Professor erkender fejl: "Jeg beklager dybt"

Nidkært og omhyggeligt har en gruppe forskere i årtier arbejdet med at lave en beregner, der kan beregne udledningen af kvælstof fra landbruget. Millioner af datapunkter. Datasæt efter datasæt. Beregning efter beregning. Igen og igen i bestræbelserne på at løse den opgave staten har bedt om. 

”Det er rigtig spændende, og det har samtidig stor betydning for rigtig mange mennesker. Både for dem, der lever af landbruget, og som har fortjent en ordentlig behandling, og for alle dem, der ønsker bedre vandkvalitet,” siger Jørgen Eriksen, som er professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og projektleder for arbejdet med NUAR-beregneren, som laver de beregninger, der ligger til grund for kvælstofreguleringen.

I den seneste tid har politikernes krav om at forbedre vandkvaliteten i de danske farvande ved at kræve kvælstofreduktioner i landbruget for alvor sat sindene i kog. Både blandt politikerne, som nu vil se resultater efter mange års konstatering af, at vandkvaliteten bliver stadig dårligere. Men også blandt landmændene, som føler, at de kæmper mod et system, der truer deres familier og eksistens på livet.

AU-forskning kritiseres i politisk konflikt

”Vi er under et stort pres fra mange sider. Samfundsrelevansen er en stor motivation for mange af dem, der arbejder med det her. Der er ingen, der er blevet forskere for at sidde og skrive lange rapporter bag et skrivebord. Vi vil gøre gavn i samfundet og bidrage til udviklingen,” siger Jørgen Eriksen.

Det, der ikke måtte ske

Da SEGES, som er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der er med i arbejdet omkring de nye kvælstofreguleringer, i sidste uge havde stillet spørgsmål ved det såkaldte braklægningspunkt, blev Jørgen Eriksen og hans folk bedt om at tjekke beregningerne en gang til.

Og så skete det, der ikke må ske. SEGES havde ret. Der var en fejl i beregninger.

”Ved et trippeltjek af datasættene har forskerne fundet en teknisk fejl i indregningen af husdyrgødning og bekræftet det, som SEGES i sidste uge vurderede var en fejl i beregningerne,” stod der i den pressemeddelelse, Aarhus Universitet udsende sent tirsdag aften.

Projektleder Jørgen Eriksen brugte hele onsdagen på ”at lægge sig fladt ned,” ”beklage dybt” og tage ansvaret for, at der alligevel er lavet en fejl i de beregninger, han har ansvaret for. 

”Det vi arbejder med er uhyre komplekst. Vi arbejder med datasæt, der indeholder over fire millioner datapunkter. Vi leverer forskningsbaseret rådgivning til myndighederne, og det har altid stor samfundsmæssig betydning. Derfor skal det omkringliggende samfund kunne forvente af os, at vi kan håndtere komplekse problemstillinger. Det gør vi hver dag, men i dette tilfælde har vi fejlet, og det undskylder vi for,” siger Jørgen Eriksen, som ikke lægger skjul på, at sådan en situation rammer hårdt blandt den håndfuld medarbejdere, der på forskellige måde er involveret i arbejdet omkring beregningerne.

”Det var fuldstændig forfærdeligt og møgirriterende. Vi lever og ånder for at lave præcise og korrekte beregninger, og derfor er det her rigtig slemt. Onsdag var en rigtig træls dag, men der er ikke andet at gøre, end at erkende fejlen og rette den så hurtigt som muligt,” siger Jørgen Eriksen.

Braklægningspunktet

Den fejl forskerne har lavet, handler om braklægningspunktet.

”Det er et vigtigt tal, for det giver landmændene den maksimale reduktion, og har derfor stor indflydelse på deres landbrug. Hvis braklægningspunktet er for lavt, så kan landmanden have svært ved at komme i mål med den reduktion, politikerne har besluttet. Og hvis braklægningspunktet er for højt, opnår man ikke den krævede reduktion,” forklarer Jørgen Eriksen.

Han forklarer også, at fejlen i beregningen alene vedrører datasættet for vårbyg med efterafgrøde og, at fejlen kun betydning de steder, hvor der bruges meget husdyrgødning.

For en måned siden demonstrerede landmænd udenfor Christiansborg, da politikerne vedtog Gødskningsloven, som skal regulere landbrugets udledning af kvælstof. Imens kørte en kortege af traktorer rundt i Universitetsparken for at protesterer mod det arbejde, Aarhus Universitet har lavet.

