Nye valgregler holder mindretal ude af AU’s bestyrelse
Nye valgregler på AU betyder, som det ser ud nu, at de studerendes to pladser i bestyrelsen altid vil gå til Studenterrådet. Frit Forum og Konservative Studenter vil derfor ikke længere have chancen for at blive valgt til universitetets øverste myndighed. Bestyrelsesformand Connie Hedegaard er åben for at drøfte valgreglerne igen og opfordrer de studerende til at tage det op i bestyrelsen, hvis de ønsker reglerne ændret.
Fakta: Det betyder de nye valgregler
Til og med valget i 2018 har de studerende valgt deres to repræsentanter til bestyrelsen samtidig ved et valg i efteråret for en periode på 1 år.
Med de nye regler holdes der stadig valg hvert efterår, men valgperioden er nu på 2 år, og repræsentanterne vælges på skift, så det ene mandat er på valg i lige år og det andet i ulige år.
Med de nye regler vælges de to repræsentanter for de studerende derfor ikke længere samtidig, men én ad gangen.
Mandatet, der er på valg, vil altid gå til studenterorganisationen med flest stemmer.
Konservative Studenter (KS) skrev historie, da de for et halvt år siden for første gang fik stemmer nok til at blive valgt ind i AU’s bestyrelse. Indtil da havde Studenterrådet siddet sikkert på begge mandater som de studerendes repræsentanter de sidste 15 år – eller siden der første gang var valg til bestyrelsen i 2003.
LÆS OGSÅ: Historisk valgresultat: Konservative Studenter tager det ene mandat fra Studenterrådet
Men KS’ valgsejr kan meget vel gå over i historien som en engangsforestilling. Bestyrelsen vedtog nemlig – inden KS blev valgt ind – at man skal have mere end halvdelen af stemmerne ved valget for at få en plads i bestyrelsen.
Det betyder, at flertallet altid vil sidde på begge de studerendes mandater i bestyrelsen, imens mindretal ikke kan blive valgt ind.
”Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at politiske flertal skifter, og det derfor ikke nødvendigvis vil ramme den samme politiske organisation hver gang. Men det er klart, at det bliver sværere at opnå bred repræsentation,” siger juraprofessor og formand for Valgudvalget på AU, Jørgen Albæk Jensen, om de nye regler.
Reglerne er alt andet lige til fordel for Studenterrådet, som altid har fået flest stemmer – og indtil sidste efterår altid mere end to tredjedele. Og en ulempe for Frit Forum og Konservative Studenter, som aldrig har fået mere end de 34 procent tilsammen, som lige akkurat sikrede Konservative Studenter mandatet sidste efterår.
LÆS OGSÅ: Din stemme på Frit Forum kan gå til Konservative Studenter
Valgene er afgjort på forhånd
Frit Forum er da også alt andet end begejstrede for de nye regler.
”Det er en ærgerlig udvikling for et i forvejen udfordret studenterdemokrati. Jeg er bange for, at meget snævre flertal kan komme til at tale alle studerendes stemme,” siger Jakob Schrøder, der er formand for Frit Forum.
Han frygter også, at valgdeltagelsen, der sjældent kommer over 20 procent, vil falde yderligere, hvis de studerende oplever, at valgene er afgjort på forhånd.
Den kritik fik studenterorganisationen imidlertid ikke luftet for bestyrelsen, inden den vedtog de nye regler. Reglerne blev ellers sendt i høring hos alle studenterorganisationerne, som kunne komme med indvendinger imod dem. Men Frit Forum sendte intet høringssvar tilbage til bestyrelsen.
Jakob Schrøder ønsker ikke at kommentere på den beslutning, da han ikke selv sad i Frit Forums ledelse dengang, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra daværende formand, Sebastian Thomassen.
Konservative Studenter: Lavet for at holde os ude
Også Konservative Studenter er kritiske over for de nye valgregler. Formand Kim Risbjerg Madsen mener, at reglerne er lavet for at holde organisationen ude af bestyrelsen.
”Det er påfaldende, at Studenterrådet i 2017 er 1,34 procentpoint af stemmerne fra at miste deres ene mandat til os, og så ændrer de (bestyrelsen, red.) processen. Hvis det her var sket i Ungarn eller Rusland, ville man ikke være i tvivl om, hvad formålet var,” siger han.
Men Konservative Studenter indsendte imidlertid heller ikke et høringssvar.
Høringsrunden er jo netop en mulighed for at deltage i demokratiet. Hvorfor benyttede I den ikke?
”Vi kunne godt have sendt et langt høringssvar. Men vi mente, det var spild af kræfter, fordi den beslutning mere eller mindre var truffet på forhånd. Derfor ville vi hellere forsøge ad andre veje at få det ændret,” siger Kim Risbjerg Madsen.
Konservative Studenter fik i stedet et møde med Connie Hedegaard, som er formand for AU’s bestyrelse, for at blive klogere på, hvad bevæggrundene har været for at lave ændringen.
Kan I forstå, at det ser sjovt ud, at I ikke valgte at indsende et høringssvar til bestyrelsen, fordi I ikke tror, det gør en forskel, men at jeres forsøg på at løse det nu er at kontakte formanden for bestyrelsen?
”Nej.”
