KLUMME: Det må helt banalt godt være sjovt at studere – men trivsel har også andre fordele

Aarhus Universitets studerende har det overvejende godt. Det viser de seneste tal fra efterårets store studieundersøgelse, hvor cirka 12.000 af vores studerende har svaret. 

90 procent oplever et godt fagligt miljø med entusiastiske undervisere, og 85 procent føler sig generelt godt tilpas på deres uddannelse. Det kan vi godt være stolte af, og både medarbejdere og studerende fortjener ros for, at vi har en så stærk faglig og social kultur.

Men der er også flere, som ofte oplever stress – i denne undersøgelse er det 20 procent. Samtidig er der også et væsentligt mindretal, der ikke føler sig som en del af fællesskabet: 12 procent af vores studerende føler sig således ofte eller altid ensomme. 

Et campus-universitet er et fællesskab

Det skal vi forsøge at afhjælpe. Ikke mindst fordi AU er et campus-universitet: Et sted, hvor vi lægger vægt på at mødes fysisk om de faglige og sociale aktiviteter, og hvor vores rammer bidrager til at understøtte fællesskaberne. 

Det giver mening på flere niveauer. For det første, fordi det helt banalt godt må være sjovt og hyggeligt at være studerende. Studietiden er en særlig tid, hvor man kan få oplevelser, minder og venner for livet, og hvor der skal være mulighed for at dyrke andre interesser end de faglige.

For det andet giver et fokus på studiemiljø også mening på et fagligt og strategisk niveau. Gode fysiske rammer og en stærk social tilknytning er nemlig med til at løfte de studerendes trivsel og engagement – hvilket igen øger sandsynligheden for, at de får et højt fagligt udbytte og gennemfører deres uddannelse. 

Studenterforeninger som strategi 

Det har vi alt sammen forsøgt at afspejle i Aarhus Universitets Strategi 2030. Strategien består af seks fokusområder, og ét af dem har overskriften ’sammenhængende og levende campus’.

Under dén rubrik har vi blandt andet peget på vores studenterforeninger som vigtige medspillere. Med omtrent 400 af slagsen – inklusive sportsklubber, fredagsbarer, politiske foreninger og alt derimellem – har AU allerede et rigt og varieret foreningsliv. Men vi ønsker at løfte det yderligere. Og når jeg ser, at en gruppe af vores studerende ofte eller altid føler sig ensomme, så bliver jeg bestyrket i, at det er den rigtige vej at gå. Ikke fordi et styrket foreningsliv alene kan afskaffe stress og ensomhed, men det er så afgjort en vigtig del af løsningen.

Studenterforeninger kan give ny faglig inspiration eller være et tiltrængt pusterum efter en lang dag på læsesalen. De kan understøtte fællesskaber på tværs af uddannelser, ligesom de kan styrke sammenhold og tilhørsforhold i de lokale fagmiljøer. Dette er særlig vigtigt, når vi opretter nye uddannelser eller sammenlægger eksisterende - tag f.eks. foreningen PlanVid, der er med til at opbygge et helt nyt studiemiljø på vores campus i Viborg, eller Dalgasrådet, der er opstået i kølvandet på sammenflytningen af Idræts- og Folkesundhedsvidenskab. 

Hvad gør vi så for at styrke foreningerne?

• Vi har taget hul på at forbedre rammerne for studentersport. Der er mange sportsklubber knyttet til AU, og forhåbentlig vil mange af dem få gavn af at blive placeret sammen i nye rammer i de tidligere eksamenshaller på Trøjborgvej (som Omnibus også har omtalt). På sigt kan vi måske også etablere udendørs faciliteter som for eksempel markerede løberuter og lignende.
• Vi opretter en seed funding-pulje, der skal hjælpe nye og eksisterende foreninger med at udvikle aktiviteter og skabe engagement blandt de studerende.
• Vi arbejder med en form for ’Foreningernes Dag’, hvor universitetets foreninger vil kunne mødes og sparre med hinanden om idéer og udviklingsmuligheder.

Strategien løber frem til 2030, så der er tid til at udvikle nye initiativer. Derfor vil vi løbende søge dialog med studenterforeningerne, så vi kan hjælpe dem med at hjælpe endnu flere studerende ind i AU’s fællesskaber. Vi har et varieret, energisk og charmerende krøllet studiemiljø – og jeg håber, at endnu flere kan få gavn af det i fremtiden.