Professorer fra Aarhus Universitet stærkt repræsenteret i udvalg, der skal granske indsatsen mod corona

Følg med!

Vi opdaterer løbende omnibus.au.dk med nyheder.

Gå ikke glip af nyt fra Omnibus: 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tre ud af fem professorer, der er udpeget til at granske regeringens og myndighederens indsats mod corona, er fra Aarhus Universitet.

13.08.2020 | Lotte Bilberg

Hvad var grundlaget for den hastelovgivning, der blev gennemført i forbindelse med nedlukningen? Hvilke muligheder havde Folketinget for at føre kontrol med regeringens ageren under nedlukningen? Og hvilke forudsætninger havde sundhedsvæsenet og beredskabet for at håndtere en pandemi som corona? Tre spørgsmål ud af mange, som et udvalg med professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen i spidsen skal finde svar på inden udgangen af januar 2021. Foto: Ove Smedegaard med flere.

FAKTA

Formålet med udvalgets udredning er at drage lære af regeringens og myndighedernes håndtering af coronakrisen. En lære, som skal finde anvendelse, hvis en lignende situation opstår i fremtiden, og på den baggrund har udvalget fået i opdrag at finde svar på spørgsmål som:

  • Hvad var grundlaget for den hastelovgivning, der blev gennemført i forbindelse med nedlukningen? Udvalget skal i den forbindelse blandt andet vurdere karakteren af det sundhedsfaglige og fagøkonomiske grundlag for forslagene til hastelovgivning. Og om faglige indsigter hos embedsmænd og myndigheder kunne formidles frit til Folketinget og offentligheden. 

  • Hvilke muligheder havde Folketinget for at føre kontrol med regeringens ageren under nedlukningen?
  • Hvad var beredskabet? Hvordan forholdt det sig med myndighedernes testkapacitet? Og sygehusenes behandlingskapacitet? Set i forhold til ovenstående skal udvalget vurdere regeringens strategi. Herunder baggrunden for de skift i strategi, der fandt sted undervejs og beredskabets betydning for regeringens valg af teststrategi.

  • Hvilke forudsætninger havde sundhedsvæsenet og beredskabet for at håndtere en pandemi som COVID-19? Herunder om tidligere regeringers prioriteringer på sundhedsområdet har haft betydning for opgaven, og hvilke forudsætninger de nu nedlagte epidemikommissioner havde.

Udredningen skal sidst, men ikke mindst, indeholde anbefalinger til, hvordan man bedst håndterer en lignende krise. Desuden skal der holdes en offentlig høring i Folketinget, hvor de folkevalgte vil få mulighed for at spørge eksperterne bag udredningen om dens indhold, konklusioner og anbefalinger.

Professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet er af Folketinget udpeget til at stå i spidsen for et udvalg, der skal undersøge regeringens og myndighedernes håndtering af indsatsen mod corona i Danmark. 

Udvalget består derudover af professor i sundhedsjura, Helle Bødker Madsen, fra Institut for Jura ved Aarhus Universitet. Professor i infektionssygdomme, Lars Østergaard, fra Aarhus Universitetshospital. Professor i sundhedsøkonomi, Dorte Gyrd Hansen, fra Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet. Og professor i offentlig forvaltning, Jostein Askim, fra Universitetet i Oslo.

Folketinget vil have udvalget til at granske indsatsen mod corona fra de første meldinger om spredning af sygdommen kom fra Wuhan i Kina i begyndelsen af året over nedlukningen af det danske samfund i marts og frem til genåbningen i april. 

Ikke mundbind, men mundkurv

Jørgen Grønnegård Christensen fortæller, at udvalget er trukket i arbejdstøjet. Men selvom det havde sit første møde tirsdag i denne uge, er det svært at vride et ord ud af professoren om, hvordan udvalget vil arbejde hen mod den udredning, der skal ligge klar i slutningen af januar næste år. 

Og det har ifølge Jørgen Grønnegård Christensen sine grunde:

"Vi er blevet bedt om at se bagud i forhold til indsatsen mod COVID-19. Men der er ikke er megen tvivl om, at det her vil være et politisk følsomt emne, mens vi arbejder hen over efteråret. Derfor besluttede vi på vores første møde i gruppen, at vi ikke vil sige ret meget i den periode, da det let kan gøre det vanskeligere for os at løse vores opgave."

Udvalget har også valgt at holde lav profil af en anden grund:

"Vi vil undgå at havne i en situation, hvor udtalelser fra os bliver udlagt som konklusioner på et tidspunkt, hvor vi endnu ikke har det fuldstændige grundlag. Desuden tilkommer det ikke os i udredningsgruppen at ytre os udadtil. Det gør vi gennem den rapport, som vi ved udgangen af januar næste år afleverer til vores opdragsgivere i Folketinget," siger Jørgen Grønnegard Christensen. 

