Prorektor: ”Beslutningen strider mod alt det, vi gerne vil som universitet”
Universitetsledelsen har besluttet at omlægge den engelsksprogede bacheloruddannelse i Cognitive Science til dansk. Til trods for, at ”beslutningen strider mod alt det, vi gerne vil som universitet”, som prorektor Berit Eika formulerer det. Beslutningen vækker også kritik blandt medarbejdere og studerende.
Universitetsledelsen har besluttet at omlægge den populære bacheloruddannelse Cognitive Science til dansk og skære i eller omlægge til dansksprogede pladser på de fire øvrige engelsksprogede bacheloruddannelser; Economics and Businees Administration på Aarhus BSS og Data Science, Computer Science og IT Product Development på Natural Sciences.
Baggrunden for beslutningen er, at Aarhus Universitet skal reducere antallet af engelsksprogede bachelorpladser fra 436 til 272, for at leve op til dimensioneringen af internationale studiepladser på både bachelor- og kandidatniveau. På kandidatniveau skal AU til sommeroptaget 2027 reducere med i alt 340 engelsksprogede pladser.
”Beslutningen er truffet i et forsøg på at begrænse de faglige skadevirkninger så meget som muligt ud fra den vurdering, at man på de pågældende uddannelser har et tilstrækkeligt stort og kvalificeret dansk ansøgerfelt,” lød universitetsledelsens begrundelse i en nyhed, der blev sendt ud efter ledelsens møde i begyndelsen af juli, hvor beslutningen blev truffet.
Tilbage står ét spørgsmål
På Cognitive Science undrer både studerende og medarbejdere sig over argumentet om et tilstrækkeligt stort og kvalificeret dansk ansøgerfelt, som begrundelse for at omlægge uddannelsen til dansk.
Cognitive Science
Cognitive Science er en tværfaglig bacheloruddannelse, der undersøger, hvordan menneskets hjerne, bevidsthed og adfærd fungerer.
Fra begyndelsen var uddannelsen populær og fyldte de 60 studiepladser med studerende fra Danmark og store dele af verden med en adgangskvotient på 9,9. Siden er antallet af ansøgere og adgangskvotienten steget og toppede i 2025 med 859 ansøgere til 97 studiepladser.
Uddannelsen kombinerer neurovidenskab, psykologi, datalogi og lingvistik, og de studerende lærer at undersøge menneskelig kognition gennem eksperimenter, hjernedata og adfærdsdata tilsat solide kompetencer i statistik, dataanalyse og programmering i blandt andet kodesprogene R og Phyton.
Engelsk har siden 2015 været uddannelsessprog med henblik på at skabe et stærkt, internationalt studiemiljø, der forbereder de studerende til et internationalt arbejdsmarked. Ligeledes har forskningsmiljøet omkring uddannelsen en stærk, international profil.
Kilde: Bacheloruddannelsen i Cognitive Science - Aarhus Universitet
”Jeg blev overrasket, og jeg er faktisk lidt i sorg over det,” siger professor og afdelingsleder på Cognitive Science Joshua Skewes, som var med til at udvikle og skabe uddannelsen, der første gang optog studerende i 2015. En uddannelse, der i høj grad har et internationalt fokus.
”Vi er en del af de uddannelser, regeringen gerne vil fremme, og vi kombinerer det med stærke og kvalificerede, internationale studerende, som regeringen også gerne vil have flere af,” siger Joshua Skewes med henvisning til det politiske fokus på at flytte flere uddannelsespladser over til de såkaldte STEM-uddannelser: Science, Technology, Engineering og Mathematics samt de politisk efterspurgte it-områder.
Det internationale er centralt
Joshua Skewes fortæller, at der ikke er nogen, der glæder sig over, at uddannelsen nu skal være på dansk eller mener, at det nu bliver lettere. Tværtimod.
”Alle er vant til at arbejde på engelsk. De internationale medarbejdere og undervisere skal lære dansk meget hurtigt, og på sigt vil det være et tab af kapacitet for uddannelsen, fordi vi vil være mindre attraktive for forskere i det internationale miljø," siger han og fortsætter:
"En anden vigtig konsekvens kan være, at en del studerende har sagt, i hvert fald i deres debatindlæg, at en af grundene til, at de har søgt vores uddannelse, er fordi den er et vellykket eksempel på integration mellem danske og internationale studerende.”
