”Vi kan ikke længere nøjes med forsigtig dialog, der ikke fører til konkret handling”.

Sådan lyder det fra en gruppe studerende på Københavns Universitet, der mandag slog lejr foran universitetet i solidaritet med palæstinenserne og med krav om, at KU blandt andet trækker sine investeringer ”fra virksomheder, som profiterer på eller er medskyldige i besættelsen af Palæstina”. Lejren, som ifølge flere medier tirsdag morgen består af cirka 40 telte og 50-100 personer, slutter sig til en propalæstinensisk studenterbevægelse, som i sidste uge forvandlede flere amerikanske universiteter til kamppladser, og som herfra har spredt sig i form af lignende aktioner på australske og flere europæiske universiteter, herunder nu også KU.

Over 2.000 anholdte

Protesterne tog som nævnt deres start på en række amerikanske universiteter, hvorfra opsigtsvækkende billeder af teltlejre, kampklædte betjente og over 2.000 anholdte nåede adskillige danske medier. De seneste to uger har der været demonstrationer og teltlejre på op mod 50 amerikanske universitetscampusser. Her har propalæstinensiske studerende og i nogen grad udefrakommende demonstreret for at få universiteterne til at droppe deres investeringer, som har tråde til Israel.

Demonstrationerne spredte sig i omfang og intensitet i løbet af få dage. På Ivy League-universitetet Columbia University i New York besatte studerende den akademiske bygning Hamilton Hall, og på ligeledes prestigefyldte UCLA i Californien kom det til voldelige sammenstød mellem propalæstinensiske demonstranter og proisraelske moddemonstranter. På mange universiteter blev politiet tilkaldt og opløste demonstrationerne med magt. Ifølge nyhedsbureauet AP er over 2.400 personer i alt blevet anholdt. Senest mandag blev 64 personer anholdt på University of California, San Diego.

Dansk professor på UCLA: Har ikke oplevet noget lignende

Professor på UCLA Jens Palsberg, der, siden han fik sin ph.d. i Computer Science på Aarhus Universitet i 1992, har boet og forsket i USA, forklarede onsdag 1. maj, at de seneste uger har været en speciel tid på UCLA.

”I dag er en helt unik dag i de mere end tyve år, jeg har været på UCLA. Al undervisning er aflyst, og politi er synligt mange steder på UCLA,” fortalte han.

Samme dag gik han forbi teltlejren på Royce Quad, der er pladsen foran Royce Hall, som er den bedst kendte bygning på UCLA, hvor demonstrationerne udviklede sig voldsomt og fik ledelsen til at tilkalde politiet.

I en mail til alle på UCLA fra rektor Gene D. Block anerkender han, at lidelserne i Mellemøsten har dyb indvirkning på universitetets campus, og at UCLA fortsat står bag håbet om ”en fredelig løsning”. Men, understreger han, universitetet må sørge for, at alle er trygge og opretholde et trygt miljø for læring.  

”UCLA støtter fredelige protester, men ikke aktivisme, der skader vores evne til at udføre vores akademiske mission, og som får nogle studerende til at føle sig mobbet eller truet. Disse episoder har skabt angst og frygt hos mange på vores campus, især jødiske studerende”, skriver han blandt andet.

En video på sociale medier viser, hvordan jødiske studerende for eksempel er blevet nægtet adgang til universitetet af propalæstinensiske demonstranter, som blandt andre CBS News berettede om 30. april.

Jens Palsberg hæfter sig især ved, at universitetet under hele perioden med demonstrationer har lagt vægt på retten til at ytre sig. Men at voldelige episoder nu har fået UCLA til at reagere og lægge vægt på, at sikkerheden for ansatte og studerende kommer i første række.

”Lige fra konflikten i Israel startede i oktober, har UCLA holdt på, at 'freedom of speech' er en topprioritet, så længe alt er fredeligt, og alle er 'safe'” siger Jens Palsberg.

Situationen er i det hele taget usædvanlig, forklarer den danske professor.

”Folk laver sammenligninger med demonstrationerne mod krigen i Vietnam for mere end halvtreds år siden. Jeg skal ikke kunne sige, om det er en god sammenligning, men det vigtige er, at ingen kan huske noget lignende i de sidste halvtreds år. Det hele er helt usædvanligt.”

Der sker noget i den amerikanske ungdom

Ph.d.-studerende fra AU, Lærke Cecilie Anbert, er antropolog og forsker i studenteraktivisme, blandt andet som led i forskningsprojektet 'Fighting for e/quality: comparative ethnographies of new student movements'. Hun er sammen med 939 andre forskere og akademiske medarbejdere medunderskriver på en solidaritetserklæring med det palæstinensiske folk, der blev bragt i Information 15. november 2023.

