Prorektor: ”Det er ikke nok, at vi leverer uddannelser af høj kvalitet”

Resultaterne af den seneste studieundersøgelse bekræfter igen, at de studerendes tilfredshed med det faglige niveau på Aarhus Universitet er høj.

”Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at tilfredsheden med det faglige niveau fortsat ligger på et højt og stabilt niveau, siger prorektor Berit Eika.

Danmarks Studieundersøgelse er en national spørgeskemaundersøgelse, der én gang hvert andet år indsamler data blandt studerende og nyuddannede fra videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Undersøgelsen afdækker blandt andet de studerendes læringsmiljø, læringstilgange, studietrivsel, samt det fysiske og psykiske studiemiljø. Resultaterne bruges til at udvikle og styrke uddannelserne med afsæt i de studerendes perspektiv og til løbende at forbedre rammerne for læring og trivsel.

På Aarhus Universitet besvarede 12.447 studerende undersøgelsen. Det er tilfredsstillende, men svarprocenten må gerne blive lidt højere. For de studerendes svar spiller en vigtig rolle i at udvikle universitet, fastslår Berit Eika.

”Der ligger en dyb etik i at gøre tingene ordentligt, og at vi lytter til de studerende. I en tid, hvor der er mange krav til de unge, så tæller det, at det sociale og det medmenneskelige miljø også er godt,” siger hun.

For mens de studerende ofte vurderes på deres faglige kvalifikationer, er det for Berit Eika afgørende, at der også er fokus på de studerendes sociale trivsel:

”Vi har et medansvar for det fulde studieliv. AU har ligesom resten af samfundet ændret opfattelse af vores rolle over tid. Det er ikke nok, at vi leverer uddannelser af høj kvalitet. Du kan ikke adskille den faglige trivsel fra den sociale og den medmenneskelige trivsel. Vejen til den fagligt dygtige går gennem trivsel.”

Diskussionen om unges trivsel er hverken ny eller isoleret til uddannelsesinstitutioner som Aarhus Universitet. Derfor er det heller ikke en opgave, der alene skal løftes af universitet.

”Som universitet skal vi påtage os et medansvar for, hvordan de studerende har det. Vi har ikke hele ansvaret, men vi skal være klar over, hvad vi kan gøre og understøtte de steder, hvor det er muligt at hjælpe de studerende til en god hverdag og studietid på Aarhus Universitet,” siger Berit Eika.

En af de tendenser, som desværre har bidt sig fast i studieundersøgelsernes resultater over tid, er problemet med ensomhed blandt unge.

Trods et fald fra 14 procent i studieundersøgelsen for to år siden er der stadig 12 procent af de studerende, som ifølge undersøgelsen ofte eller altid føler sig ensomme.

Med godt 32.000 studerende svarer det til, at 3.840 oplever at føle sig ensomme.

”Ensomhed er et meget komplekst problem. Der er ingen løsninger, der virker over natten. Men der er alligevel noget, vi som universitet kan gøre for at forsøge at afhjælpe følelsen af ensomhed,” siger Berit Eika og peger på de mange foreninger på universitetet som et af de vigtigste redskaber.

Der er flere end 400 foreninger på Aarhus Universitet, og de spænder fra den berømte kapsejlads over skak, strikning, female leadership og studenterpolitik til internationale venskaber, vandreklubber, sport, fredagsbarer og meget, meget mere.

Men det er ikke sikkert, at studerende, som måske er flyttet langt væk fra deres familie og venner for at begynde på et krævende studie i en helt ny by eller en anden del af landet, har overskud til undersøge, hvilke foreninger, der findes, endsige opsøge dem selv.

”Det er virkelig svært at nå ud til dem, der ikke selv opsøger foreningerne. Det er jo heldigvis sådan, at mange ældre studerende påtager sig en stor opgave med at hjælpe nye studerende ind i de sociale fællesskaber. Men der er også nogle uddannelser, som er nye og små, og hvor der ikke er opbygget stærke traditioner og stabile foreningskulture endnu,” siger Berit Eika.