Joshua Skewes mener, at det er derfor, mange internationale studerende bliver i Danmark efter deres uddannelse. Men han ser også klare tegn på, at det netop er derfor en del danske studerende også søger uddannelsen.
“Begrundelsen for beslutningen er, at vi har en tilstrækkelig dansk søgning. Men hvad hvis den søgning har været drevet af, at vi har et internationalt studiemiljø,” spørger Joshua Skewes.
Studerende undrer sig
Også de studerende på Cognitive Science undrer sig over Universitetsledelsens beslutning og ikke mindst begrundelsen for den.
I det debatindlæg i Omnibus, Joshua Skewes henviser til, peger en gruppe nuværende og tidligere studerende på det faktum, at universitet selv ønsker mere internationalisering og derfor i 2025 slog dørene op til tre nye, engelsksprogede uddannelser; Data Science, Computer Science og IT Produkt Development på Natural Sciences. Disse nye uddannelser fortsætter som engelsksprogede uddannelser, men må reducere optaget.
DEBAT: AU vil have internationale talenter – men lukker døren for dem på Cognitive Science
”Reaktionen fra dem, der kender uddannelsen, viser, hvad der står på spil. 252 personer har skrevet under imod beslutningen. Mere end fire ud af ti er internationale studerende eller alumner, og mange beskriver Cognitive Science som grunden til, at de kom til Danmark. De vælger Danmark til, bliver en del af faglige og professionelle miljøer og bliver ofte her bagefter for at arbejde og forske,” skriver gruppen af studerendebag debatindlægget.
Og lige præcis det, var en af grundstenene, da uddannelsen blev skabt, fortæller afdelingsleder Joshua Skewes.
”Uddannelsen har hele tiden været fokuseret om det internationale. Vi ville skabe det bedst mulige faglige miljø, med de bedste studerende, undervisere og forskere fra hele verden. Det er en uddannelse, der kombinerer indsigten i mennesker og indsigt i det tekniske, og det er en kombination, der virkelig efterspørges ude i virksomhederne, hvor det internationale bliver rost for at bidrage positivt.”
Forstår frustrationen
Prorektor Berit Eika forstår til fulde frustrationen på Cognitive Science.
”Jeg forstår virkelig godt, at man er frustrerede over beslutningen om at omlægge Cognitive Science til dansk. Jeg forstår også til fulde, at man gerne vil beholde sit stærke, internationale studie- og forskningsmiljø. Det har været en tung beslutning og en beslutning, vi ikke har haft lyst til at tage, fordi den strider mod alt det, vi gerne vil som universitet,” siger Berit Eika.
Skiftende politisk fokus:
To be, or not to be international
2015: Da Cognitive Science ser dagens lys i 2015, er der også fra politisk side fuld blus på globaliseringen. At tiltrække internationale studerende er en del af strategien på Aarhus Universitet. Uddannelsen bliver den fjerde engelsksprogede bacheloruddannelse på AU.
2018: Der er nu politisk fokus på færre engelsksprogede studiepladser. AU lukker Marketing og Management Communication, og i 2024 bliver Global Management and Manufacturing omlagt til dansk.
2023: Med Kandidatreformen tvinges universiteterne til at sænke optaget generelt. Politisk ønsker man, at flere unge vælger professions- eller erhvervsrettede uddannelser. Samtidig betyder den politiske aftale i kølvandet på Kandidatreformen, at universiteterne også skal tilpasses et politisk ønske om større fokus på de såkaldte STEM-uddannelser.
Der er også en politisk erkendelse af, at der særligt på nogle it-områder er brug for international arbejdskraft i Danmark. Derfor giver regeringen universiteterne mulighed for at oprette nye engelsksprogede uddannelser inden for it i bestræbelserne på at tiltrække netop den type studerende. På den baggrund oprettede AU i 2025 tre nye engelsksprogede uddannelser. Samtidig fastholder politikerne i Kandidatreformen og de følgende delforlig, at antallet af engelsksprogede uddannelser generelt skal sænkes.
Da universitetet i 2023 sagde ja tak til at udbyde de tre nye engelsksprogede uddannelser på Natural Sciences, var det inden for rammen af, hvor mange engelsksprogede pladser, universitetet samlet måtte udbyde.