Dengang konstaterede prodekan ved Faculty og Technical Sciences, hvor arbejdet med NUAR-beregneren hører under, Brian Vinter, i en lang række medier og på landsdækkende tv, at der ikke var noget at komme efter i beregninger fra Aarhus Universitet.

”Det var med henvisning til alle de beregninger, vi havde lavet frem til 1. september,” fortæller Jørgen Eriksen.

De beregninger forskerne har lavet hen over sommer har, ifølge Jørgen Eriksen, implementeret mange nye elementer, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har bedt om. Jørgen Eriksen forklarer, at mange af de nye elementer har langt større betydning for braklægningspunktet end datasættene omkring vårbyg, og derfor druknede fejlen.

"Det er ikke et forsøg på en bortforklaring - det er simpelthen den forklaring, der er. Ansvaret for, at tallene er korrekte, er alene vores. Vi har ikke leveret, som vi skulle, og det beklager vi dybt. Jeg vil gerne sige undskyld til styrelsen og til alle de berørte interessenter", siger Jørgen Eriksen.

En enkelt fejl

Da nyheden om fejlen i beregningerne og braklægningspunktet ramte medierne onsdag, lød det flere steder som om, landmændene nu har fået syn for sagen og ret i deres påstande om, at beregninger fra Aarhus Universitet er alt for usikre til at kunne bruges til at regulere udledningen af kvælstof i landbruget.

Det afviser Jørgen Eriksen fuldstændigt.

”Det er ikke tilfældet. Det er ikke sådan, at nu ryster hele grundlaget under alle de beregninger, vi har lavet. Den her fejl kan have stor betydning for den enkelte, og der er nogen, der skal leve med konsekvenser af de beregninger, vi laver. Det har jeg stor respekt for, men der er tale om en enkelt fejl,” forklarer Jørgen Eriksen og fortsætter:

”Fejlen er meget specifik, og vi er glade for, at den er blevet fundet. Vi har kun ambitionen om at levere rigtige resultater, og derfor er det vigtigt, at vi rækker hånden op og erkender det, når vi har lavet en fejl. Dels for at rette op på fejlen, men også for at sikre, at man kan tro på det vi siger.”

Noble intensioner

Det er stadig for tidligt at sige noget om, hvor stor fejlen er eller hvor mange landmænd, der er blevet berørt. Men hvis Jørgen Eriksen skal tænke det værst tænkelige scenarie, kan fejlen betyde, at nogle landmænd i områder, hvor der bruges rigtig meget husdyrgødning, har fået et braklægningspunkt, der er 10 procent for lavt.

Tallet er forbundet med alle de forbehold, der kan tages indtil de konkrete beregninger, er lavet igen, men de 10 procent giver, ifølge Jørgen Eriksen, et begreb om proportionerne.

Jørgen Eriksen vedstår, at beregninger fra hans gruppe har stor betydning for landmændene rundt om i Danmark. Men han understreger også, at det er politikerne, der stiller krav om reduktion af kvælstof, mens NUAR-beregneren er udviklet til at hjælpe landmændene med, mest fleksibelt, at nå de reduktioner, politikerne pålægger dem.

”Det er mange og store udfordringer, landmændene bakser med lige nu. Vi prøver at lave et instrument, så den enkelte landmand bedst muligt kan overholde de nye krav og komme i mål med sine reduktioner af kvælstof. Men det betyder også, at de oplever noget forskelligt i beregningerne,” siger Jørgen Eriksen.

Ingen garantier men et løfte

I løbet af onsdagen blev Jørgen Eriksen igen og igen spurgt, om han kan garantere, at der ikke bliver lavet fejl igen. Svaret var hver gang det samme, som det han giver Omnibus.

”Jeg kan selvfølgelig ikke garanterer, at der ikke sker fejl. Men jeg kan love, at vi gør alt, hvad der står i vores magt hver eneste dag for at undgå fejl.”

Forskerne skal nu tilbage til beregneren og kører datasættet for vårbyg med efterafgrøder og forbrug af husdyrgødning igennem NUAR-beregneren igen.

”Der sidder allerede folk og regner på det nu. Inden for et par uger er det nok et resultat, og så kan jeg godt forsikre om, at de resultater skal igennem den helt store kvalitetskontrol, inden vi melder dem ud,” forsikrer Jørgen Eriksen.