For at understøtte foreningerne vil der som led i universitets campusstrategi blive afsat penge til en pulje, som foreningerne kan søge. Og så arbejdes der på en foreningsdag, som skal præsentere det rige foreningsliv over for de studerende. 

”På den måde håber vi at nå nogle af dem, der ikke er så udfarende selv, men som her kan møde de forskellige foreninger,” uddyber Berit Eika.

Ensomhed blandt studerende kan også skyldes, at man ikke kan finde et fællesskab med de andre studerende, som man føler sig godt tilpas i. 

Studiemiljørådet, som består af to studerende og to videnskabelige medarbejdere (VIP) på hvert fakultet og som rådgiver uddannelsesudvalget, har blandt andet arbejdet aktivt for at få flere alkoholfrie arrangementer stablet på benene til studerende, som måske ikke lige er til fest og fredagsbar i den klassiske forstand.

Og så er der forskellige udfordringer, som hele tiden kræver fokus på de enkelte uddannelser.

”Det er en pointe, at store uddannelser har andre udfordringer end små uddannelser. Nærhed til underviseren er en fordel på små uddannelser, hvor man så til gengæld er sårbar over for de udfordringer, der findes i mindre grupper. Men i essensen betyder det noget, at man som studerende bliver set og føler, at det betyder noget, om man møder op eller ej. Kender underviseren ens navn, er der nogen der venter på mig og den slags ting har stor betydning,” siger Berit Eika.

Ny universel tilgang til rammerne

Universitetet arbejder på at forbedre rammerne. Både omkring undervisningen og også omkring eksaminer.

”Vi oplever en fordobling af studerende, der får specialpædagogisk støtte. Stigningen er hovedsageligt sket, fordi flere studerende har psykiske diagnoser, og hertil skal lægges et mørketal. Vi er ved at drukne i ansøgninger om dispensation. Både til eksaminer og til undervisning generelt,” fortæller Berit Eika.

Universitetet er naturligvis forpligtet til at sikre, at det er muligt at studere på universitetet, også når man har brug for specialpædagogisk støtte. Men det er vigtigt, at de mange resurser, der bruges på specialpædagogisk støtte opleves som retfærdigt af dem, som ikke har brug for støtte.

Pengene kan kun bruges en gang, og derfor undersøger universitet mulighederne i at tænke i ’universelt design’. Det handler om at skabe rammer, der kan bruges af alle mennesker, uanset set deres funktionsevne.

”Ved at tænke forholdene anderledes kan vi gøre rammerne bedre for de fleste, så færre har behov for ekstra støtte. Vi har et medansvar, fordi de tendenser, der findes i samfundet uden for universitetet, naturligvis følger med de studerende ind på universitetet. Det skal vi kunne rumme, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at afhjælpe de udfordringer, de studerende har,” siger Berit Eika.

Ensomhed er desværre ikke den eneste udfordring, studieundersøgelser retter lyset mod. Stress blandt de studerende er en snigende tendens gennem de senere undersøgelser og lige som ensomhed, lader det til, at stress har bidt sig fast i en del af de studerende.

”Unge har et travlt liv, hvor de gerne skal lykkes med alt fra deres studier og sociale liv til deres udseende. Det kræver en masse beslutninger og benhård prioritering. Det er desværre begrænset, hvad vi som universitet kan gøre for at modvirke stress. Men det, vi kan gøre, er, at være tydeligere i, hvad vi forventer af de studerende, skabe tydelig sammenhæng mellem undervisning og eksamen og bidrage til karriereafklaring. Det arbejder vi hele tiden med,” siger prorektor Berit Eika.

Samlet set forsøger universitets ledelse og medarbejdere hele tiden at forbedre forholdene for de studerende. Berit Eika roser blandt andre de mange undervisere, som hele tiden arbejder for at forbedre deres egen undervisning og de ældre studerende, som gør en stor indsats for de studerende, der kommer efter dem selv.

”Vi er og skal blive ved med at være et attraktivt sted at studere,” siger Berit Eika.