Prodekan kan ikke sige, hvornår nok er nok
Prodekan oplyser, at Aarhus BSS’ karrierecenter fortsætter samarbejde med Danske Bank, da karrierecenteret er åbent for 'alle, der bedriver lovlig virksomhed i Danmark'. Men dermed ikke sagt, at Danske Bank per automatik får en kold skulder, hvis den idømmes for hvidvask.
Hvad mener du?
Bør Aarhus BSS’ karrierecenter stoppe med at have Danske Bank som en af sine karrierepartnere nu?
Sofie Spejlborg, Statskundskab, 3. semester
”Universitetet skal jo tage vare på sit renommé, og lige nu lyder et samarbejde med Danske Bank ikke for godt i de flestes ører. Men jeg er splittet i spørgsmålet om, det er lige nu, at man bør stoppe samarbejdet, eller man skal vente til banken er dømt for det.”
Tave Bjerre, Psykologi, 3. semester
”Man skal stoppe samarbejdet, for et eller andet sted bør det få konsekvenser for Danske Bank. Af hensyn til AU’s egne værdier burde vi se os for gode til at samarbejde med dem – i hvert fald i den nærmeste fremtid. En dom er ikke nødvendig for at beslutte det allerede nu, for vi har den information, der skal til; der er ingen tvivl om, at ledelsen kendte til hvidvasken i Estland, og den var massiv.”
Jakob Rønde Andersen, Politik og Økonomi, 1. semester
”Jeg har ikke en stærk holdning til det. Egentlig synes jeg bare, at Danske Bank skal have lov til at blive, for det er for nemt at blive forarget over det. Det var jo egentlig bare lige dem, der blev taget i det.”
Simone Lauersen, Statskundskab, 3. semester
”Helt ærligt, så synes jeg, det er forkert, at Danske Bank kan være med til at forme de studerendes fremtid, når de har gjort så meget, der ikke er stuerent. Vi kan selvfølgelig alle lave fejl, men der er noget helt galt med systemet i Danske Bank. Når det er sagt, så skal det selvfølgelig undersøges til bunds, inden man afviser dem.”
Jesper Ammundsen, Jura, 7. semester
”Det er fint nok – også hvis Danske Bank dømmes for hvidvask. Banken er stadig dygtig, og selvom den øverste ledelse har lavet en fejl, så får begge stadig noget ud af at samarbejde. Det er ikke op til AU at dømme den, samarbejdet er givende, og de er super kompetente.”
En af de karrierepartnere, man har kunnet møde på Aarhus BBS, er Danske Bank. Og det lader ikke til at ændre sig. Fakultetet stiller kun ét krav til sine karrierepartnere ifølge prodekan for uddannelse på Aarhus BSS, Per Andersen:
”Vi er åbne for alle, der bedriver lovlig virksomhed i Danmark.”
Og for prodekanen betyder det, at døren til karrierecentret stadig er åben for Danske Bank:
”Vi afventer, hvordan sagen kommer til at forløbe. Banken er i en gråzone. Men for nuværende ser vi ingen grund til at afbryde det," siger Per Andersen.
Dom er ikke nødvendigvis nok
Banken har været karrierepartner siden 2014, hvilket blandt andet giver banken en stand til jobmesse, fremvisning af logo på karrierecenteret og kontakt til undervisere og forskere på universitetet.
Selvom prodekan Per Andersen umiddelbart stiller krav om, at karrierepartnere skal bedrive lovlig virksomhed, er det ikke ensbetydende med, at ulovlig aktivitet sender banken ud i kulden.
Hvis banken dømmes for hvidvask, og ledelsesansvaret har været stort, kan Danske Bank så stadig være karrierepartner?
”Så vil vi selvfølgelig overveje det og drøfte det. Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt sige ja eller nej til det.”
Hvis man følger princippet om, at I er åbne for alle, der bedriver lovlig virksomhed, er det så ikke selvmodsigende, at I ikke klart vil afvise dem, hvis de dømmes for hvidvask?
”Man kan bedrive virksomhed, hvor alt er i orden, og så kan man bedrive gennemført ulovlig virksomhed. Og der er selvfølgelig en gråzone imellem disse. Det er klart, at hvis Danske Bank bliver dømt fuldstændigt ulovlig, så stopper vores samarbejde med øjeblikkelig virkning. Men der er denne her gråzone, og den vil jeg ikke tage stilling til. For Danske Bank er en stor virksomhed, og jeg vil have den konkrete vurdering fra retssystemet, før vi forholder os til, hvad vi gør,” siger Per Andersen.
Professor: Hvis man gør det, skal pengene retur
Carsten Tanggaard, der er professor i økonomi på Aarhus BSS, mener grundlæggende, at sagen er en svær størrelse, men at man bør afvente retssagen.
”Jeg vil støtte universitetet i denne her sag, for der er ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at sætte dem i skammekrogen. Vi har alle en holdning til hvidvask, men man skal passe på med at løbe med på en oppisket stemning. Universitetet bør i stedet afvente, at sagen bliver ordenligt belyst. Og hvis man så vil standse samarbejdet, bør det ske på et gennemarbejdet grundlag – ikke på baggrund af følelser. Man bør forklare præcist, hvad det er, man ikke vil acceptere og hvorfor.”
Hvad hvis der falder dom om hvidvask?
”Så synes jeg, vi skal stramme ind, for vi snakker om meget, meget store beløb, og hvidvask er en voldsom forbrydelse. I så fald bør universitetet overveje, om man kan lægge navn til det,” siger Carsten Tanggaard.
Og træffer man den beslutning, skal man ifølge professoren gå planken ud:
”Så skal alt lukkes, og pengene skal sendes tilbage til Danske Bank. Man kan ikke bare stoppe og så beholde pengene, ligesom CBS har gjort det,” siger professoren og refererer til CBS’ udmelding om, at CBS ikke vil indlede nye samarbejder med banken, men bibeholder de nuværende.
”Det er bare en gratis omgang,” fastslår han.
LÆS OGSÅ: AU vil fortsætte samarbejde med Danske Bank