Bestyrelsen diskuterede ikke konsekvenserne af nye regler
Selvom Kim Risbjerg Madsen betvivler, at et høringssvar ville have gjort en forskel, kunne debatten om vedtægtsændringerne i bestyrelsen tyde på, at et opråb var blevet hørt.
Ifølge Connie Hedegaard blev det nemlig slet ikke diskuteret i bestyrelsen, at en konsekvens af de nye regler ville være, at mindretal bliver holdt ude af bestyrelsen.
”Nej – det var de studerendes ønske om, at begge repræsentanter ikke blev valgt og dermed også forlod bestyrelsen samtidig, der var argumentet, som bestyrelsen lyttede til.”
Sådan skriver bestyrelsesformand Connie Hedegaard i en mail til Omnibus med reference til, at de studerendes repræsentanter med de nye regler ikke længere vælges samtidig, men én ad gangen og for en toårig periode.
Jørgen Albæk Jensen, der er formand for Valgudvalget, peger også på, at det netop er en fordel ved de nye regler:
”Den indflydelse, de studerende har, bliver formentlig større, fordi de sidder i to år og derfor kender arbejdet bedre,” siger han.
Studenterrådet: Ikke lavet for at favorisere os
Sune Koch Rønnow sad i bestyrelsen som en af Studenterrådets to repræsentanter til og med august 2018 og var med til at behandle vedtægtsændringerne.
”Jeg synes, det var en god beslutning. Den nye valgperiode sikrer kontinuitet. Det er smart, at man vælges på skift, fordi den ene altid har siddet der et år, kender arbejdet og kan hjælpe den nyvalgte studerende ind i det. Det sikrer højere kvalitet,” siger han.
Som den eneste studenterorganisation afgav Studenterrådet et høringssvar. Sune Koch Rønnow fortæller, at organisationen var opmærksom på, at ændringen af vedtægterne ville gøre det sværere for mindretal at blive valgt ind i bestyrelsen. Det gjorde de imidlertid ikke opmærksom på i deres høringssvar – og heller ikke under behandlingen af vedtægterne i bestyrelsen.
”Det er rigtigt, at det bliver sværere for andre at blive valgt ind, men min egen oplevelse var, at det var værre, at kontinuiteten manglede,” siger Sune Koch Rønnow.
Man kan jo hævde, at de nye regler alt andet lige favoriserer Studenterrådet, eftersom Studenterrådet historisk altid har fået flest stemmer. Hvad mener du om det?
”Der er jo ingen garanti for, at det bliver Studenterrådet. Det handler jo om, hvem de studerende stemmer på.”
Regelændringen kom efter valget i 2017, hvor Konservative Studenter var 111 stemmer fra at sikre sig det ene mandat. Kan du forstå, hvis det ser lidt påfaldende ud, at I stemmer for denne ændring efter det valg?
”Det har ikke noget med det at gøre. Forskellige repræsentanter fra Studenterrådet har siden 2015 af flere omgange talt med rektor om, at det ville være en fordel at sikre kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet. Dengang var svaret, at det måtte vente, til man alligevel skulle lave vedtægtsændringer – og det skulle man så i 2018,” siger han og fortsætter:
”Det kom ikke ud af den blå luft, men efter en lang periode, hvor forskellige personer i forskellige fora har nævnt det som en mulighed. Det har ikke været en koordineret indsats fra Studenterrådets side.”
Connie Hedegaard er åben for at lave det om
Fakta: Universiteter med toårig periode og forskudt valg:
- Københavns Universitet
- Aalborg Universitet
- IT-Universitetet i København
- Copenhagen Business School
Selvom det er en lettere omstændelig proces at lave vedtægterne om, da de blandt andet skal godkendes af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, er Connie Hedegaard villig til at se på sagen, hvis de studerende tager det op:
”Bestyrelsen har intet som helst ønske om at gøre det sværere for nogle af studenterorganisationerne at opnå valg. Hvis de studerende ønsker ændrede valgregler, vil jeg opfordre de nuværende studenterrepræsentanter, der jo også omfatter en repræsentant fra KS, til at bringe det op i bestyrelsen,” skriver hun i en mail til Omnibus.
Netop det har Frit Forum intentioner om at gøre, siger formand for Frit Forum, Jakob Schrøder.
Kim Risbjerg Madsen fortæller, at han vil orientere bestyrelsen i Konservative Studenter om, hvad der kom ud af mødet med Connie Hedegaard. Herefter vil bestyrelsen diskutere deres holdning til sagen.
BAGGRUND
AU's nye vedtægter blev vedtaget 11. april 2018.
Ændringerne blev lavet som følge af ændringer i universitetsloven vedtaget af Folketinget i 2017, som pålagde alle universiteter at lave en ny model for udpegning af eksterne medlemmer af bestyrelsen.
I forbindelse med ændringer af vedtægterne blev § 17, stk. 4 også lavet om, hvor valg af studenterrepræsentanter bestemmes.
Tidligere stod der i vedtægterne: ’Repræsentanterne for de studerende vælges af og blandt de heltidsstuderende for en periode på 1 år’.
Nu lyder formuleringen: ’Repræsentanterne for de studerende vælges på skift i lige og ulige år af og blandt de heltidsstuderende for en periode på 2 år’.