Han tilføjer:

”Jeg vil sige det sådan, at vi ikke har givet os selv mundbind på, men derimod mundkurv!"

Grund til at få rynker i panden?

Udvalgets udredning har til formål at give forudsætningerne for at lære mest muligt om regeringens og myndighedernes håndtering af den indledende fase af coronakrisen. Og på den baggrund drage erfaringer, der kan komme til gavn, hvis en lignende situation skulle opstå i fremtiden.

Hvad udvalget i den forbindelse mere konkret skal kaste sig over, er formuleret i en beretning fra Udvalget for Forretningsordenen, hvor man blandt andet kan læse, at: 

"Flertallet ønsker, at eksperterne får adgang til alle relevante akter og dokumenter, herunder det materiale og den information, der tilgik Statsministeriet i den indledende fase fra andre ministerier og styrelser, med særligt fokus på henholdsvis Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Lægemiddelstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Justitsministeriet og Finansministeriet."

Fortsættelsen kan give rynker i panden. Den lyder:

"Det vil naturligvis være op til regeringen at vurdere, hvilket materiale den ønsker at udlevere, da der kun findes lovhjemmel til at tvinge regeringen hertil, hvis en kommission nedsættes med ophæng i lov om undersøgelseskommissioner."

Får stillet alt tilgængeligt materiale til rådighed

Jørgen Grønnegård Christensen understeger dog, at der ikke er grund til bekymring. 

"Man kan sige, at det var et indgangsforbehold, som kom med, da beretningen blev skrevet, hvilket skete på et tidspunkt, hvor der blev arbejdet intenst på flere niveauer. Men det forbehold er blevet håndteret, og vi vil få stillet alt materiale til rådighed," forklarer professoren.

Han fortsætter:

"Vi får dog dokumenter i hænde om interne overvejelser i regeringen, som vi ikke kan citere direkte fra, og derfor må vi i de tilfælde parafrasere (gengive i omskrevet form, red.). Men ud fra de konklusioner, som gruppen drager på baggrund af materialet, vil alle kunne se, hvad vi er nået frem til i forhold til det, vi er blevet bedt om at udrede. Så det er også et spørgsmål om tillid. Tillid til, at vi i vores udredning udviser videnskabelig redelighed."

Kan blive nødvendigt at prioritere

Politikernes liste over det, de gerne ser, at udvalget når at undersøge i løbet af efteråret, er lang. Udvalget har derfor også forbeholdt sig ret til at prioritere i opgaverne, og Jørgen Grønnegård Christensen er ikke i tvivl om, hvad der i givet fald skal prioriteres:

"Vigtigst er at få afdækket beslutningsgrundlaget for nedlukningen. Den rådgivning, som regeringen fik i den forbindelse fra myndighederne. Og at få afdækket hele beslutningsgangen. De tre forhold er de væsentligste at få klarhed over for at kunne vurdere, om der er led i forløbet, som ikke har været helt hensigtsmæssige."

FAKTA

Formålet med udvalgets udredning er at drage lære af regeringens og myndighedernes håndtering af coronakrisen. En lære, som skal finde anvendelse, hvis en lignende situation opstår i fremtiden, og på den baggrund har udvalget fået i opdrag at finde svar på spørgsmål som:

  • Hvad var grundlaget for den hastelovgivning, der blev gennemført i forbindelse med nedlukningen? Udvalget skal i den forbindelse blandt andet vurdere karakteren af det sundhedsfaglige og fagøkonomiske grundlag for forslagene til hastelovgivning. Og om faglige indsigter hos embedsmænd og myndigheder kunne formidles frit til Folketinget og offentligheden. 

  • Hvilke muligheder havde Folketinget for at føre kontrol med regeringens ageren under nedlukningen?
  • Hvad var beredskabet? Hvordan forholdt det sig med myndighedernes testkapacitet? Og sygehusenes behandlingskapacitet? Set i forhold til ovenstående skal udvalget vurdere regeringens strategi. Herunder baggrunden for de skift i strategi, der fandt sted undervejs og beredskabets betydning for regeringens valg af teststrategi.

  • Hvilke forudsætninger havde sundhedsvæsenet og beredskabet for at håndtere en pandemi som COVID-19? Herunder om tidligere regeringers prioriteringer på sundhedsområdet har haft betydning for opgaven, og hvilke forudsætninger de nu nedlagte epidemikommissioner havde.

Udredningen skal sidst, men ikke mindst, indeholde anbefalinger til, hvordan man bedst håndterer en lignende krise. Desuden skal der holdes en offentlig høring i Folketinget, hvor de folkevalgte vil få mulighed for at spørge eksperterne bag udredningen om dens indhold, konklusioner og anbefalinger.

Artikel, Omnibus, Omnibus, Omnibus, Omnibus

Læs også