Blandt fagforeninger fastholder man kritikken af den reform, som regeringen sammen med de fire aftalepartier SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne blev enige om.

Dog beskriver formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz, reformen som mere spiselig, nu hvor det kun er 10 procent af kandidatuddannelserne, der skal være etårige:

”Jeg er lettet over, at eksperimentet trods alt er blevet mindre,” udtaler hun og siger videre:

”Selvom jeg fortsat ikke er overbevist om, at Danmark har brug for kortere kandidatuddannelser, skal både regeringen og aftalepartierne have ros for forløbet.”

Hun opfordrer dog til, at der fra politisk side skal være et øget fokus på reformens konsekvenser for de studerendes trivsel, som hun mener risikerer at stige.

DM: Et eksperiment, som ingen efterspørger

Hos Dansk Magisterforening fylder lettelsen knap så meget; her er kritikken mod reformen fortsat stærk, selvom andelen af kandidatuddannelser, der skal forkortes, er røget ned på 10 procent.  

”Det ændrer jo ikke på, at det vil få voldsomme konsekvenser for de berørte uddannelser og vores samfund, at der nu skal skæres i viden”, skriver foreningen på Twitter.

Forperson for foreningen, Camilla Gregersen, rejser også heftig kritik:

”Reformen er desværre en forringelse, selv om det er færre uddannelser, der skal forkortes. Det er et eksperiment, som ingen efterspørger, og som vil give et kæmpe bureaukrati. Gavner det de unge?” spørger hun retorisk på Twitter.

Djøf: Rammer unges trivsel og kvaliteten af uddannelserne

Også i juristernes og økonomernes fagforening Djøf er det så som så med begejstringen. I en pressemeddelelse udtaler formand Sara Vergo:

”Vi anerkender og kvitterer for, at forhandlingerne i Folketinget har blødt op på regeringens første og meget dramatiske udspil til en forringelse af de videregående uddannelser, ligesom universiteterne får længere tid til at implementere aftalen. Men det ændrer ikke ved, at vi fortsat er dybt bekymrede for, hvordan aftalen vil ramme de unge, deres trivsel, kvaliteten af uddannelserne og dermed Danmark som videnssamfund”.

IDA: Pifter dækkene på vækstmotor

I fagforeningen IDA frygter de især, at reformen vil resultere i færre kvalificerede kandidater til et erhvervsliv med stor efterspørgsel på deres kompetencer:

”Det virker som om, at man med åbne øje har piftet dækkene på vores vækstmotor. Vi har som videnssamfund brug for både flere og endnu bedre uddannede kandidater. En generel dimensionering, som fører til et loft over antallet af studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, vil være en kæp i hjulet for virksomhedernes fremtidige rekrutteringsmuligheder inden for vitale områder”, skriver formand Laura Klitgaard i en pressemeddelelse.

DI og DE: Dimensioneringen er en tidsel

Sammenlignet med fagforeningerne er stemningen mere positiv i erhvervslivet. Formand for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, skriver blandt andet på Twitter:

”Mange gode elementer i ny kandidatreform. Forkortelserne har et håndterbart niveau. Vi skal uddanne flere erhvervskandidater og tiltrække flere internationale studerende. Sektordimensionering er derimod ikke den rigtige vej”.

Også hos Dansk Industri er der overvejende glæde ved reformen, men ligesom Dansk Erhverv stiller de sig kritiske over for sektordimensioneringen, der skærer 8 procent af optaget på bacheloruddannelserne:

”Ambitiøs og bred kandidatreform, der løfter arbejdsudbuddet, sikrer flere midler til erhvervsuddannelser og skaffer flere internationale studerende. Sektordimensioneringen er en tidsel, men tak til aftalepartierne for at tage konstruktivt imod #dkbiz's indspil”, skriver Dansk Industris politiske direktør Emil Frannike Kiær på Twitter.

IT-Branchen: Den gale vej at gå

IT-Branchen har også meldt sig på banen med en pressemeddelelse. De mener modsat de andre erhvervsaktører, at reformens forkortelse af kandidater er den gale vej at gå, og at det i sidste ende vil resultere i færre og dårlige it-kandidater:

”I en verden, hvor vi konkurrerer globalt på at være innovative, er det meget bekymrende, når man forringer så stor en del af de unges uddannelser. Vi kommer ikke længere frem i verden ved at gøre uddannelserne kortere. Så det er den forkerte vej at gå”, siger Natasha Friis Saxberg, som er adm. direktør i IT-Branchen.

Korrekturlæst af Charlotte Boel