”Dengang, vi besluttede at udbyde de tre nye uddannelser, blev der politisk ikke skelnet mellem bachelorpladser og kandidatpladser. Derfor var der plads til de nye uddannelser. Kort tid efter, og nærmest som en tyv om natten, kom den differentiering, som vi nu bliver ramt af,” forklarer Berit Eika.
Hun mener ikke, at universitetsledelsen kunne have forudset de udfordringer, der nu betyder drastiske nedskæringer på engelsksprogede studiepladser og en omlægning af Cognitive Science.
En ledelsesbeslutning
Politisk er det blevet indskærpet over for universitetet, at nedskæringen af de engelske bachelorpladser skal overholdes.
På en engelsksproget uddannelse som Cognitive Science tæller alle pladser som engelsksprogede pladser uanset, hvor mange internationale studerende, der er. Universitetet må ikke forskelsbehandle EU-borgere, og derfor er det adgangskvotienten, der beslutter, hvem der tilbydes en plads.
”Det er en meget attraktiv uddannelse, som også oplever en stor søgning blandt danske studerende. Derfor er vurderingen, at uddannelsen fortsat kan opretholde et højt niveau, selvom den omlægges til dansk. Op til 50 procent af undervisningen kan fortsat være på engelsk,” siger Berit Eika.
Hun anerkender, at det ikke er det samme, og hun beklager, at Arts dermed slet ikke udbyder engelsksprogede bacheloruddannelser længere.
”Det er der to andre fakulteter, der heller ikke gør, selv om de virkelig gerne vil. Alle vil gerne være mere internationale og øge mulighederne for at styrke studie- og forskningsmiljøerne. Det vil vi som universitet også gerne, men det er desværre ikke muligt,” siger Berit Eika.
Også den engelsksprogede Economics and Businees Administration på Aarhus BSS mærker omlægninger, som her koster omkring 60 engelsksprogede pladser ud af 220. Alle alternativer har været i spil. Også omlægning af Economics and Businees Administration til dansk.
”Der har været mange overvejelser i spil, blandt andet har vi kigget på behovet for arbejdskraft. Vi har også skullet forholde os til, at fakultetet har en såkaldt triple crown-akkreditering. Den omfatter tre internationale akkrediteringer, der bringer fakultetets uddannelser, både de danske og de engelsksprogede, på niveau med uddannelser på andre anerkendte business schools, herunder CBS. Nedlægger vi den engelske uddannelse, falder det væk med store konsekvenser til følge, også for den danske uddannelse,” forklarer Berit Eika.
En anden mulighed var også at nedlægge de tre nye uddannelser, men det giver, ifølge prorektor, en anden udfordring.
”På den engelske Computer Science er adgangskvotienten blandt de højeste i landet, og de studerende står i kø for at få en plads, men det ikke er lykkes at fylde pladserne på den danske uddannelse. Her vil pladserne helt forsvinde, hvis vi nedlægger de engelske uddannelser,” siger Berit Eika.
Håber på flere STEM-pladser
Beslutningen om at overholde de politiske krav til antallet af engelske bachelorpladser er taget i universitetsledelsen uden inddragelse af de forskellige uddannelser eller de studerende.
”Det er en beslutning, hvor der ikke er ét rigtigt valg, og det valg, vil der aldrig kunne opnås enighed omkring. Derfor må det blive en ledelsesbeslutning,” siger Berit Eika.
Når det er sagt, understreger hun igen, at det er imod universitets ønske, at der skæres i de engelsksprogede bachelorpladser.
”Som universitet er vores førsteprioritet i forhold til politikerne, at der skal flere engelsksprogede studiepladser til Aarhus. Og de skal helst være bachelorpladser, så de internationale studerende er her længe og får mulighed for at lære sproget, blive integrerede og får lyst til at blive her,” siger Berit Eika, som ser muligheder i fremtiden.
”Regeringen vil skabe 2.000 nye STEM-pladser. Som det ser ud nu, er det usandsynligt, at vi kan rekruttere danske studerende til de pladser. Jeg håber, at man vil åbne for, at det også kan være engelske pladser, og at man vil åbne STEM-begrebet lidt op, særligt i forhold til hvordan it-uddannelser defineres,” siger Berit Eika og slutter:
”Hvis det sker, skal vi kigge på vores prioriteter igen.”