i nye bygninger. 

Men i begyndelsen af året stod det klart, at de to fakulteter hverken havde råd til at overtage Kasernen eller til at udbetale den kompensation, som de skulle yde Arts som led i overtagelsen. Derfor blev planerne om at videreudvikle miljøerne på Katrinebjerg foreløbigt skrinlagt.

”Vi kigger på sagen sammen med styregruppen. Miljøerne på Kasernen har brug for at vide, hvad der skal ske med dem. Samtidig er der en stor vilje til at skabe et stærkt miljø på Katrinebjerg i samarbejde med de øvrige fakulteter, og for mig er det vigtigt, at undervisning og forskning bliver samlet. Et tæt samspil mellem forskere, administration og studerende er nemlig helt centralt både miljømæssigt og didaktisk,” siger Unni From.

Glæder sig til opgaven

Unni From fortæller, at hun til trods for de noget dystre økonomiske udsigter glæder sig meget til at påtage sig opgaven med at lede instituttet; også selvom det betyder, at hun for en periode må træde væk fra sin forskning.  

”Det er meget motiverende for mig at samarbejde på tværs af medarbejdergrupper og fagligheder. Og at være med til at finde gode løsninger, som skaber gode rammer, hvor IKK og humaniora står stærkt. Jeg kan godt lide at få ting til at ske, selv hvis det er svært,” siger hun.

Og selvom Unni From beskriver sig selv som en, der bliver næret af at forske og undervise, synes hun også, det er givende at skabe rammerne, så andre kan få lov til at udfolde deres faglighed.

”Så må vi se, om der ikke bliver mulighed for, at jeg kan snige mig med til en konference i ny og næ for at få et fagligt input,” slutter hun.

Korrekturlæst af Charlotte Boel