Lærke Cecilie Anbert har blandt andet lavet feltarbejde på University of California, Berkeley, senest i 2022, og hun forklarer, at debatten om Israel og Palæstina ikke er ny i det amerikanske landskab. Det er nærmere en gammel diskussion, der nu er blusset op. Men den hænger sammen med en udvikling blandt amerikanske unge i de seneste år, vurderer hun.

”Der sker noget i den amerikanske ungdom generelt, som er påvirket af abolitionisme-bevægelsen (oprindeligt mod slaveri – nu også en bevægelse, der er kritisk over for politiet og fængselssystemet, red.) og Black Lives Matter-bevægelsen, som under coronaperioden fik en genopblussen, blandt andet på grund af politivold mod især sorte mennesker i USA. I den bevægelse ligger der en form for selvransagelse af, hvordan alle individer i USA er impliceret i strukturel racisme. I hvert fald ligger den bevidsthed blandt de studerende, jeg har talt med,” siger Lærke Cecilie Anbert.

Ifølge Lærke Cecilie Anbert har de nuværende protester på de amerikanske universiteter en lignende logik og mobiliserer derfor unge, som er mere kritiske over for Israel end den ældre generation.

”Når man kan se, at den tuition, man betaler til sit universitet, investeres i Israel, så bliver man selv direkte impliceret. Så er det ikke bare USA, der støtter Israel, men den studerende, der har betalt tuition. Derfor kan det blive enormt meningsfuldt for de studerende at være med til en demonstration eller en teltlejr,” siger hun.

Endnu en årsag kan være, at USA selv er bygget på kolonisering, og anser man Israel som en besættelsesmagt, er det som studerende nemmere at koble sit eget lands historie til besættelsen af palæstinensernes områder, påpeger Lærke Cecilie Anbert.

”I første omgang udsprang de nuværende protester på Ivy League-universiteter, altså eliteuniversiteter og de første universiteter, der blev grundlagt i USA. Flere af de universiteter har de sidste år været præget af et opgør med deres egen rolle i slaveriet, og mange af universiteterne har erklæret sig selv antiracistiske.”

”Mange af de universiteter, hvor der nu er demonstrationer, er såkaldte land-grant universities, som stammer fra 1862, hvor Abraham Lincoln gjorde det muligt at allokere ubesat land – det vil sige land, der blev beboet af den oprindelige befolkning inden koloniseringen – til oprettelsen af universiteter. De studerende er optaget af, hvilke konsekvenser det har, at de lever i et samfund på noget land, der engang var nogle andres, som blev udryddet. Der er en reaktivering af historien i øjeblikket, som man også har set i debatterne om, hvilke statuer af sydstatsgeneralerne der må stå hvor,” siger hun.

Det omtalte forskningsprojekt ledes af antropolog Gritt B. Nielsen fra DPU på Aarhus Universitet. Gritt B. Nielsen har blandt andet forsket i studenteraktivisme og studenterbevægelser i Danmark og New Zealand, og hun tilføjer, at Palæstinadebatten altid har været præsent på venstrefløjen, og at hun også mødte den tilbage i 2006, da hun besøgte University of California, Santa Cruz.

 ”I mange af de venstreorienterede miljøer har det været en kamp, der har været debatteret i mange år på lige fod med andre diskussioner om antidiskrimination og retfærdighed: lokalt, nationalt, men jo også globalt. Det karakteristiske ved de nuværende kampe er, at de netop bevæger sig på tværs af landegrænser,” siger Gritt B. Nielsen.

Private amerikanske universiteter

Mens teltlejren på KU indtil videre er forløbet fredeligt, har demonstrationerne nogle steder i USA udviklet sig voldsomt. En afgørende forskel på intensiteten i protesterne sammenlignet med Danmark er, at finansieringen af de amerikanske universiteter, både private og offentlige, er anderledes end i Danmark, uddyber Gritt B. Nielsen.

”Du har nogle universiteter, der er afhængige af donorer, og et stærkt politisk bagland, der trækker i universiteterne. Det har været karakteristisk for de her protester, at man kan se, at rektorerne har sindssygt svært ved at navigere i det. På den ene side skal de stå til ansvar for donorer og bestyrelser, som i nogen grad har villet slå hårdt ned på protesterne og har et meget stærkt fokus på at bekæmpe al form for antisemitisme. På den anden side er der de studerende, der kommer med deres tuition fees, som universiteterne også er afhængige af, og de har også ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.”

”De protesterende studerende argumenterer for større gennemsigtighed og etisk ansvarlighed i den måde, hvorpå universiteterne investerer deres – i visse tilfælde – mange midler. Og der har ledelserne skullet navigere i et sprængfarligt felt i et allerede meget polariseret USA,” siger Gritt B. Nielsen.

Det taler ind i en større polariseret politisk diskussion mellem republikanerne og demokraterne om, hvad man mener, uddannelsesinstitutioner generelt skal have lov til, forklarer Gritt B. Nielsen. Hun henviser for eksempel til, at nogle stater – herunder Florida – har kæmpet imod det, de anser som wokeism i form af for eksempel universiteters arbejde med DEI – diversity, equity and inclusion.

