Ny overenskomst for medarbejdere i staten er på plads

Forventningerne til årets overenskomstforhandlinger har været afdæmpede som følge af coronakrisen. Og medarbejderne i staten måtte da også i januar tåle en lønnedgang som følge af den såkaldte reguleringsordning, der ensarter lønniveauet mellem det offentlige og private område. En ordning, der normalt betyder, at de offentlige lønninger stiger som følge af lønfremgang på privatområdet. I år gjorde det modsatte sig imidlertid gældende som konsekvens af coronakrisen.  

LÆS OGSÅ: Alle ansatte i staten går ned i løn fra februar

Lønstigning på 4,42 procent, seniorbonus og lektortillæg 

Men der er blevet forhandlet en lønstigning hjem til de statsansatte på i alt 4,42 procent, som udmøntes over den treårige periode. Aftalen indeholder blandt andet også en forhøjelse af lektortillægget, og medarbejdere over 62 år får ret til en seniorbonus, som svarer til 0,8 procent af den samlede løn.

Fællestillidsrepræsentanter er overordnet set tilfredse

De to fællestillidsrepræsentanter ved Aarhus Universitet, Lotte Thue Pedersen og Olav W. Bertelsen, som repræsenterer henholdsvis det teknisk-administrative personale (TAP) og det videnskabelige personale samt administrativt personale med akademisk baggrund (VIP/AC-TAP), erklærer sig da også tilfredse med resultatet, selvom de begge gerne havde set højere lønfremgang.   

Lotte Thue Pedersen, fællestillidsrepræsentant
for det teknisk-administrative personale (TAP)

”I betragtning af, hvordan stemningen omkring forhandlingerne var primet i forhold til corona, er resultatet o.k. Reallønsudviklingen fastholdes, hvilket er rigtigt positivt,” siger Lotte Thue Pedersen, der dog understreger, at hun endnu ikke har haft lejlighed til at dykke ned i detaljerne i aftalen.

Havde håbet på mere frit valg 

Hun peger dog på, at blandt andre HK’s medlemmer havde håbet på at få forhandlet en aftale om en såkaldt fritvalgsordning på plads, der ville have givet den enkelte medarbejder større grad af valgfrihed i forhold til løn, pension og fridage, hvilket imidlertid ikke blev indfriet. 

”Jeg tror, at det vil skuffe nogle, og jeg havde også gerne set en højere grad af frit valg. Men vi ved fra erfaringerne fra det private område, at en sådan ordning bygges op over flere overenskomstforhandlinger. Ved denne forhandling fik vi en seniorbonus med frit valg, i forhold til om bonussen skal udbetales som løn, pension eller fridage – og det kan ses som første skridt i retning af en fritvalgsordning, som vi så kan udvide over årene,” siger Lotte Thue Pedersen.   

Derudover fremhæver hun den øgede bevilling til samarbejdssekretariatet, som for hende er en anerkendelse af vigtigheden af samarbejdssystemet på statslige arbejdspladser.

”Og så er det positivt, at man tilsyneladende har haft nogle forhandlingsparter, der ville hinanden. Det har været et andet forhandlingsklima, end vi så under forhandlingerne i 2018, og det giver ro for både arbejdsgiver og arbejdstager.”

Bedre barselsregler for medarbejdere i tidsbegrænsede stillinger

Også Olav W. Bertelsen fremhæver lønfremgangen, som dog skal ses i lyset af, at der har været en ganske snæver ramme at forhandle indenfor, påpeger han. 

Olav W. Bertelsen, fællestillidsrepræsentant
for videnskabeligt personale (VIP)
og administrativt personale (AC-TAP)

”Jeg vil også fremhæve, at pensionsbidraget på rådighedstillægget bliver sat op fra 9 til 12 procent. Og så er det et vigtigt resultat på universitetsområdet, at der er kommet bedre barselsregler for postdocer og ph.d.-stipendiater, så de får fuld barselsdækning.” 

De nye barselsregler betyder, at medarbejdere i tidsbegrænsede stillinger kan få løn under hele barselsperioden og kan få forlænget deres ansættelse med den del af barslen, der ligger forud for den oprindelige ansættelses ophør, uden at skulle genansættes. Dermed bliver der tale om et ubrudt ansættelsesforløb, og ikke mindst bliver medarbejdere, der går på barsel sidst i deres tidsbegrænsede ansættelse, ikke stillet ringere end medarbejdere, der går på barsel i begyndelsen af ansættelsen.

Hvordan vil ledelsen implementere forfremmelsesprogram?

Olav W. Bertelsen er ikke overraskende også positiv over et nyt tillæg til lektorer på godt 2.500 kroner om året samt et tillæg til lektorer og seniorforskere, der indgår i et forfremmelsesprogram med henblik på at blive lektorer. 

”Men vi venter fortsat på at få at vide, hvordan universitetsledelsen vil implementere forfremmelsesprogrammet på AU,” siger han og peger også på, at løntillægget til lektorerne efter hans mening ikke afspejler det lange karriereforløb, der typisk går forud for en lektoransættelse. 

Timelønnede omfattes af overenskomst for eksterne lektorer

Endelig er Olav W. Bertelsen tilfreds med, at timelønnede undervisere nu bliver omfattet af overenskomstaftalen for eksterne lektorer. Herved opnår de bedre vilkår under barsel, sygdom og børns sygdom.  

”Det er noget, der har været undervejs længe. Og selvom det ikke forbedrer løntaksterne for de timelønnede, er det et afgørende skridt på vejen i forhold til at indgå aftaler om bedre løn- og pensionsvilkår for denne gruppe i fremtiden. Det er fortsat et problem, at de ikke har pensionsbidrag – det havde jeg gerne set.”   

Resultatet af overenskomstforhandlingerne sendes til afstemning hos de faglige organisationer. Hvis resultatet tiltrædes, vil den nye overenskomst gælde fra 1. april 2021 og til 31. marts 2024.

Korrekturlæst af Charlotte Boel