Amerikanerne organiserer sig på campus

Forskellen på amerikanske og danske studerende kommer også til udtryk i universitetslivet. De amerikanske studerende er typisk yngre, når de begynder på universitetet, men samtidig flytter de hjemmefra for at bo på campus med de andre studerende. Lærke Cecilie Anbert beskriver de amerikanske universitetscampusser som små landsbyer, hvor de studerende er omsluttet af hverdagen. Det gør det nemmere for amerikanske studerende at organisere sig på universitetet, mens det i en dansk kontekst lige så godt kan ske uden for universitetet, forklarer hun.

Gritt B. Nielsen uddyber:

”Danske studerende er typisk ikke så orienterede mod offentlige protestformer. Lige fra børnehaven og skolen er der fokus på at skabe fællesskab og snakke sammen på ’en ordentlig måde’. Og så er der overordnet set en anden tillid til institutioner og stat, end vi ser i USA. Vi har i det hele taget en tendens til demokratisk konsensussøgning i Danmark, og til trods for at demokratiet er reduceret på universiteterne, er der også fortsat forskellige organer, som sikrer de studerendes medbestemmelse. Ikke desto mindre kan det godt se ud, som om brugen af offentlige protestaktioner nu er under forandring – og at vi kan forvente at se mere af det i Danmark,” siger hun.

Lektor: Drastisk at hente politiet ind

En lang række faktorer danner altså ifølge de to forskere baggrunden for de amerikanske protester, men hovedårsagen til, at demonstrationerne på mange af de amerikanske universiteter har udviklet sig så voldsomt, skyldes ifølge de to forskere politiets indblanding.

”Det er ret drastisk at hente politiet ind, og det har jo affødt endnu flere teltlejre i solidaritet med protesterne på andre universiteter,” siger Gritt B. Nielsen.

Som nævnt brød studerende ind i en hovedbygning på Columbia University, men ifølge Gritt B. Nielsen er det ikke i sig selv overraskende eller usædvanligt, at studerende besætter en bygning. Det er der også historiske eksempler på i den danske studenteraktivisme.

”Det, der er usædvanligt, er, at det ender i en eskalering, hvor man indsætter politiet. Ofte forholder universitetsledelserne sig til det i en rimeligt rolig tone, hvor man rummer, at de studerende involverer sig demokratisk. Så tipper det nogle gange over, og ledelserne må selvsagt reagere, hvis det afføder hærværk eller vold. Og ofte vil der også være en diskussion om, hvorvidt det er studerende eller udefrakommende, der gør det, og det har der også været denne gang. For er det nogle udefra, har ledelsen lettere ved at sige: Det går ikke,” siger Gritt B. Nielsen.

Begge lægger de vægt på, at demonstrationerne på flere af de amerikanske universiteter tilsyneladende forløb fredeligt, og at ledelserne flere steder gik i dialog med de studerende.

KU vil ikke imødekomme demonstranter

Teltlejren på KU forløber indtil videre ganske fredeligt. Emil Nielsen, der er talsperson fra gruppen bag demonstrationen, Studerende mod Besættelsen, siger til Berlingske, at gruppen af studerende først tager hjem, når KU har opfyldt seks krav. Herunder som nævnt at trække sine investeringer ”fra virksomheder, som profiterer på eller er medskyldige i besættelsen af Palæstina”, men også, at KU forpligter sig til ”en akademisk boykot ved at afslutte institutionelt samarbejde med israelske akademiske institutioner”.

Og der er således udsigt til, at de studerende må blive hængende ganske længe endnu. KU har mandag forholdt sig til teltlejren i en skriftlig meddelelse, og her slår universitetet fast, at det som institution ikke har – og heller ikke får – en holdning til den verserende konflikt i Gaza. Desuden har universitetets forskere forskningsfrihed og beslutter dermed selv, hvem de samarbejder med under retningslinjer fastlagt af regeringen, skriver KU.

”Demonstranterne er således velkomne til at udtrykke deres mening på universitetet, men vi forventer, at de iagttager almindelige akademiske principper på universitetets område: søger dialog, ikke konflikt; giver plads til andre perspektiver end deres eget og søger oplysning igennem argumentation”, slutter meddelelsen.

På Aarhus Universitet er der endnu ikke opstået nogen teltlejr. Gruppen Palestinian Solidarity Action – Aarhus (PSA), som oprindeligt blev skabt for at komme i dialog med AU’s ledelse, forklarer i et facebookopslag, at gruppen ikke har ressourcer eller mandskab til at planlægge en mobilisering på campus. Desuden adskiller protesterne sig fra KU, da det for PSA ikke handler om investeringer, men om at AU skal tage stilling til konflikten og blandt andet stoppe sit samarbejde med virksomheden Terma og det israelske universitet Hebrew University, lyder det i opslaget.

Korrekturlæst af Charlotte Boel